Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Min kæreste (han) har kønsvorter - Hvordan skal jeg reagere?

Hej brevkasse.

Min kæreste har højst sandsynligt fået et nyt udbrød af kønsvorter på hans penis (knob/brokoli lignende), men jeg har ikke fundet ud af før nu, at han har virussen. Vi har været sammen i 5 måneder og har deraf haft sex mange gange. nu har panikken bredt sig i mig.


Jeg kan ikke undgå at føle mig såret over, ikke at have fået det fortalt før. Han fortæller selv, at han simpelthen ikke har tænkt over det, da det er et år siden, han havde et udbrød. Han fortæller, at det har været ligegyldigt - "de har jo ikke været der og kan derfor ikke smitte".
Er det sandt? Eller er risikoen for jeg bliver smittet der altid -også her jævnfør, at det kan være lang tid undervejs, og der derfor kan gå lang tid inden man kan se et udbrød. Kan jeg i den tid være blevet smittet?
Han har desuden ikke opdaget den nye "knop" før nu, så det kan være vi har haft sex i den tid han har haft udbrød.

Jeg har læst netdoktorens artikel om kønsvorter, og fundet ud af, at kønsvorters smitte ofte er forskellige for mænd og kvinder. En ret ekstrem konsekvens jeg bed mærke i, var risikoen for livmoderhalskræft ved HPV 16 og 18 - kan min kæreste have båret den virus videre til mig?
Jeg er født i 1991, hvilket betyder at jeg ikke har haft muligheden for at få en vaccine mod livmoderhalskræft (HPV 16 og 18) og kønsvorter (HPV 6 og 11) gratis. Jeg har ingen af dem.

Spørgsmålet er, om det kan betale sig for mig at få begge vacciner nu, hvis jeg ikke er blevet smittet endnu? Jeg ved, at jeg kan få undersøgt om jeg har kønsvorter gennem en gynækologisk undersøgelse, men kan jeg være sikker på en konklusionen nu? Eller skal jeg vente nogle måneder og i mellemtiden tjekkes regelmæssigt for at sikre mig?

Derudover har jeg et yderligere spørgsmål omkring vaccinationer - hvis jeg ikke er blevet smittet og får vaccinerne, er der så stadig end risiko for, at jeg kan blive smittet efterfølgende? Eller er det en sikker beskyttelse for livet?

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det her med min kæreste. Når min kæreste og jeg i fremtiden har sex, så skal der selvfølgelig bruges kondom. Men kan jeg røre hans kønsdele med hænder uden at blive smittet med virussen og få den i kroppen? Og kan han røre mig med hænder (specielt hvis han selv har rørt penis)?



Jeg ved, at det her var en langt og forvirrende indlæg, men jeg håber virkelig på svar, for jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.

Med venlig hilsen en spørger

Kommentarer

  • Hej :)

    Vil lige fortælle dig, at det her ikke er Netdoktors brevkasse du har skrevet til. Det her er debatforummet, og der er derfor næppe nogen læge der svarer dig.

    Man kan have et så mildt udbrud (ikke udbrØd) af kønsvorter, at de næsten eller slet ikke kan ses, så mange kan have det uden at opdage det.

    Prøv at se hvad der står her :

    "Vortevirus kan påvises hos ca. halvdelen af kvinder under 25 år, hvis man anvender moderne særligt følsomme molekylærbiologiske teknikker."
    http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/ ... orter.aspx

    "Kondylomer findes hos 1 -2 % af den seksuelt aktive del at befolkningen, hyppigst i aldersgruppen 15 – 29 år." http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_ ... vorter.htm

    Ud fra de to oplysninger, konkluderer jeg, at rigtig mange har smitten i kroppen uden at få udbrud.
    Fordi vortevirus kan påvises hos ca. 50% mens det kun er 1-2% der har vorterne.
    Men det er MIN konklusion, og den kan sagtens være forkert...

    Jeg forstår godt, at du er nervøs nu og vred over, at din kæreste ikke har fortalt dig tidligere, at han er smittet med kønsvorter.
    På den anden side, så havde han et udbrud for flere år siden, og de forsvandt - og det var slet ikke sikkert, at han ville få et udbrud igen.
    Jeg ved ikke, om det at man har haft et udbrud af kønsvorter en gang betyder, at man for altid bør bruge kondom konsekvent.

    Der er en der spørger i brevkassen her, og der er svaret ikke entydigt: http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200291.htm

    Så vidt jeg kan læse mig til kan vorterne godt smitte ved berøring, selvom der er større risiko ved sex pga. kontakten med slimhinde, så I skal nok ikke pille ved dem. Og din kæreste bør vist sørge for at vaske hænder når han har haft fat i den dernede.

    Jeg ved ikke med det med at gå til kontrol... Hvis man hos lægen eller på en sexsygdomsklinik kommer for at blive testet for sexsygdomme, så bliver man ikke testet for kønsvorter, selvom man jo godt kan have været udsat for smitten. Så jeg ved ikke. Du må meget gerne skrive her når du får svar på om man skal det.

    Hvis der er synlige vorter har du ret i at de kan ses ved en gynækologisk undersøgelse, men eftersom virusset kan ligge i kroppen i mange måneder eller år før der kommer et udbrud, vil det at du ikke har vorter nu ikke betyde, at de ikke kan komme senere... Og et udbrud kan være så mildt at man ikke kan se dem. Så igen; jeg ved ikke hvad lægernes retningslinier omkring det er.

    Jeg var lige ved at skrive, at du skulle ringe til din læge i morgen og bestille en tid hvor I kan tale om det.
    Men hvis du har mulighed for det, så vil det være en meget bedre idé at tage på en klinik for kønssygdomme. Der ved de meget mere om det end din læge gør. Ved at klikke på kortet her kan du se om der er en i nærheden af dig: http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=4001

    Du kan også ringe til Sexlinien i morgen mellem kl. 15 og kl. 17 på tlf. 70 20 22 66

    Når du har fået styr på dine spørgsmål må du meget gerne skrive her og gøre mig klogere.
Log in eller Registrér for at kommentere.