Hjem Sex & samliv Ægteskabsproblemer

Elsker jeg min mand eller en anden?

Redigeret 30 oktober, 2013, 04:06 i Ægteskabsproblemer
Hej,

Et fortvivlet indlæg.

Jeg er en ung kvinde som lever sammen med min eks. mand.
Ja min eks. mand. Sidste år gik jeg fra hem, men begyndte at savne ham meget og kunne ikke få min hverdag med 2 børn til at gå op uden hans tilstedeværelse.
Jeg savnede ham meget og blev meget glad hver gang han var hos drengene og mig.
Dog i den tid var fra hinanden mødte jeg en anden mand. Jeg blev meget forelsket i ham. Han turde dog ikke satse på mig da jeg snakkede meget om min eks. mand.

for 8 måneder siden flyttede vi sammen igen og jeg var lykkelig. Men fornyeligt var vi en tur i aalborg hvor ham jeg så (da jeg var gået fra min mand) bor og jeg fik kulder.
Jeg kiggede efter ham alle steder, sendte ham en sms, for kunne huske hans nr. i hoved og hans adresse. Jeg fik et svar tilbage. Vi sendte nogle smser i smug til hinanden og en lille telefon samtale kom også i hus. jeg kan ikke lade være med at tænke på ham og drømmer om ham om natten.

Min mand og jeg er meget forskellige. Han er ikke særlig social og udadvendt og jeg er stik modsat. Jeg er en kvinde med ben i næsen og ved hvordan man klare det hele selv og gør det. Min mand er heller ikke en man sætter sig ned og har byde samtaler med, jo hvis det falder i hans iteresse ellers ikke.
Men alligevel føler jeg en masse ting for ham. Når han kommer hjem og smiler og er glad, bliver jeg glad, når han en sjælendt gang i mellem holder om mig og giver mig et kys, kan jeg mærke det i hele kroppen og jeg vil have mere, men trods det har vi ALDRIG sex. Tror vi har haft sex 2 gange på 6 måneder.

Nu er mit dilemma, at jeg egentlig gerne vil være sammen med aalborg, men ikke tør at forlade min mand, for hvad nu hvis jeg igen kommer til at savne ham. Vil jo heller ikke lege med hans følelser. Hvis jeg forlader ham iegn skal jeg jo ALDRIG gå tilbage.
Min mand er som en rigtig god ven. Han kan få mig til at smile og grine også ved jeg at han elsker mig ubetinget.
Aalborg er meget mere seriøs. Han er dybere og mere følsom. Han er respektfuld og ældre.

Forleden modtog jeg også helt uventet en sms fra en tømre som havde været og lave noget i vores lejlighed. Han ville gerne fortælle at han gerne ville noget med mig. Det blev jeg smiret af og svarede ham tilbage. jeg vil på ingen måde være min mand utro men vil jo heller ikke stoppe de smirende smser fra tømren.

Hvad gøt jeg. Har knude i maven og tør ikke at skulle igenem endnu en omgang hvor vi skal dele børn og bo.
Ved min mand melder sig syg i en længere periode fra sit job og risikere at blive fyret, for sagde faktisk på ca. 4 måneder siden at jeg ikke gad mere og der satte han sig bare på sofaen og lavede INGEN TING!

HJÆLP MIG!

Kommentarer

  • Ja, det er da en mægtig rodebutik, du går rundt i. Lad mig prøve at sammenfatte, hvad jeg har forstået af dit indlæg:

    Du forlod din mand sidste år, men savnede ham så meget, at du er flyttet sammen med ham igen for otte måneder siden. Det fremgår ikke, hvorfor du forlod ham i sin tid, men jeg kan da forstå, at I ikke har noget samliv, I taler ikke sammen; du dog bliver glad, når han smiler til dig, og en sjælden gang giver dig et knus. Du kunne ikke få tingene til at hænge sammen, da I var fra hinanden, men på den anden side er du en kvinde med ben i næsen, der klarer det hele selv? Det hænger så ikke lige sammen.

    Som jeg ser det, så lever I et liv, der har tryghed, men heller ikke meget andet. I er gode venner, og jeg kan egentlig også forstå, at han ikke tager del i et samliv, ikke ønsker at deltage med andet end et smil og et knus? Jeg har forstået, at det er ham, der ikke ønsker/ har behov for sex?

    Der er måske ikke noget at sige til det, hvis du er opmærksom på andre ”skibe på kajen”. Ham fra Ålborg, du havde noget kørende med, trak sig da han så, at du ikke var afklaret omkring din mand – og det er du jo ikke, når du valgte at genoptage jeres liv. Jeg synes faktisk ikke, du er særlig rar ved ham fra Ålborg – han tror jo, at du måske alligevel gerne vil ham, når du nu har kontaktet ham igen. Man kan ikke få både i pose og sæk. Enten vil du det ene – eller også vil du det andet. Jeg synes faktisk ikke ham fra Ålborg er tjent med, at du har ham siddende på bænken, ventende på at du finder ud af, hvad du vil, og han er slet ikke tjent med, at du midt i det hele også overvejer et tilbud fra tømreren.

    Lige nu jonglerer du med hele tre bolde i luften: Din mand, som du ikke vil forlade, ham fra Ålborg, og så holdder du samtidig gryden i kog med tømreren.

    Det er faktisk på tide, at du sætter dig og overvejer, hvad du vil med dit liv. Du har to børn, dem har du også et ansvar for. Det er også på tide, du bliver voksen, og indser, at der er altså ikke frit valg på alle hylder her i livet. Alle valg har en konsekvens.

    Enten bliver du hos din mand og tager, hvad det indebærer, eller også stopper du, og prøver om ham fra Ålborg er noget andet end en drøm og en fantasi. Du kan også vælge en tur i høet med tømreren, med risiko for at det hele ramler, og det bliver din mand, der smider dig ud, ham fra Ålborg, der fravælger dig – og jeg kan love dig at tømreren ikke samler dig op.

    Hvis ikke du tager et modent ansvar for dit eget liv, så er det kun dig selv det går ud over – nej, det går forresten også ud over dine børn.

    Når du nu er så glad for din mand, trods hans mangler – og jeg fornememr at det langt hen ad vejen egentlig er ham, du helst vil - så foreslår jeg, at det er der, du først og fremmest sætter ind. Det kan godt være, han ikke er til samtaler om jeres liv, men det må du forlange af ham. Du savner jo helt klart noget ægteskabeligt samvær og han må finde ud af, hvad han vil gøre for at holde fast på dig. Det er ikke urimeligt, at du fortæller ham, at du ikke kan holde til et samliv, der handler om et smil og et knus i ny og næ. Enten vil han helhjertet gå ind i jeres forhold, med hvad det indebærer, eller også vil du ikke være med, og han derfor medansvarlig for at du går.

    Måske det ville være en rigtig god ide, hvis I fik nogle samtaler med en parterapeut, der kan hjælpe jer til at dreje ind på den rette vej.
  • Tak for dit ærlige svar.

    Til et forsvar vil jeg bare gerne lige skrive at jeg ikke holder allborg på bænken. Aalborg ved 100% hvordan landet ligger, og jeg ønsker ham alt det bedste.
    Han kan jo ikke gøre for at jeg er forelsket i ham.

    Tømeren vil ikke andet end sex og det ved jeg, men i og med ens egen mand ikke forføre en eller udviser særlig meget begær bliver man da smiret af at en anden mand gerne vil.

    Min mand lider af Asperger og ønsker ikke parterapi. Han har svært ved at forklare sine følelser.

    Jeg gik fra min mand første gang fordi jeg fik nok. Jeg fik nok af at hans ego var så stort og at jeg skulle klare alting og intet gav tilbage. Han kunne ikke selv se at han manglede respekt for mig og min familie.

    det jeg ikke kunne overskue ved at være alene var mig selv. Alt var nemmere med børnene men selvfølgelig mange flere pligter. Men at sidde alene og ikke have nogen at snakke med eller sove ved siden af gjorde det uoverskueligt.

    endnu engang tak for svaret.
  • Du gik fra din mand, fordi du fik nok - men det gjorde du så ikke alligevel. Nu fortæller du, at din mand har en sygdom, og du må gøre op med dig selv, om du bliver af medlidenhed, eller fordi du virkelig holder af ham.

    Jeg kender ikke mere til Asperger, end jeg kan læse på nettet, men jeg vil ikke tro at hverken du eller han kan være tjent med et forhold, der udelukkende bygger på medlidenhed.

    Hvis din mand ikke kan tale om følelser, tage ansvar i jeres liv eller har noget videre seksuelt ønske, så er det dig, der skal finde ud af, om du vil det med dit liv. Jeg vil næsten tro, du kan få nogle værktøjer ved at henvende dig til Aspergerforeningen - og en sådan må helt sikkert eksistere.

    Det fremgik ikke helt af dit indlæg at ham fra Ålborg var fuldt informeret, men noget tyder da på, at han ikke vil nøjes med en elskerrolle, for det kan da godt være, du vil kunne få lidt mere mening med dit liv, hvis du fandt en sådan - og din mand vel at mærke var indforstået, når han ikke selv har behovet.

    Og - er det egentlig det, du mangler i dit liv? En elsker? Det er måske ikke en dårlig ide, hvis du ellers fungerer fint med din mand, men altså mangler denne del for at gøre det godt.

    Det skal så heller ikke være tømreren, men en du søger til netop det formål, vel sagtens til lidt mere fast aftale end det engangsknald, tømreren givet er ude efter.

    Ja, der kom en ny vinkel på, men jeg kan jo ikke forholde mig til andet, end det du skriver, og det første indlæg var altså ikke helt flatterende for dig. :-)
  • Kære fortvivlede unge kvinde,

    Da du skrev for noget tid siden var du flyttet tilbage til din eks mand med dine to børn fordi du savnede at være sammen med ham, og måske specielt havde brug for hans hjælp til at komme gennem hverdagen. Det kan jeg sagtens følge, jeg har selv tre børn og jeg ved ikke hvordan jeg kunne klare det uden min kæreste.

    Din tur til Aalborg minder mig om min tur til Spanien med min kæreste. Jeg havde en rigtig god tur med min eks til Spanien, og jeg tænkte derfor konstant på hende mens jeg var med min kæreste. Det var ikke fair for hende, og måske også derfor vi endte hos en parterapeut hos http://parterapiaarhus.org - og det var for os det rigtige for os. Det betyder selvfølgelig ikke at I kan være sammen på lang sigt selvom i tager til nogle samtaler.

    Min kæreste og jeg er også meget forskellige, som du skriver dig og din mand er. Så det i sig selv tror jeg ikke kan holde jer fra hinanden. Men manglende sex kan være et stort problem. Da vores krise var på det højeste havde vi heller ikke meget samværd. Jeg tror det hænger sammen med hvad man føler for hinanden.

    Alt i alt lyder det som om du bare skal tage modet og hoppe ud i ham i Aalborg, da det lyder til det er ham du har flest følelser for? Men måske bare mangler mod? Måske du kan søge støtte hos en ven eller veninde til at finde den styrke?

    Send gerne en update til hvordan det er gået og hvad du endte med at gøre. Det kunne være interessant for mig at høre.

    Venlige hilsner,

    Lasse
  • Jeg ser, du er inde i et par debatter, der er mere end to år gamle - hvilket du har bemærket - men i begge debatter har trådstarter ikke selv været inde med tilbagemeldinger, hvilket i forvejen er noget mærkeligt, når man har brugt energi på at hjælpe dem, og så står det bare og flagrer. Det kunne jo være rart, om man fik lidt melding på om de råd, man nu er kommet med kunne bruges eller ej.

    Oven i købet er de begge senere slettet som brugere her på ND.

    Så jeg tror ikke, du skal forvente nogen af disse hverken ser det, du nu skriver - eller melder tilbage.

    Men - du har ret - det kunne være rigtigt fint, om der kunne komme lidt opdateringer på, hvordan det i grunden er gået.

    I og med, du netop selv har siddet og søgt, så kunne det være, du selv skal oprette en ny tråd og beskrive din situation. Så er der måske også forslag og ideer til dig.
Log in eller Registrér for at kommentere.