Indstillinger
aboteret
hej jeg fik i september en ufrivillig abort da jeg var gravid begyndt og bløde og mistet så barnet, fik hjælp ag medcin for og få resten ud. men her kommer mit spørgsmål. nu er tre a min veninner gravid og min søster har lige født. det hele er rimelig hårdt lige nu og kan ikke tænke på andet end at få et barn men tiden er bare ikke lige nu er manden og jeg blevet enige om. men hvordan skal jeg kunne holde ud til at være i det her når alle omkring mig bliver gravide?? hvordan kommer man videre herfra?
Kommentarer
Det er der så noget, der tyder på I alligevel IKKE er enige om, så jeg vil da foreslå, at I sætter jer sammen og taler om, hvordan du og I egentlig har det med den beslutning.
Det var en ufrivillig abort, du var igennem, så sidste år var det jo planlagt, og hvis ikke du havde aborteret, så havde I jo haft barn nu, så hvordan kan det være, tiden ikke er til det nu?
Ja, det skal du naturligvis ikke svare mig på, men det er da noget, I bør tale sammen om.
vi har snakket om det rigtig mange gange og jeg kan os godt se at det ville være bedst at vente lidt tid endnu med og få et barn men ønsker det stadigvæk bare utrolig meget. men giver dig ret vi er nok ikke helt enige om det. men fornuften i at vente kan jeg nemt se men er stadigvæk splittet
Ja, én ting er fornuft noget helt andet er følelser. Det vil jo være bedst, hvis du kan få en følelse af, at det er bedst at vente :-)
Det handler jo nok om, at du faktisk ikke er rigtigt overbevist om, at det vil være bedst at vente. Så hvis du virkeligt tager en helhjertet beslutning om, at du ikke skal have børn nu, vil det måske være lettere for dig at komme videre. Det handler måske om, at du træffer et bevidst konsekvent valg og siger: Det er IKKE NU!
Det lyder som om, at den uventede graviditet vækkede nogle følelser (eller hormoner) i dig, så du pludseligt ikke kan slippe trangen til at få et barn. Så kroppen/hormonerne og følelserne skal vel også lige have tid til at falde til ro igen og så kan det være, at du bedre kan lytte til fornuften og også mærke, at det er okay at vente.
Jeg tænker også på dit andet indlæg, du har skrevet i en anden tråd. Udfra de ting lyder det ikke som om, at du er klar til at få et barn. Et barn kræver enormt overskud og ressourcer og det lyder det ikke som om, at du har så meget af. Du er kun 23 år og du har nogle problemer. Du har tid til at få løst nogle af disse problemer, så du får det bedre. Børn har brug for glade forældre, der er i balance med sig selv.
Du kender flere, der venter barn og du spørger, hvordan du skal klare det. Er det mon muligt for dig at prøve at involvere dig i deres børn og tilbyde pasning og den slags, så du får et tæt forhold til børnene? Børn kan aldrig få for mange gode tilknytninger og du vil kunne aflevere børnene igen. Du kan bruge et overskud på børnene, når du har det. Det kan være en gevinst både for dig og dem.
KH Helene