Lavt stofskifte og graviditet?
Nå, så skriver jeg herinde - for at høre om nogen er blevet gravide naturligt med for lavt stofskifte? Jeg er så ulykkelig over, at jeg ikke kan blive gravid.
Vi har en vidunderlig datter på snart 4 år og ville så gerne have nr. 2. Men det lykkes ikke og endelig har lægerne fundet ud af, at jeg har lavt stofskifte og skal være på Eltroxin resten af livet, og at det er derfor min fertilitet er faldet. De mener, at det er min første graviditet, som har kickstartet sygdommen.
Ønsker sådan at høre fra nogen om det overhovedet kan lade sig gøre? Eller jeg bare må indstille mig på, at vi ikke får flere børn.
Jeg har voldsomt forhøjede antistoffer (anti-TPO), men TSH er kommet ned i niveau.
Nogen som har oplevet lykken at blive gravid trods sin stofskiftelidelse?? Det håber jeg sådan - for så har jeg måske også en lille bitte chance.
Vi har en vidunderlig datter på snart 4 år og ville så gerne have nr. 2. Men det lykkes ikke og endelig har lægerne fundet ud af, at jeg har lavt stofskifte og skal være på Eltroxin resten af livet, og at det er derfor min fertilitet er faldet. De mener, at det er min første graviditet, som har kickstartet sygdommen.
Ønsker sådan at høre fra nogen om det overhovedet kan lade sig gøre? Eller jeg bare må indstille mig på, at vi ikke får flere børn.
Jeg har voldsomt forhøjede antistoffer (anti-TPO), men TSH er kommet ned i niveau.
Nogen som har oplevet lykken at blive gravid trods sin stofskiftelidelse?? Det håber jeg sådan - for så har jeg måske også en lille bitte chance.
Kommentarer
Jeg har den samme sygdom som dig, altså hashimoto (lavt stofskifte forårsaget af antistoffer mod skjoldbruskirtlen). Jeg har ikke selv nogen børn endnu, da jeg har haft for meget at gøre med at få det godt fysisk som psykisk (grundet sygdommen) hvilket jo er nødvendigt, for at få overskud til den lille ny.
MEN: Jeg ved alligevel noget om det du skriver, da jeg har undersøgt sagen og også talt med min egen endokrinolog om det, da jeg gerne vil have børn engang
Jo. Det kan heldigvis godt lade sig gøre at blive gravid med lavt stofskifte, men for at være sikker på, at der ikke sker noget med fosteret, er det vigtigt at du venter med at blive gravid til din tsh har ligget stabilt over længere tid. Den skal helst være omkring eller lidt under 1. Min tsh var over to år om at blive stabil. Nu er den på 0.64.
Det andet der er vigtigt er at dit frie t4 er højt i normalområdet, hvilket (somregel) vil ske af sig selv, når tsh er lav og stabil. Det er nemlig det frie tyroxin i din krop, der sørger for at ilt og næring kan nå cellerne. Også fosterets celler. Fosteret producerer ikke selv tyroxin i første trimester, for dér har det nemlig ingen skjoldbruskirtel endnu. Derfor er fosteret helt afhængig af moderens tyroxin, som normalt produceres i hendes skjoldbruskirtel. Men det gør den jo ikke i vores, hvorfor vi må få det tilført via kunstigt stofskiftehormon (Eltroxin). Et foster har dermed ikke ret gode vilkår, såfremt moderen ikke får kunstigt hormon under hele graviditeten. Man skal desuden øge dosis under graviditeten (tal med endokrinologen) og have taget blodprøver ca. en gang hver måned, for at sikre korrekt dosering.
Grunden til at vi med vores sygdom har nedsat fertilitet, er altså ikke at vores æg fejler noget, men at vores metabolisme (stofskiftet) ikke fungerer optimalt pga. den for lille hormonproduktion i skjoldbruskirtlen. Og det betyder, at alle kroppens processer så at sige mangler de normale/optimale vilkår for at trives. Derfor ses også træthed, psykiske problemer, muskel- og ledsmerter, hovedpine, initiativløshed osv.
Jeg har læst på tyreideaforeningens hjemmeside om to kvinder, der har fået børn. Den ene havde lavt og den anden højt stofskifte. Du kan evt. klikke dig ind og læse deres historier.
Held og lykke. Det skal nok lykkes. Karmacure
Kender alt for godt det med det fysiske/psykiske, træthed og at man ikke kan tage sig sammen. Jeg kæmper en hård kamp for at komme ud af den onde cirkel.
Har altid været et aktivt menneske fyldt med glæde og overskud. Nu pludselig kan jeg slet ikke "kontrollere" min krop - det er nærmest som om den kæmper imod mig ( Så bliver jeg vred og ked af det på samme tid.
Håber meget at Eltroxin behandlingen hjælper, så jeg får det bedre. Min TSH er kommet ned på 2,6 nu, så det er da en start.... Anti-stofferne forsvinder jo aldrig desværre.
Nogle gange føles livet bare uretfærdigt...
Jeg er selv inden for sundhedssystemet, så måske derfor er det endnu sværere for mig, at jeg nu også er én af patienterne. Det føles forkert, tror jeg må kæmpe længe for at acceptere det.
Min alder taget i betragtning kan jeg ikke vente i flere år.... uret tikker jo. Men heldigvis har jeg jo min dejlige, yndige prinsesse på snart 4 år. Hun giver livet mening.... ))
Jeg kan virkelig godt forstå dig. Det er naturligt at blive vred og ked af det og have svært ved at acceptere sygdommen. Jeg har haft det på samme måde, men har efterhånden fået vendt det til noget positivt ...langt det meste af tiden.
Din tsh er kommet flot ned allerede. Mange læger ville nok give grønt lys allerede ved tsh på 2,6, men jeg selv ville stadig vente til tsh var stabil, for at være helt sikker på at der ikke sker underlige ting under graviditeten.
Du har ret i at antistofferne altid vil være der, men de falder jo i takt med faldet i tsh´en, så de skal nok komme ned også, selvom de stadig vil være til stede.
Mht. alder...jeg selv er 36, så jeg er også ved at nærme mig sidste udkald...
Kærlig hilsen Karmacure