Indstillinger
Slettet
Slettet
Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg vil gerne fortælle dig om mine erfaringer. Så håber jeg, at du vil fortælle, hvilke resultater der kommer ud af de undersøgelser, som du er ved at få foretaget. Det lyder nemlig meget spændende, synes jeg.
Jeg har stort set altid haft søvnproblemer i stressperioder. Jeg har før i tiden ikke set det som et problem at tage sovepiller/indslumringspiller i kort tid, og jeg har aldrig haft problemer med at trappe ud af dem igen, når stressperioden var forbi.
Sådan var det i flere årtier. Men for nogle år siden løb jeg ind i et problem, der ligner det, du står med: Indslumringspillen virkede kun et par timer. Jeg gjorde desværre den fejl, at jeg – når jeg vågnede efter et par timers søvn - tog lidt mere medicin for at kunne falde i søvn og sove resten af natten, og det er et frygteligt skråplan at komme ind på. Hvis man tager sovepiller/indslumringspiller skal man tage dem, før man lægger sig til at sove, og så ikke mere den nat! Men jeg var desperat.
Jeg tror faktisk, at noget af årsagen til desperationen var abstinenser fra medicinen! Når jeg tog medicin flere gange på en nat, vænnede kroppen sig til, at der skulle være medicin i blodet hele tiden, og lige så snart der ikke var det, fik jeg abstinenser i form af uro og søvnløshed.
Nu skriver du ikke noget om, at du har taget medicin flere gange på en nat, men alligevel kan det se ud, som om du står i samme desperate situation, som jeg gjorde dengang.
Da jeg indså, hvordan det hang sammen, og at jeg faktisk var længere ude i et faktisk misbrug, end jeg havde forestillet mig, at jeg kunne komme, vedtog jeg, at jeg aldrig mere ville tage piller mere end én gang pr. døgn, og det skulle selvfølgelig være, umiddelbart før jeg lagde mig til at sove.
Og derefter trappede jeg helt ud i løbet af 14 dage. Det var selvfølgelig lidt hårdt, fordi jeg ikke sov så meget i løbet af de to uger, men jeg fik det mærkbart bedre efterhånden, dvs. uroen fortog sig.
Jeg har ikke taget sovepiller/indslumringspiller siden, og det er nu en del år siden. Jeg har aldrig mærket nogen trang til at tage disse piller igen, for jeg har absolut ikke lyst til at komme ind i det helvede igen!
Og hvad så nu? Jeg har jo stadig i perioder et problem med at sove, men det problem løser jeg med baldrian-piller, som jeg køber på apoteket. Jeg ved godt, at der er nogle, der siger, at de ikke virker ret kraftigt, men det er tilstrækkeligt for mig - for det meste. Hvis jeg en gang imellem kun får 3-4 timers søvn, gør det mig ikke så meget.
Jeg synes også, at det er hårdt at komme igennem dagen, når jeg kun har fået ganske få timers søvn den forudgående nat. Jeg har aldrig kunnet sove om dagen. Men jeg er aldrig blevet bange af den grund. For hvad skulle der kunne ske ved det? Du skriver, at du får angst i den situation, og angst kan man selvfølgelig ikke altid forklare ;o)
Personligt tror jeg ikke, at en psykiater kan hjælpe med den slags problemer. Efter min erfaring bruger de fleste psykiatere medicin i behandlingen, og det er jo ikke medicin, du har behov for, men derimod hjælp til at kunne undvære det! Selvfølgelig er det muligt, at der findes fantastiske psykiatere, der bruger psykoterapi og ikke bare medicin. Men de er sjældne!
Jeg har selv haft gode erfaringer med at gå i kropsorienteret psykoterapi hos en psykolog. Men det er jo noget, man selv skal betale for. Jeg kunne godt have brugt flere timer i terapi, men valgte at stoppe, til dels på grund af den høje pris. Men jeg kan absolut anbefale denne terapimetode til bearbejdelse af årsager til stress og uro.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du skriver, at indslumringspillernes virkning har aftaget, og nu kun har effekt på dig i få timer.
Indslumringspiller er "få ro på så du kan falde i søvn"-piller, ikke egentlige sovepiller som påvirker en en hel nat.
Arbejder du og psykologen på hvordan du kan undgå at "gå i panik" når du vågner? Altså hvordan du kan ændre tankerne fra frustration og stress over, at du ikke kan sove mere hen til et eller andet andet. Og lave nogle regler for hvad du skal gøre når du vågner.
Jeg ville i så høj grad som muligt undlade at tage de alopam du har fået.
Har du et fitnesscenter om hjørnet? Så kunne du se om en hård gang træning efterfulgt af 1 times yogaundervisning kunne få dig gjort udmattet og afslappet nok til at kunne sove videre når indslumringspillen ophører med at virke.
Eller svømme afsindigt mange baner og efterfølgende gå i saunaen og så på hovedet i seng.
Jeg ved godt, at det ikke er så nemt klaret. Søvnløshed er frygteligt.
Jeg fik i sin tid en indslumringspille og en eller anden allergipille (antihistamin) at gå i seng på. Allergipillen havde så sløvende en effekt at den hjalp til at jeg kunne sove videre når effekten af indslumringspillen ophørte. Min logik siger, at sådan noget er mindre vanedannende end benzodiazepiner.
Jeg kan desværre ikke huske hvad det var.
Jeg har også fået truxal, som også er et beroligende middel, men som ikke tilhører gruppen af benzo'er.
Har lavet uvidenskabeligt forsøg på at udsætte din krop for hårdt arbejde (sport, havearbejde m.m.) i langt større grad end sædvanligt en dag og set hvordan det påvirker din søvn?
Jeg kan ikke svare dig på det med medicinen, men jeg har nogle andre kommentarer.
Du spørger om ikke din læge eller psykiateren, ville have set det, hvis du f.eks. har PTSD, er psykotisk eller om det er angst eller depression.
Det sete afhænger af øjnene, der ser. Derfor vil f.eks. en læge, en psykiater, en alternativ behandler og en psykolog ofte se nogle helt forskellige ting hos den samme person.
Personligt mener jeg, at søvnproblemer ofte har noget med følelsesmæssige problemer at gøre.
Underbevidstheden husker alt, hvad der nogensinde har været sket os. Når man arbejder i et terapiforløb med ting, der har været eller er følelsesmæssigt belastende, så vil det sige, at underbevidstheden har rigtigt travlt. Når man så slapper af under søvnen, så kommer det følelsesmæssigt belastende tættere op i bevidstheden og det kan skabe angst. Og så kan man vågne og være ude af stand til at falde i søvn igen.
Underbevidstheden er meget aktiv, når man sover og den formidler sig igennem drømme. Drømmene har den funktion, at de skal gøre én bevidst om nogle problemer, så man kan forholde sig til dem og få dem løst.
Når man falder i søvn, går der typisk ca. 1½-2 timer, før man har den første drøm. Hvis den indeholder stærke følelser, så ryger nervesystemet lige op i det røde felt og man vågner i en stresstilstand og kan ikke slappe nok af til at sove igen. Det er ikke sikkert, at man husker drømmen, man kan sagtens reagere helt fysisk på den alligevel.
Det er klart, at søvnmanglen kan aktivere noget angst, men omvendt så kan det sagtens være angst, der skaber søvnproblemerne!
Hvis jeg har ret i mine antagelser om, at det er nervesystemet, der reagerer meget voldsomt p.g.a. nogle ubevidste/fortrængte/angstprovokerende følelser, så ved jeg ikke, om medicin hjælper.
Så handler det i mine øjne om, at nervesystemet er overbelastet og derfor har brug for at blive afladet og få ro. Det er jo så også det, du arbejder på i terapien.
Drømme er også en slags sikkerhedsventil, der netop skal hindre overbelastning af nervesystemet. Hvis man tager medicin, der bedøver nervesystemet, forstyrrer det drømmeaktiviteten og resultatet kan være, at det følelsesmæssige overtryk så må ud på en anden måde.
Indenfor den alternative behandlingsverden kan hypnoterapi være godt til at behandle søvnproblemer (og årsagerne hertil). For at få et overbelastet nervesystemet til helt fysisk at falde til ro kan SE-terapi (en slags kropsterapi) være meget effektivt. Det kan ikke gøres udelukkende med behandling af psyken. Ingen af disse behandlingsformer er tilskudsberettigede, så det er jo desværre dyrt.
I perioder vågner jeg i løbet af natten, hvor mit nervesystem er blevet aktiveret under søvnen. Så står jeg op og laver kaffe og morgenmad og tager det med ind i sengen, hvor jeg sidder og læser lidt. Det får mit nervesystem til at slappe af, så jeg kan falde i søvn igen.
Dette hjælper dig jo ikke konkret, men måske kan det alligevel sige dig noget.
KH Helene
Der er mange ting, jeg har lyst til at kommentere, men det kan jo ikke nytte noget, hvis du føler dig helt stresset over, at du ikke når at svare på det hele! Så jeg vil nøjes med nogle få kommentarer i dette indlæg.
Nej, baldrian virker ikke ret kraftigt. Før i tiden ville baldrian ikke have kunnet dysse mig tilstrækkeligt ned, når jeg var virkelig stresset. Men jeg er med tiden – og ved hjælp af terapi – blevet så rolig, at baldrian er nok, når der sker noget uventet eller noget, der bekymrer eller stresser, eller hvis jeg sover på fremmede steder. Normalt klarer jeg mig helt uden beroligende midler.
Og ja, det er bedre at stå op end at ligge og blive irriteret og frustreret over ikke at kunne sove. Nogle gange, når søvnen udebliver, kan jeg godt bare ligge og hvile mig, og være tilfreds med det. Men hvis jeg bliver irriteret og frustreret, står jeg op. Lige for tiden har jeg lidt søvnproblemer, som skyldes, at jeg har taget en stor beslutning, der medfører meget arbejde. Jeg er overbevist om, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget, men alligevel bliver jeg lidt stresset. Jeg vågner stort set hver nat efter 1½-2 timers søvn, selv når jeg har taget baldrian. Men det hjælper mig meget at stå op og spise lidt. Når jeg har fået en banan og en håndfuld rosiner og et glas mælk, går jeg seng igen og falder i søvn hurtigt efter. Før i tiden havde jeg også held med at drikke varm mælk. Det har ikke været nødvendigt i denne omgang. Det er ikke alle, der kan lide smagen af varm mælk, men når man tænker på, hvordan varm mælk beroliger spædbørn, så forstår man godt, at det er ret effektivt, også til voksne.
Den tredje ting, jeg gerne vil sige i denne omgang, er, at det ikke er altid, at du vil kunne bruge andres råd. Sådan har det i hvert fald været for mig. Vi er alle forskellige, og alting virker individuelt. Det er vigtigt, at du mærker efter, om et bestemt råd nu også virker for dig. F.eks. har jeg haft det sådan, at hård motion gjorde mig mere urolig og stresset, fordi jeg havde svært ved at geare ned bagefter, hvorimod jeg havde gavn af mere ”meditative” former for motion som f.eks. kortere gåture, let havearbejde og svømning i rigtigt havvand (ikke svømmehal!). Folk forærede mig stakkevis af CD’er med afslappende øvelser, og jeg forsøgte også uden held at meditere, og jeg lod mig irritere over, at disse metoder ikke virkede for mig. Det gør jeg ikke mere! Jeg har selv opfundet to øvelser, der er i stand til at berolige mig, og dem bruger jeg, og lader resten være, når jeg har afprøvet det og fundet ud af, at det ikke virker (for mig).
Et eksempel på, hvorfor andres råd ikke nødvendigvis virker:
Jeg fik også det råd at svømme meget, og jeg bruger rådet med stor fornøjelse, når det vel at mærke drejer sig om svømning i havvand, altså i et naturligt miljø. Men ikke i svømmehaller! Nøjagtig ligesom dig har jeg en modstand mod at opholde mig i svømmehaller. Og for mit vedkommende er det ikke nogen god ide at prøve at overvinde den modstand. Jeg har nemlig fundet ud af, at det er det almindelige, ret høje lyd-niveau i en svømmehal, der påvirker mig negativt. Råb og skrig fra legende børn bliver ofte forstærket af svømmehallens arkitektoniske udformning. Og hvis man har noget PTSD, som jeg givetvis (stadigvæk) har, er man overfølsom over for støj.
Så derfor er det nødvendigt at mærke efter, om andres råd nu også er velegnede. Man skal ikke begynde at tro, at bare fordi man har modstand på og svært ved at presse sig til en bestemt ting, at det så automatisk skyldes dovenskab. Der kan være gode grunde til modstanden. I øvrigt er det jo en dårlig ide i din nuværende situation at slå dig selv oven i hovedet, hvis du ikke magter at dyrke en masse motion. Det skal være lysten, der driver værket. Du har nok at slås med, som det er, uden at du behøver at tvinge og presse dig selv til en hel masse, som du ikke har lyst til.
Også god weekend til dig
Kameliadamen
Håber ikke, at jeg stresser dig mere med et nyt indlæg.
Du skriver, at du har ting fra fortiden/barndommen, der skal bearbejdes. Du har altså været stresset i mange år. Stress sider helt fysisk i nervesystemet og påvirker alting i krop og sind. Når et barn bliver udsat for traumatiske hændelser, så er det et ekstremt chok for dets nervesystem, der er sart og under udvikling. D.v.s. at nervesystemet udvikles og opbygges så at sige udenpå traumerne. Eller man kan sige, at stressreaktionen er blevet indbygget i nervesystemet. Det svarer til at vikle et lille nyt træ ind i pigtråd, som det vokser op med indgroet i sig.
Barndommens traumatiske oplevelser er med til at forme tankemønstret, følelserne, selvopfattelsen, verdensbilledet, kroppens funktioner – alting. Derfor er en forudsætning for heling, at nervesystemet bringes helt i ro. Det er højst tænkeligt, at du ikke tåler nogen stress overhovedet. Nogen af os, der har været udsat for meget negative påvirkninger, er så at sige blevet høj-allergiske eller oversensible overfor al pres og stresspåvirkning.
Derfor er det meget vigtigt, som Kameliadamen også er inde på, at du prøver at mærke efter, hvad der føles godt for dig. Du skal gerne derhen, hvor du gør ting af lyst og med glæde. Ordene 'skal', 'bør' og 'er nødt til', skal helst ud af dit ordforråd. Jeg ved godt, at det slet ikke er let men noget, man må arbejde på, så man lærer at passe på sig selv. Derfor er det meget vigtigt, at du lærer at blive klar over og lærer at mærke og respektere dine egne grænser.
Du er jo helt klart påvirket af 'skal', 'bør' og 'er nødt til' tankegangen, kan jeg se, når du skriver, at 'Burde nok gøre det hver eneste dag…'. Nej, det bør du ikke. Hvis du skal røre dig fysisk, skal det være noget du gør af glæde og lyst – fordi det ellers skaber stress. Og punkt nr. 1 for heling er, at dit nervesystem ikke stresses yderligere. Fortiden sidder stadigt som en stressfaktor i din krop og sind, så for at du kan få mere ro i dit nervesystem, må der ikke komme mere stress til i nutiden.
Så når du ikke bryder dig om svømmehaller og skal overvinde dig selv for at komme der, så vil det absolut ikke være godt for dig at gøre det. Selvom det fysisk er sundt at svømme, vil de negative konsekvenser værre større, fordi det er noget, du skal tvinge dig selv til. Al form for tvang og pres skal ud af dit liv. Dit nervesystem kan slet ikke tåle det. Det kan godt være, at det vil give en fysisk træthed, så du sover bedre – men det hjælper ikke, hvis hele dit nervesystem bliver topstresset, så det ødelægger din søvn!
Ved at reducere stressfaktorerne i dit liv og undlade at presse dig selv ud over dine grænser, lærer du at beskytte dig selv og det vil gradvist være med til at øge dit selvværd. Lavt selvværd sidder ikke kun i psyken og følelseslivet, det sidder i hele kroppen og opretholdes af stresstilstanden. Det hele hænger sammen - efterhånden som du får mere ro i krop og sind, vil du også sove bedre om natten.
Og jeg ved godt, at det er utroligt svært eller umuligt at leve i overensstemmelse med det her, hvis man skal prøve at få en normal hverdag til at hænge sammen. Men omvendt er det også umuligt at få en normal hverdag til at hænge sammen, når éns nervesystem hænger i laser!
Vigtigt er det, at den terapi du får, er en form for terapi, du har udbytte af. F.eks. er kognitiv terapi ikke særligt velegnet til behandling af traumatisering.
Jeg vil tro, at CD'en med tankefeltsterapi måske kan være god. Du vil jo nok hurtigt kunne mærke, om den har en effekt. Jeg har selv været meget glad for CD'er med selvhypnose. Nogen hører meditationsmusik eller CD'er med naturlyde.
Ønsker dig en forhåbentligt god weekend.
P.S.: Kan du forøvrigt sove i løbet af dagen?
Kærlig hilsen Helene
Så det kan måske ikke udelukkes, at et antidepressivt middel hjælpe dig til at sove bedre. Hvis det kan betyde, at du får mere overskud i dagligdagen til at få det lidt bedre og arbejde med baggrunden for problemerne, kan det jo nok være et forsøg værd.
KH Helene