har det virkelig dårligt
Hej alle sammen... Er mand på 24 og for lidt over et halvt år siden gik min kæreste og jeg fra hinanden... siden da har jeg fundet ud af, at jeg lider af høj grad af angst og blandt andet har enormt svært ved at lade folk komme tæt på mig følelsesmæssigt.. siden har jeg fået at vide, at min kæreste nu er sammen med en jeg også kender rigtig godt, og jeg har det simpelthen så dårligt... har mange symptomer på svær depression hvor jeg har svært ved lave noget, er enormt ked af det hele tiden og har svært ved at foretage mig noget som helst... jeg overvejer at rejse væk og ikke komme tilbage igen, eller om man bare skulle slutte det hele... går til psykolog en gang om ugen, men lige nu har jeg bare svært ved at se lyset for enden af tunnelen... jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre... har det ekstremt svært og hårdt lige nu...
Kommentarer
Jeg fik en depression for 7 år siden og er stadig på medicin.
Jeg har lidt voldsomt af panikangst i rigtig mange år.
Det får jeg også medicin for.
Og selv om begge mine foældre var pillemisbrugere og lægen havde enormt svært ved at overtale mig til at tage medicin, så hjælper det faktisk.
Kender godt følelsen af lyst til bare at forsvinde eller dø.
Og den voldsomme panik når angsten kommer.
Men jeg lover dig, man dør ikke af angst selv om det føles sådan.
Har været indlagt utallige gange men jeg fejler jo ikke noget.
Får du medicin?
Ellers synes jeg du skal tale med lægen om det.
Bliver her resten af aftenen hvis du har lyst til at skrive lidt mere.
Gid jeg kunne hjælpe rigtigt og sige noget der var klogt.
Henven21
Nu er jeg lige skiftet til et nyt præperat der hedder Lyrica.
Igen uden bivirkninger.
Bortset fra at jeg har fået en voldsom energi af dem og ikke sover mere end 4 -5 timer om natten.
Før sov jeg 14 - 15 timer i døgnet.
Jeg har haft stor gavn af at snakke med en veninde om min angst.
Har du et netværk du kan trække på?
Det er dybt frustrerende når man nu bare er så bange hele tiden.
Jeg synes altså du skal have noget angstdæmpende.
Det andet er jo ikke til at holde ud.
Man panikker hele tiden og bliver bange for angsten for selve angsten og ens hjerne kan ikke tænke på andet.
Jeg tror at selv det kan udløse et nyt panikanfald.
Det siges at man skal prøve at trække vejret helt ned i maven.
Det i sig selv skulle dæmpe det en smule.
Jeg blev til sidst så syg at jeg slet ikke kunne være alene.
Så pleece gå til lægen og tag så det medicin.
Jeg var vildt syg af angst i ti år!!!
Det ønsker jeg ike for nogen - heller ikke dig.
Det er ikke værd at vente så længe.
Og der er jo ingen der siger at du skal være på medicin resten af dit liv.
Måske bare i en periode til du får det bedre og kommer lidt længere i behandlingen ved psykologen
Det tager bare lang tid.
Har selv gået i terapi i 20 år og er stadig ikke mere rask end at det er nødvendigt med beroligende medicin.
Men det er en sej kamp.
Men det kan du godt.
Jeg tror på dig.
For det andet kan det godt være, at man gennem tiden skal prøve flere forskellige former for behandling, før man finder noget, der virkeligt hjælper. Det betyder absolut ikke, at den behandling du får nu er spildt. Den behandling du får nu, forandrer noget, selvom du ikke lige mærker det og det kan være, at den er forudsætningen for, at du senere bliver klar til at prøve en anden form for behandling.
Indenfor NLP-terapien har man den opfattelse, at hvis det ene ikke virker, så må man prøve noget andet, til man finder noget, der virker. Hvilket er præcist det, jeg altid har gjort. Så selvom du ikke synes, du har tilstrækkelilgt udbytte af psykologbehandlingen, så betyder det ikke, at der ikke er andre muligheder.
KH Helene