Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mulighed for ansøgning af økonomisk tilskud til hjælp

Redigeret 19 januar, 2014, 09:09 i Incest og seksuelt misbrug
Hej herinde

Vidste du, at der findes en fond, hvor man kan ansøge om økonomisk tilskud til psykolog eller psykoterapeut-hjælp?

Man kan ansøge Elisabeth-fonden for tilskud til behandling, hvis man som voksen overlever af seksuelle overgreb i barndommen ikke selv har råd til behandling.

Jeg er lige glædeligt blevet gjort opmærksom på denne mulighed og ville lige dele den med jer.

Fonden administreres af et advokatkontor i København.

Du kan rekvirere et ansøgningsskema ved henvendelse til Bente fra Advokatfirmaet Niels Kahlke, København på bente@kahlke.dk

Jeg kender en kvinde, der har ansøgt og modtaget 2 x 10.000 kr. til behandling, hvilket er en rigtig god hjælp og start på et forløb.

Håber andre herinde kan få glæde af tilbudet.

God sommer.

Mvh. Pernille

Kommentarer

  • Helene2Helene2
    Redigeret 27 juni, 2011, 18:05
    Hej Pernille

    Tak for tippet :-)

    Da jeg i sin tid fik papirerne tilsendt, kunne jeg godt glemme alt om det. Der var bl.a. enormt skrappe krav til behandlerens uddannelse og behandleren skulle udfylde adskillige sider med dokumentation. Det var så vidt jeg husker ikke bare en almindelig psykolog eller psykiater, der blev godkendt til behandling. Om der er ændret på kriterierne siden dengang, ved jeg jo så ikke.

    Hilsen Helene
  • Hej

    Der må jeg være dig svar skyldig. Ved ikke om de har lempet på kravene siden. Vedr. valg af psykoterapeut kræves der, at de modtager supervision.

    Det er i hvert fald da et forsøg værd, hvis man står i den ulykkelige situation ikke selv at kunne betale for sin behandling. Man kan ikke miste noget ved, at prøve :-) Men måske vinde en hel del.

    God sommer.
  • Skal naturligvis lige tilføje, at ligesom med ansøgning til andre fonde og legater, er der ingen garanti for godkendelse. Det er administratoren af fonden, der tager den beslutning. Jeg videreformidler blot budskabet, hvis det kunne have interesse for andre at prøve.
  • Det kunne lyde som om, at vilkårene måske er blevet lempet. Tidligere blev behandling af psykoterapeuter ikke godkendt, det skulle være en autoriseret psykolog eller psykiater.

    Apropos kan det være relevant at nævne, at man kan låne 'Håndbog over fonde og legater' (tror jeg den hedder) på biblioteket. Der medfølger en CD-rom, hvor man kan søge efter bestemte kriterier, så man ikke skal sidde og lede hele bogen igennem.

    Hilsen Helene
  • Hej herinde.
    Jeg har med interesse læst indlæggene.
    Jeg er p.t. i psykologisk behandling via timer bevilliget af socialstyrelsen - for misbrug i barndommen.
    Jeg læste i tidligere indlæg, at man kunne kontakte Bente@kahlke.dk for at rekvirere et ansøgningsskema for økonomisk hjælp til betaling af psykologtimer.
    Jeg har skrevet en mail til ovenstående mail, men har blot fået at vide, at denne ikke eksisterer.
    Er der nogen der ved, om der er en anden mail der kan bruges eller om denne mulighed for at søge hjælp er ophørt.
    Med venlig hilsen
    Ulla
Log in eller Registrér for at kommentere.