Søger gode råd!!
Hej. Jeg er en 16-årig pige, der har løbet i omkring 3 år fast 3 gange om ugen. På det sidste har jeg løbet flere 10-kilometerløb og det har været intet problem, jeg føler jeg har overskud til mere. Så tanken om en halvmaraton begyndte at melde sig, men jeg er lidt i tvivl om det er en god ide. Kan jeg risikere at overbelaste min krop, når jeg nu kun er 16 år? Og er der nogle ting jeg skal tage særligt hensyn til?
Håber der er nogen derude, som kan hjælpe mig
Håber der er nogen derude, som kan hjælpe mig
Kommentarer
Du har nu gradvist trænet dig op til at kunne løbe 10 km uden problemer, men et halvmaraton er jo mere end dobbelt så langt, så derfor skal du naturligvis gradvist også træne dig op til det.
Først og fremmest vil jeg foreslå dig at blive rådgivet af fagligt kompetente. Er du ikke medlem af en sportsklub? Hvis ikke klubben er så stor, at de selv har fagfolk tilknyttet, så kan du måske forhøre dig der om, hvor du skal henvende dig. Du skal tale med en idræts-fysiopterapeut eller idrætslæge, så du kan sikre dig den optimale rådgivning omkring den rette træning.
Jeg vil dog mene, at hvis du stille, roligt og gradvist træner dig op - først med f.eks. 12 km, så med 14 og så fremdeles og hele tiden lader din krop følge med og restituere sig, inden du presser den yderligere, så vil det ikke være noget problem.
Problemet er jo, når man presser sin krop ud over ydeevne og ikke giver den ro til at restituere sig. Det er der de varige skader kan komme.
Du har selvfølgelig for længst lært at varme kroppen ordenligt op inden du løber, og efterfølgende lave alle de rette øvelser, så din krop hele tiden er i balance.
Held og lykke med dit projekt - det skal nok lykkes for dig.
Så mon ikke det er træning nok, eller...? Jeg ved det ikke