Svært ved at styrer mine tanker..
Jeg har problemer med at styrer mine tanker..
Jeg har været sammen med min kæreste i ½ år cirka, og vi er flyttet sammen for en måned siden.. efter vi er flyttet sammen er jeg begyndt at tvivle på om det hele vil gå, jeg har ik nogle konkrette ting på hvorfor det ikke skulle gå, men synes ikke at det hele gik som det plejede..
Hun ringede en aften til mig kl 2 om natten, hun var til noget stævne som hun havde været i et par dage, havde set hende kort de gange jeg havde været der ude, men hun ringede og jeg kunne straks høre der var noget galt, hun græd i telefonen, og sagde hun havde kysset en fyr på kinden, hun forklarede at det var en ven hun havde kendt længe men aldrig rigtig mødte eller snakkede med uover når de var til disse stævner, men hun ringede og fortalte det fordi der var en anden fyr derude som var blevet rigtig jaloux på at hun havde fået en kæreste, og han truede med at han ville skrive til mig at hun havde været sammen med en anden.. jeg vidste på daværende tidspunkt ikke rigtig hvad jeg skulle sige, så afsluttede med at jeg elskede hende og hun måtte sove godt (hun var rigtig fuld den aften) jeg skrevt til hende 5 min efter at jeg frygtede sådan noget her ville ske og jeg ikke vidste om jeg kom dagen efter og hentede hende.. Det skulle jeg aldrig have gjort hun blev rigtig ked af det, ringede flere gange uden jeg tog den, til sidst ringede hendes veninde som forklarede det samme so hun havde gjort, og jeg kunne få lov til at snakke med ham vennen som hun havde kysset på kinden og så kunne han forklare hvad der var sket..
Jeg tog der ud dagen efter og hentede hende, hele turen hjem var der pinlig tavshed, der gik et par dage før vi rigtig fik snakket om det, havde skrevet nogle "dagbogs" indlæg på min telefon som hun kunne få lov at læse, de blev hun meget ked af, for blev ved med at hænge mig i at hvorfor hun ville fortælle det hvis det kun var et kys på kinden, der måtte være sket noget mere..
Men i bung og grund er jeg meget jaloux tror jeg, og jeg har svært ved at styrer mine tanker, jeg forestiller mig altid det væreste og begynder at opdigte historier o hvad der er sket..
Hun har aldrig givet mig grund til at jeg ikke kan stole på hende, jeg har været i et langt forhold tidligere som sluttede pga. utroskab, tror det er det jeg ik har fået bearbejdet..
Jeg elsker min kæreste rigtig højt og vil kun have hun er glad, men det er svært når jeg har det som jeg har det..
Jeg ved ikke hvordan jeg helt præcis skal løse dette problem, har overvejet psykolog, men har jeg bare rigtig svært ved, jeg er en person der normalt holder problemerne for mig selv, og jeg vil selv løse dem, men det her kommer til at ødelægge mit forehold til min kæreste, sidder netop i skrivende stund alene hjemme, hun er taget ud til hendes mor pga. jeg var en kujon imorges og valgte at slå op med hende fordi jeg ikke følte at det her er fair overfor hende, fordi jeg kan mærke på hende at hun ik er så glad mere som hun plejede og det skyldes mit humør..
da jeg kom hjem efter at have kørt en tur imorgens, og hun var taget afsted til sin mor, lagde der en seddel med at hun ikke ville ha det her stoppede, og at hun elskede mig og vil støtte mig i alt..
Jeg stortudede så lige lidt mere den morgen..
Men jeg elsker os hende og vil ha det her til at fungere, men jeg føler mig bare ikke klar til at kontakte en psykolog, men ved jeg har brug for nogle at snakke med det her om, ved jeg kan snakke med min kæreste men vil igen bare ikke trække hende ind i alt det her, har mange gode venner, men ingen jeg kan snakke med så store problemer om, vil jeg ihvertfald have det dårligt med..
Så prøver at poste det her i debatten, håber nogle evt. har et par gode råd til at styrre sin jalousi, eller bare vil give et tegn på man har læst det..
Jeg har været sammen med min kæreste i ½ år cirka, og vi er flyttet sammen for en måned siden.. efter vi er flyttet sammen er jeg begyndt at tvivle på om det hele vil gå, jeg har ik nogle konkrette ting på hvorfor det ikke skulle gå, men synes ikke at det hele gik som det plejede..
Hun ringede en aften til mig kl 2 om natten, hun var til noget stævne som hun havde været i et par dage, havde set hende kort de gange jeg havde været der ude, men hun ringede og jeg kunne straks høre der var noget galt, hun græd i telefonen, og sagde hun havde kysset en fyr på kinden, hun forklarede at det var en ven hun havde kendt længe men aldrig rigtig mødte eller snakkede med uover når de var til disse stævner, men hun ringede og fortalte det fordi der var en anden fyr derude som var blevet rigtig jaloux på at hun havde fået en kæreste, og han truede med at han ville skrive til mig at hun havde været sammen med en anden.. jeg vidste på daværende tidspunkt ikke rigtig hvad jeg skulle sige, så afsluttede med at jeg elskede hende og hun måtte sove godt (hun var rigtig fuld den aften) jeg skrevt til hende 5 min efter at jeg frygtede sådan noget her ville ske og jeg ikke vidste om jeg kom dagen efter og hentede hende.. Det skulle jeg aldrig have gjort hun blev rigtig ked af det, ringede flere gange uden jeg tog den, til sidst ringede hendes veninde som forklarede det samme so hun havde gjort, og jeg kunne få lov til at snakke med ham vennen som hun havde kysset på kinden og så kunne han forklare hvad der var sket..
Jeg tog der ud dagen efter og hentede hende, hele turen hjem var der pinlig tavshed, der gik et par dage før vi rigtig fik snakket om det, havde skrevet nogle "dagbogs" indlæg på min telefon som hun kunne få lov at læse, de blev hun meget ked af, for blev ved med at hænge mig i at hvorfor hun ville fortælle det hvis det kun var et kys på kinden, der måtte være sket noget mere..
Men i bung og grund er jeg meget jaloux tror jeg, og jeg har svært ved at styrer mine tanker, jeg forestiller mig altid det væreste og begynder at opdigte historier o hvad der er sket..
Hun har aldrig givet mig grund til at jeg ikke kan stole på hende, jeg har været i et langt forhold tidligere som sluttede pga. utroskab, tror det er det jeg ik har fået bearbejdet..
Jeg elsker min kæreste rigtig højt og vil kun have hun er glad, men det er svært når jeg har det som jeg har det..
Jeg ved ikke hvordan jeg helt præcis skal løse dette problem, har overvejet psykolog, men har jeg bare rigtig svært ved, jeg er en person der normalt holder problemerne for mig selv, og jeg vil selv løse dem, men det her kommer til at ødelægge mit forehold til min kæreste, sidder netop i skrivende stund alene hjemme, hun er taget ud til hendes mor pga. jeg var en kujon imorges og valgte at slå op med hende fordi jeg ikke følte at det her er fair overfor hende, fordi jeg kan mærke på hende at hun ik er så glad mere som hun plejede og det skyldes mit humør..
da jeg kom hjem efter at have kørt en tur imorgens, og hun var taget afsted til sin mor, lagde der en seddel med at hun ikke ville ha det her stoppede, og at hun elskede mig og vil støtte mig i alt..
Jeg stortudede så lige lidt mere den morgen..
Men jeg elsker os hende og vil ha det her til at fungere, men jeg føler mig bare ikke klar til at kontakte en psykolog, men ved jeg har brug for nogle at snakke med det her om, ved jeg kan snakke med min kæreste men vil igen bare ikke trække hende ind i alt det her, har mange gode venner, men ingen jeg kan snakke med så store problemer om, vil jeg ihvertfald have det dårligt med..
Så prøver at poste det her i debatten, håber nogle evt. har et par gode råd til at styrre sin jalousi, eller bare vil give et tegn på man har læst det..
Kommentarer
http://www.psykoweb.dk/
Held og lykke med det hele
Jeg har prøvet at gå til en hypnotisør, der rent faktisk hjalp mig meget, da han fandt fremt til at min jalousi skyldtes angst for at miste efter at min far engang blev syg. Men det har desværre ikke fjernet alle tanker og nogle gange så tager det hele nærmest overhånd og så er det som om jeg selv får kørt det hele op...
Jeg prøver hele tiden at fortælle mig selv at jeg SKAL stole på min kæreste og så spørger jeg mig selv om jeg ku finde på at være min kæreste utro, hvilket jeg bestemt ikke kan, og så siger jeg til mig selv at så vil han heller ikke såre mig... Det hjælper selvfølgelig ikke altid men nogle gange gør det.
Det værste ved jalousi er, at når først man er blevet "mistænksom" som er det som om man kun ser negativt og så kan man se alt muligt som ikke er sandt. Man opfinder nærmest ting der ikke er der...
Jeg håber at du har fundet ud af det hele og at du og din kæreste har det godt sammen og hvis du har fundet en god kur, så sig endelig til ;o)
Ellers så kan du jo prøve hypnose, det har da hjulpet mig, men ikke fjernet alt jalousi...
held og lykke