Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Min tilstand?

Redigeret 29 juli, 2011, 14:45 i Rusmidler
Narh, rolig nu, du skal næppe gå rundt sådan resten af dit liv :)

Jeg forstår godt at du er bekymret, og jeg undrer mig faktisk over, at du ikke kontaktede lægen i morges efter den oplevelse på restauranten (nå ja, allerede efter oplevelsen på Staden for den sags skyld).

Min umiddelbare tanke var at det kunne være en form for angstanfald, men det forklarer ikke det med pupillerne.

Hvis du får et "anfald" mere syntes jeg i allerhøjeste grad at du skal kontakte en læge. Du kan også ringe til vagtlægen allerede nu og spørge om du skal kigges på.

Og så vil jeg foreslå, at du holder dig væk fra hash m.m. fremover. Nogen er mere skrøbelige i forhold til det end andre er.

Kommentarer

  • Og hvad kan du så lære af det?
    Nu kan du gå og have det af H til og være nervøs for, hvad der er galt og være ude af stand til at søge lægehjælp, fordi du er bange for konsekvenserne (at dine forældre buster dig).

    Min pointe er: Man skal aldrig lave noget, man ikke selv kan stå inde for, for man skal til enhver tid kunne se sig selv og andre i øjnene. D.v.s. man skal ikke lave noget, man ikke tør tage ansvaret for og konsekvenserne af.
    Hvis ikke du har fået det bedre nu, er det eneste ansvarlige at søge læge.

    Du skal lære at passe på dig selv - på flere måder.

    KH Helene
  • Nu må du simpelthen holde op!

    Jeg forstår ikke, at du overhovedet kan tænke at lægerne nok vil finde ud af at du har røget hash ved at tage en blodprøve, for du skal da fortælle det som det allerførste.

    Problemet er direkte forårsaget af hashen, så lægerne er da nødt til at vide at du har røget!

    Jeg aner ikke om det er noget der skal gøres noget ved, og det var derfor jeg sagde, at du kunne ringe og spørge lægevagten, for i mine ører lyder dine symptomer ikke som noget man skal se an.

    Men for at lægevagten kan vurdere situationen må du sige det som det er. Det vil sige ALT det du har skrevet her.

    Hvis lægevagten ikke mener der er grund til at se dig, så har det kostet dig et telefonopkald og du bliver beroliget. Og nej, lægevagten ringer ikke til din mor og far bagefter og fortæller dem at I har talt sammen.

    Hvis lægevagten siger at du skal komme derover og blive undersøgt må du komme det, for så er der grund til det.

    Dine forældre finder måske ud af at du har røget hash, men det er vel for dælen da bedre end at risikere at blive meget syg fordi du ikke søgte læge nu.
  • Det var da også på tide :)

    Fortæl hvad I finder ud af.
Log in eller Registrér for at kommentere.