Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerter i ydre endetarm...

Hej alle,
Jeg er en dreng i midten af mine teenage år, og jeg lider af slemme smerter i den ydre endetarm. Når jeg kigger kan jeg ikke se noget, men når jeg mærker efter, kan jeg mærke at jeg er meget hævet i en af "kirtlerne" ved lukkemusklen. (Håber i ved hvad jeg taler om). For godt og vel en uge siden havde jeg analsex for første gang.. ubeskyttet.. men min partner siger at han er sygdomsfri, så det tager jeg hans ord for, men ved ikke om det kan have noget med det at gøre.

Efter samleje havde jeg ingen smerter overhovedet, men de startede først 3-4 dage efter. Det skal også siges at jeg samtidig lider af børneorm (er under behandling), så jeg har jo også kløet en del dernede.

Har søgt overalt på nettet, men har ikke fundet et indlæg med et tilfælde som mit.

Håber i kan hjælpe.

P.S har haft disse smerter i 3 dage nu, og det er kun blevet værre. Har smurt "hullet" med noget lindrende creme kaldet "Abena Skincare" men det har ikke hjulpet.

Tak på forhånd :)

Kommentarer

  • Allerførst bør du aldrig, aldrig nogen sinde forlade dig på et partner, der siger, at han er sygdomsfri. Dels kan det være, at selv om han er aldrig så sød og du holder aldrig så meget af ham, at han måske alligevel ikke helt siger sandheden, dels kan det også være, at han ganske enkelt ikke selv ved det, hvis han alligevel har noget, der smitter. Dette er i øvrigt også gældende i heteroseksuelle forhold; kønnet har ingen betydning.

    Dernæst, man bør i øvrigt - uanset, hvor rask og undersøgt man er - aldrig, aldrig dyrke ubeskyttet analsex, for i endetarmen er der mange bakterier, der netop optræder helt naturligt i endetarmen - colibakterier, som altså intet har med sygdom at gøre, men som alligevel kan gøre dig ualmindelig meget syg, og du kan på samme måde smitte en partner.

    Så - kondom - ALTID ved analsex. Dette er også gældende uanset køn.

    Nu til dit spørgsmål: Det kan være noget så enkelt som en hæmoride, som du måske kan klare ved at gå på apoteket og få noget håndkøbs-salve for. Det kan du lige prøve, MEN - du skal være opmærksom på det, og det skal hjælpe i løbet af ganske få dage, og gør det ikke det, så kan det godt være, du lige skal en tur over lægen.

    Det kan også være en rift, der kan have svært ved at læge i dette miljø, der jo altså er meget bakteriefyldt, og en sådan rift kan der gå betændelse i, så derfor skal du i behandling, hvis det er.

    Prøv dog i første omgang lige et par dage med forsøget, om det skulle være en hæmoride, som man i øvrigt godt kan få efter analsex.
  • Hej Varell.

    Helt enig i alt lotte har skrevet.

    Jeg må bare lige kommentere på at du siger at du har børneorm.
    Hvis det stadig kribler og krabler tænker jeg at du er så tidligt i behandlingen at de ikke er døde endnu, og når I har været så tæt sammen som I har, så kan han meget vel være blevet smittet - og bør i behandling.

    Sørg for at tage til lægen og bliv testet for sexsygdomme og dyrk aldrig analsex uden kondom. Det kan ikke siges for mange gange, så jeg gør det selvom lotte har gjort det.
  • Hej du skal passe på med god håndhygiejne du og din partner da børneorm smitter meget . men kan håbe de er døde nu ved medicinen. Har i brugt meget glidecrem ved jeres sex . ellers kan der være kommet ridser i slimhinden og bakterie i sår . måske derfor kirtel er hævet , jeg synes lige du skal tale med læge så der ikke evt . går betændelse . i et evt sår. men det at det er første gang kan også give en reaktion. af ubehag. og smerte. for den del er ikke vant til det. men sørg for meget glidecrem ikke voldsomme bevægelser der skader endetarmen . og kondom der er stor nok til penis .ellers springer den. det gør de også ved voldsomme bevægelser. held og lykke
Log in eller Registrér for at kommentere.