Min Kæreste Tænder Ikke På Mig.
Fra fortvivlet kvinde,
jeg skriver og håber inderligt på et råd.
Jeg er en ung kvinde på 22 år.
Jeg lever i et forhold med min kæreste. Vi har været sammen i godt 6 mdr. nu, men vi har kendt hinanden igennem længere tid - dog hele tiden med den forventning at blive mere (kærester).
Mit problem er at, min kæreste ikke tænder på mig siger han.
Normalt er han til modne kvinder. Han er 11 år ældre end mig. Og han har tidligere kun haft kærester, som har været ældre end ham selv. Kan i fleng nævne, at hans eks kæreste bla.a var 4 år ældre end ham selv.
Han siger, at alderen ikke nødvendigvis er grunden til, at han ikke tænder på mig, men at det simpelt hen er min krop. Jeg vejer godt 15 kg. for meget. Han mener at hvis jeg taber mig, og kommer til at få en pæn krop, så får han lyst til mig.
Jeg skal tilmed meddele, at hans sexlyst er minimal. Han har været igennem nogle svære år. Ved det, at hans tidligere eks kæreste (mor til hans datter) gjorde alt for at nedbryde ham efter endt forhold. og i den anledning brugte deres fælles datter i mod ham.. godt et lille halvt år efter får han en ny kæreste, som også svigter ham... Og han er simpelt hen super, super bange for at blive såret. Han er så bange for det, at han forbereder sig på at forholdet skal slutte før det får begyndt. (så tror det kan være årsagen til hans manglende sexlyst?)
Han ved ikke om han føler det der skal til overfor mig, men understreger for mig, at det er inde i hans hoved det foregår - at han simpelt hen er bange for følelser, fordi han er bange for at blive såret. så uanset om det var mig eller en anden, så ville han sikkert have svært ved at føle.
Vi har aftalt at snakke om tingene efterhånden som de kommer, for at finde ud af hvordan det står til, fordi han kan ikke tilbyde mig andet end at tage en dag ad gangen.. og det startede med, at han var klar til at kalde mig for sin kæreste (det skete på hans fødselsdag). Så det her skal forståes sådan, at vi tager en dag ad gangen og lader tingene ske i hans tempo.
Jeg er begyndt ikke at kunne mærke på mig selv, at jeg er begyndt at tilsidesætte mig selv. Jeg glemmer af og til hvem jeg er, fordi jeg ikke tænker på andet end hvad han vil eller hvordan han vil have tingene..
Mit spørgsmål i alt det her er: hvad skal jeg gøre ved ovennævnte problem????
Jeg tænker selv, at han måske er blevet for, forvent - altså han ved 100 procent hvor han har mig. Han ringer efter mig og jeg kommer. Han ved jeg skriver hver morgen og siger godmorgen og hver aften siger jeg godnat.
Han får sex når han endelig har lyst til det - han skal ikke engang spørge han får bare - fordi jeg har vildt meget lyst til ham og han tænder mig meget.
Nogen gange føler jeg mig som en lovrende hund, som bare godtroende sidder med store øjne og venter på "min herre" giver mig en godbid.
Det skal ikke føles sådan i et forhold, men problemet er bare, at jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg vil gerne understrege at jeg har det fint med at tage 1 dag ad gangen, hvis det er det, som gør ham tryg..
Og det går mig meget på, at han ikke tænder på mig. Jeg har intet i mod at skal tabe mig, fordi jeg ved godt jeg vejer lidt for meget, men det er vanvittig svært, at gøre det på bekostning af, at han ikke tænder på mig.
Jeg håber på jeg kan få lidt hjælp.
Hilsen
En Fortvivlet Kvinde
jeg skriver og håber inderligt på et råd.
Jeg er en ung kvinde på 22 år.
Jeg lever i et forhold med min kæreste. Vi har været sammen i godt 6 mdr. nu, men vi har kendt hinanden igennem længere tid - dog hele tiden med den forventning at blive mere (kærester).
Mit problem er at, min kæreste ikke tænder på mig siger han.
Normalt er han til modne kvinder. Han er 11 år ældre end mig. Og han har tidligere kun haft kærester, som har været ældre end ham selv. Kan i fleng nævne, at hans eks kæreste bla.a var 4 år ældre end ham selv.
Han siger, at alderen ikke nødvendigvis er grunden til, at han ikke tænder på mig, men at det simpelt hen er min krop. Jeg vejer godt 15 kg. for meget. Han mener at hvis jeg taber mig, og kommer til at få en pæn krop, så får han lyst til mig.
Jeg skal tilmed meddele, at hans sexlyst er minimal. Han har været igennem nogle svære år. Ved det, at hans tidligere eks kæreste (mor til hans datter) gjorde alt for at nedbryde ham efter endt forhold. og i den anledning brugte deres fælles datter i mod ham.. godt et lille halvt år efter får han en ny kæreste, som også svigter ham... Og han er simpelt hen super, super bange for at blive såret. Han er så bange for det, at han forbereder sig på at forholdet skal slutte før det får begyndt. (så tror det kan være årsagen til hans manglende sexlyst?)
Han ved ikke om han føler det der skal til overfor mig, men understreger for mig, at det er inde i hans hoved det foregår - at han simpelt hen er bange for følelser, fordi han er bange for at blive såret. så uanset om det var mig eller en anden, så ville han sikkert have svært ved at føle.
Vi har aftalt at snakke om tingene efterhånden som de kommer, for at finde ud af hvordan det står til, fordi han kan ikke tilbyde mig andet end at tage en dag ad gangen.. og det startede med, at han var klar til at kalde mig for sin kæreste (det skete på hans fødselsdag). Så det her skal forståes sådan, at vi tager en dag ad gangen og lader tingene ske i hans tempo.
Jeg er begyndt ikke at kunne mærke på mig selv, at jeg er begyndt at tilsidesætte mig selv. Jeg glemmer af og til hvem jeg er, fordi jeg ikke tænker på andet end hvad han vil eller hvordan han vil have tingene..
Mit spørgsmål i alt det her er: hvad skal jeg gøre ved ovennævnte problem????
Jeg tænker selv, at han måske er blevet for, forvent - altså han ved 100 procent hvor han har mig. Han ringer efter mig og jeg kommer. Han ved jeg skriver hver morgen og siger godmorgen og hver aften siger jeg godnat.
Han får sex når han endelig har lyst til det - han skal ikke engang spørge han får bare - fordi jeg har vildt meget lyst til ham og han tænder mig meget.
Nogen gange føler jeg mig som en lovrende hund, som bare godtroende sidder med store øjne og venter på "min herre" giver mig en godbid.
Det skal ikke føles sådan i et forhold, men problemet er bare, at jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg vil gerne understrege at jeg har det fint med at tage 1 dag ad gangen, hvis det er det, som gør ham tryg..
Og det går mig meget på, at han ikke tænder på mig. Jeg har intet i mod at skal tabe mig, fordi jeg ved godt jeg vejer lidt for meget, men det er vanvittig svært, at gøre det på bekostning af, at han ikke tænder på mig.
Jeg håber på jeg kan få lidt hjælp.
Hilsen
En Fortvivlet Kvinde
Kommentarer