Medicin-forårsaget overvægt
Hej med jer.
Jeg har selv taget 20kg på det sidste år pga forskellige former for anitdepressiv og angstdæmpende medicin. Jeg synes ikke umiddelbart, at jeg har spist større mængder eller oftere end jeg plejer. Tvært imod er jeg begyndt at bevæge mig en del mere, end jeg tidligere har gjort. I hvert fald det sidste halve år.
Mit spørgsmål går på, hvad søren man mon gør ved det. Skal man stoppe med at spise, når man er sulten eller få kostvaner, der grænser op til ekstreme (i min verden) for at holde vægten nede og smide de overflødige kilo. Lige nu lever jeg helt normalt og træner halvanden time tre gange om ugen. Jeg spiser også usunde ting, men jeg vurderer selv, at jeg lever som de fleste andre. Jeg tager heller ikke på, og det er dejligt. Men jeg vil bare så gerne ned og være normalvægtig - eller i det mindste bare let overvægtig. Men som I kan regne ud, så har jeg en del psykisk, der stå i vejen for at kæmpe r*ven ud af bukserne lige nu.
Nogen det ved noget om det, og har et godt råd?
Hilsen Oktober
Jeg har selv taget 20kg på det sidste år pga forskellige former for anitdepressiv og angstdæmpende medicin. Jeg synes ikke umiddelbart, at jeg har spist større mængder eller oftere end jeg plejer. Tvært imod er jeg begyndt at bevæge mig en del mere, end jeg tidligere har gjort. I hvert fald det sidste halve år.
Mit spørgsmål går på, hvad søren man mon gør ved det. Skal man stoppe med at spise, når man er sulten eller få kostvaner, der grænser op til ekstreme (i min verden) for at holde vægten nede og smide de overflødige kilo. Lige nu lever jeg helt normalt og træner halvanden time tre gange om ugen. Jeg spiser også usunde ting, men jeg vurderer selv, at jeg lever som de fleste andre. Jeg tager heller ikke på, og det er dejligt. Men jeg vil bare så gerne ned og være normalvægtig - eller i det mindste bare let overvægtig. Men som I kan regne ud, så har jeg en del psykisk, der stå i vejen for at kæmpe r*ven ud af bukserne lige nu.
Nogen det ved noget om det, og har et godt råd?
Hilsen Oktober
Kommentarer
Jeg tog selv 18 kilo på af psykofarmaka på ca. 4 måneder for en del år siden. Jeg skiftede præparat da det jo nu en gang ikke var holdbart i længden. Og nøj; de ryger hurtigere på end de kommer af igen.
Jeg syntes, at du skal bede om at blive henvist til en diætist. Jeg ved ikke om du kan få det på sygesikringens regning, men ellers vil jeg råde dig til selv at opsøge en og betale det det koster.
Jeg tvivler på at du vil have brug for mere end et par samtaler til at starte med og så måske en opfølgende om nogle måneder.
Inden du kommer til vedkommende første gang kan du have ført kostdagbog en uges tid, hvori du skriver alt hvad du spiser og drikker.
Og så syntes jeg, at du skal tale med din behandler om muligheden for at forsøge at trappe ned i dosis. Nu er det jo blevet lyst og lunt i vejret.
Jeg har gået til diætist ad flere omgange i forbindelse med en spiseforstyrrelse, da jeg var teenager, så jeg ved ALT om, hvad jeg skal spise. Overskuddet er der bare slet ikke til at følge det hele vejen igennem. Jeg følger det nogenlunde, men det er bare slet ikke nok. Jeg har også gået til kostvejledning hos min lægesekretær, som er uddannet i kost. Det gav mig heller ikke rigtigt noget. For jeg ved det hele i forvejen.
Så det jeg har mest brug for er mere overskud og permanent støtte i det, tror jeg.
Men i denne omgang har jeg indrømmet, og det er rigtig træls. Jeg tænker på, om den medicin jeg får nu kan gøre, at det er så svært for mig at tabe mig. Jeg kan ikke skifte eller trappe ned før jeg er færdigudredet, hvor jeg så vil få den rigtige medicin. Men jeg er ret sikker på, at den medicin jeg vil skulle have også har vægtøgning som en bivirkning. Og så ved jeg ikke helt, hvad jeg vil stille op. Jeg har tænkt, at jeg ikke vil have det så. Men på den anden side, så vil jeg også gerne have det psykisk bedre. Meget kompliceret...
Kh Oktober
Jeg ved også en masse om kost og ernæring, men jeg har lige været hos diætist, og for mig hjælper det lige at få en løftet pegefinger
Tror du ikke det er muligt at en samtale med lægesekretæren med jævne mellemrum, altså et fast forløb, hvor hun kan holde dig ved ilden? Altså mere et motivationsforløb end undervisning i ernæring...
Jeg ved ikke, om du kan bruge denne indfaldsvinkel til noget:
Når man har psykiske problemer, så beskytter kroppen sig på forskellig måde mod at mærke svære følelser - især smerte og frygt. Når man så begynder at arbejde med problemerne i terapi eller når man tager psykofarmaka, så fjernes de beskyttelsesmekanismer, der plejer at beskytte én. Men man kan ikke tåle at være ubeskyttet - altså finder krop og sind andre måder at beskytte én på. Hvilket typisk er ved at øge vægten.
Jeg har ikke taget medicin men har alligevel taget 20 kg på igennem de år, jeg har arbejdet terapeutisk med mine problemer. Min terapeut bliver ved med at minde mig om, at min krop har gjort det for at beskytte mig, så jeg ikke bliver helt hudløs, når jeg slippe den gamle beskyttelse. Når tiden er inde og jeg er klar og kan rumme de følelser, jeg stadigt beskytter mig imod, så har jeg heller ikke brug for overvægten længere.
Jeg ved godt, at man indenfor det etablerede system mener, at vægtøgning er en bivirkning ved noget psykofarmaka. Men der er som regel en sammenhæng mellem tingene, så jeg tror mere på, at det er en 'beskyttelses-overvægt' eller psykisk betinget overvægt end det er en medicin-forårsaget overvægt.
KH Helene
Der er ingen tvivl om, at der er mange faktorer, der spiller en rolle ved appetit-regulering. Og det betyder, at der kan være mange årsager til vægtøgning eller vægttab.
Men når nu videnskaben faktisk har fundet ud af, at signalstoffer i hjernen har en afgørende indflydelse på, hvor god man er til at regulere appetitten, og psykofarmaka faktisk ændrer på signalstofferne i hjernen, så synes jeg da, at der er god grund til at tro, at det er medicinen, der skaber overvægt.
Selvfølgelig spiller psyken også ind. Personligt taber jeg mig, når jeg er under pres, mens jeg udmærket kan holde vægten, når jeg har det godt.
Et af goderne ved at bruge naturmedicinen perikon som antidepressivt middel er, at perikon normalt ikke har bivirkninger, heller ikke overvægt ;o)
At der så er andre ulemper ved perikon, f.eks. at man selv skal stå for medicineringen – det er en anden sag.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg tror såmænd også at overvægten kan have flere årsager. Fx. findes der en type depression (kaldet atypisk depression) som ses hos bipolare (hvilket jeg måske er), som øger appetitten og så er der jo den klassiske trøstespisning.
Faktisk er der andre årsager til vægtøgning end øget appetit. I hvert fald i følge min gamle psykiater. Han sagde at nogle af pillerne er med til at forstørre fedtdepoterne, så de nemmere optager fedt. Og med den slags piller er der ikke tale om en øge appetit. Jeg synes ikke at min appetit er øget. Nok nærmere tvært i mod. Det er nok bare fordi, det er nærmest umuligt for mig at spise sundt. For jeg orker bare ikke at tage mig af mig selv. Noget jeg arbejder med i terapien.
@ Anna: Hvordan har du fået betalt diætisten? Jeg har overvejet at søge kostvejledning i mit træningscenter og så se, om kommunen vil betale det. Jeg er i hvert fald skide bange for at tage mere på.
Lige nu vil jeg nok vurdere at jeg gør nogenlunde det bedste jeg kan. Jeg træner tre gange om ugen og gør hvad jeg kan for at spise når jeg er sulten og ikke spise for usundt. Min største udfordring er vist den konstante lyst til usunde sager.
Kærlig hilsen Trine
Nu har jeg simpelthen gjort det, at jeg har skrevet en mail til min læge om, at jeg gerne vil have hjælp i efteråret til at tabe mig. Jeg håber at det hjælper, at jeg skal skifte til en helt anden slags medicin, der ikke har vægtøgning som bivirkning.
Men jeg er i hvert fald overbevist om, at jeg er berettiget til at få hjælp, for jeg er bestemt ikke selv skyld i alle tyve kilo. Så jeg er spændt på at se, hvad min læge kan tilbyde mig af hjælp.
Jeg håber i hvert fald, at min stædighed betaler sig. Fingers crossed :-)