Indstillinger
Angst for toiletter
Hej allesammen.
Jeg har et kæmpe problem, og har haft det så længe jeg kan huske. Jeg er enormt bange for toiletter, og brugen af dem. Jeg synes det er helt vildt pinligt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Da jeg flyver meget, og fly-toiletter er det værste jeg ved, føler jeg virkelig, at det er på tide at jeg gør noget. Men hvad skal jeg gøre?
Jeg føler mig som den eneste i verden der har det sådan. Når jeg søger på google, kommer der en hel masse om angst for toiletter, men det er om folk der er bange for at "gøre" når andre ser/hører det, og sådan er det slet ikke.
Jeg er desperat!
Venligst, mig
Jeg har et kæmpe problem, og har haft det så længe jeg kan huske. Jeg er enormt bange for toiletter, og brugen af dem. Jeg synes det er helt vildt pinligt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Da jeg flyver meget, og fly-toiletter er det værste jeg ved, føler jeg virkelig, at det er på tide at jeg gør noget. Men hvad skal jeg gøre?
Jeg føler mig som den eneste i verden der har det sådan. Når jeg søger på google, kommer der en hel masse om angst for toiletter, men det er om folk der er bange for at "gøre" når andre ser/hører det, og sådan er det slet ikke.
Jeg er desperat!
Venligst, mig
Kommentarer
Jeg må indrømme, at jeg ikke har hørt om det før. Men fobier er ikke altid rationelle, og du kunne garanteret lige så godt have haft angst for edderkopper, hvilket sikkert havde været mere praktisk for dig.
Nogle psykologer taler om, at hvis man genkalder sig en forfærdelig følelse (fx fra et barndomstraume), så kan man komme til at forbinde en bestemt aktivitet eller et bestemt sted med den følelse.
Jeg ville nok opsøge en hypnoterapeut eller en psykolog/psykoterapeut, der arbejder med fobier. Du vil skulle betale selv, men jeg kunne godt forestille mig, at det ikke vil tage vildt mange gange at komme til bunds i. Men det er bare baseret på de programmer, jeg har set i tv om emnet.
Kærlig hilsen Trine
Du er ikke den eneste i verden, der har angst for toiletter. Jeg husker én, der tidligere har skrevet om en lignende angst her på ND og jeg har hørt om en anden, der fik angstanfald, når hun gik forbi offentlige toiletter.
Jeg kan fuldstændigt tilslutte mig det, Trine skriver. Det mest oplagte forklaring er, at du engang har været ude for en ubehagelig oplevelse på et toilet. Oplevelsen er fortrængt (det gør man ofte med ubehagelige oplevelser) men angsten er blevet tilbage.
Der kan sikkert også være andre årsager men dette er som sagt den mest oplagte.
Underbevidstheden husker alt, hvad vi nogensinde har oplevet. Under hypnose kommer man hurtigt i kontakt med underbevidstheden og dermed vil du på denne måde relativt hurtigt kunne finde årsagen.
Jeg har gået i et langvarrigt hypnoterapiforløb, så jeg ved af erfaring, at hypnose kan være særdeles effektivt til at arbejde med forskellige former for angst.
Som Trine også skriver er alternativ behandling (herunder hypnoterapi) desværre ikke tilskudsberettiget og derfor ret dyrt.
KH Helene
Nogle vil sikkert grine af det, men det er ikke særlig morsomt.
Hvorfor skal det laves på den måde.
Jeg kan heller ikke finde ud af billetautomater og jeg er bange for bøde i toget.
En aften jeg skulle bruge en billet fik jeg heldigvis hjælp fra nogle unge mennesker.
Jeg har også stået og gloet på en dør og tænkt: Hvordan skal jeg komme ind i kupeen. Jeg satte mig i gangen. Det er jo en smule pinligt.
Og nu læser man om døre der smækker før folk er kommet ud. Det har jeg længe været bange for de skulle gøre.
Jeg ved ikke om man kan kalde det angst, men det er det jo alligevel på en måde. Jeg undgår så vidt muligt at køre med tog.
Sidst satte jeg mig i en tom vogn, der var fyldt de andre steder. Jeg tænkte da på, det var mærkeligt de ikke satte sig derind.
Jeg havde billet, så den rakte jeg tillidsfuldt konduktøren.
Jeg havde selvfølgelig sat mig i en kupe til en højere pris. Jeg anede det ikke. Nå, men togføreren var flink og lod mig sidde. Hun kunne sikkert se min tydelige forvirring, som bestemt var 100 % ærlig.
Men jeg er blevet meget nervøs for toge.
Jeg kigger også rundt efter overvågning på banegårds toiletter. Jeg tror ikke der er nogen i "det lille rum", men for en sikkerheds skyld.
På den måde opdagede jeg et hul i muren ind til et nærliggende redskabsrum oppe ved loften. En mursten var fjernet. En eller anden personale havde lavet sig et kighul, det var der ingen tvivl om.
Det er blevet meget bedre med årene, men jeg har stadig problemer/udfordringer, når jeg kommer på et toilet, hvor låget er slået ned. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at åbne låget. Jeg bryder mig stadig ikke om de helt gamle med hullet helt ned, men dem findes der heldigvis ikke ret mange af mere.
Det handler ikke om, om rengøring eller blufærdighed, nok mere om, hvad der er nede i toilettet. Men hvad, det ved jeg ikke.
Hvad der har tricket problemet/fobien ved jeg ikke, men det kunne da være meget rart at vide.