Vægtøgning grundet antidepressiv medicin
Hej allesammen,
Jeg er en ung kvinde på 26 som har været på antidepressiv medicin det sidste halvandet år. På den tid har jeg DESVÆRRE taget 20 kg på - Har I andre erfaring med det? Og er der nogen der har god erfaring med at man taber sig igen, når man stopper?
Jeg er nemlig ved at trappe ud, da jeg egentlig synes min depression kun er blevet forværret af jeg har taget så meget på i vægt.
Kunne godt bruge nogle gode råd og andres både positive og negative erfaringer med antidepressiv medicin.
Hilsen Jennifer
Jeg er en ung kvinde på 26 som har været på antidepressiv medicin det sidste halvandet år. På den tid har jeg DESVÆRRE taget 20 kg på - Har I andre erfaring med det? Og er der nogen der har god erfaring med at man taber sig igen, når man stopper?
Jeg er nemlig ved at trappe ud, da jeg egentlig synes min depression kun er blevet forværret af jeg har taget så meget på i vægt.
Kunne godt bruge nogle gode råd og andres både positive og negative erfaringer med antidepressiv medicin.
Hilsen Jennifer
Kommentarer
Jeg har selv taget voldsomt på pga medicin. I dag er jeg ret sikker på at det er/var en kombination af medicinen og depressionen. Jeg har meget svært ved at tabe mig- og det har min læge sagt er pga medicinen. Problemet er, hvis jeg ikke tager medicinen så kan jeg ikke sove. Så jeg har indstillet mig på at jeg ikke taber mig så hurtigt, men medicinen er på et minimum og jeg må være ekstra opmærksom på min kost og sørge for masser af motion. ( Det er i øvrigt også godt for/mod depression og angst)
Jeg har snakket med min læge om at skifte medicin, men problemet var at de andre former for antidepressiv som havde den den søvnfremkaldende også havde den bivirkning at man tog på.
Tak for dit svar
Jeg vil gerne stoppe med medicinen, så jeg kan tabe mig - Har du hørt noget om det skulle have en effekt at stoppe?
Trappede ud, og halvdelen gled af uden at jeg gjorde nogen synderlig indsats. Appetitten (og stofskiftet?) stabiliseredes simpelthen.
Da jeg senere hen fik overskud til det, tabte jeg mig ved motion og at være opmærksom på min kost.
Trap ned/ud i samråd med din behandler, og husk på at et andet præparat ikke nødvendigvis vil give dig samme bivirkning.
Mht. Spiders kommentar om at Seroquel og Efexor Depot giver større appetit:
De KAN give øget appetit - det er en mulig bivirkning som ved så mange andre typer psykofarmaka.
Vi reagerer forskelligt på de forskellige præparater.
Jeg har selv taget begge præparater i årevis uden vægtøgning.
Frodokat - Hvis det er andre virksomme stoffer i de andre præparater, så forstår jeg ikke, at din læge siger du vil have samme problem med dem.
Vægtøgning er en mulig bivirkning ved mange præparater, men det betyder ikke at man får lige præcis den bivirkning ved alle de præparater man tager.
Jeg synes bare jeg bliver mere deprimeret af at være gået fra at være en meget tynd ung kvinde til nu at have nærmet grænsen til let overvægtig.. Især fordi folk kommenterer det, og ikke mindst kører på mig. Det er heller ikke sjovt at shoppe længere, for er jo så samtidig gået fra str S til XL - Det er noget der virkelig bare kan ødelægge mig helt..
Jeg håber I allesammen og mig selv kommer ovenpå og får smidt nogle kilo - Ved godt jeg nok aldrig bliver så tynd som jeg var førhen, men bare at tabe 10 kg ville gøre mig noget lykkeligere end jeg er nu - Overfladisk som det end lyder.
Må lige indskyde omkring borderline, at det faktisk som regel ikke bør behandles med medicin. Meget forskning viser, at medicin ikke virker andet end i de perioder, hvor man kan have angst eller være deprimeret.
Borderline behandles med terapi og kan faktisk i nogle tilfælde behandles. Så hvis jeg var dig, så ville jeg finde en stabil behandler gennem psykiatrien eller en psykolog gennem lægen og så trappe ud af medicinen med støtte fra din læge.
Borderline er en forfærdelig lidelse, og det hjælper bestemt ikke at tage så meget på. Jeg har selv taget tyve kilo på af min medicin, og faktisk har der aldrig været ret meget forskel på om jeg tog det eller ej. For mig er det terapien, der har gjort den store forskel. Det skal så også siges, at det altså er terapi i mindst et år sammenhængende.
Kh Trine
kender godt det du skriver om at andre kommentere og at man blive ked af det når man køber tøj.
Jeg ved ikke hvad folk siger og hvem der siger det (familie, nære venner eller begge dele)- hos mig har det været en blanding. Jeg begyndte at tænke over hvorfor disse mennesker mente at de var berettiget til at kommentere min størrelse og hvorfor de gik så meget op i min vægt. Jeg kom frem til at det måtte være en aflednings manøvre fra nogle af de sider hos dem selv som de ikke var så glade for. Det er jo nemmere at pege fingre af andre, men husk, når man peger af en så er der tre fingre der peger mod en selv.:-)
Det har gjort det lettere for mig. Jeg er begyndt at få medlidenhed med folk i stedet for at blive vred og ked af det.
Ang tøj- der har jeg været- og er det egentlig stadig frustreret- ikke så meget at jeg bruger store størrelser, men mere at jeg bruger tre forskellige størrelser. Min talje er én størrelse, mine hofter en anden og mit brystparti er en 3.:-) Så jeg kan aldrig finde tøj der sidder ordentligt. Enten er det alt for stort eller alt for småt:-/
Jamen jeg har helt droppet at købe tøj, jeg går stort set kun i joggingtøj og holder mig hjemme, for føler at alle dømmer mig pga min vægt - Min kæreste siger jeg ikke er fed, men føler lidt at det er noget han skal sige... I mellemtiden kommenterer alle at jeg har taget på.. Nok mest fordi jeg altid har været kendt for at være den her tynde pige... Det er svært at acceptere sådan en vægtøgning.. Havde det så bare været fordi jeg havde været gravid, så havde jeg kunne forholde mig til det, men det grundet medicinen og arbejdsløsheden