uberettiget jalousi
Hej allesammen.
Jeg er ikke vant til at skrive debatindlæg og har egentlig altid haft den holdning, at man skulle passe på, ikke at blive for "påvirket" af andres holdninger. Men nu er jeg i den situation, at jeg virkelig føler et behov for at få snakket om nogle ting, som jeg på en eller anden måde ikke føler skal diskuteres med mine nærmeste.
Jeg er virkelig i tvivl om hvorvidt jeg er sygeligt jaloux eller om jeg er "normal".
Min kæreste og jeg har kun været sammen 1 års tid, men jeg føler på mange måder at han er den "rigtige" at dele livet sammen med. MEN! Jeg har været i en del uheldige forhold og har derfor fået et lidt forskruet forhold til det med at have venner og veninder ved siden af forholdet. Min ekskæreste låste mig meget fast, men var også selv så fikseret omkring mig, at han aldrig snakkede med andre kvinder. Han "lærte" mig næsten at det var FORKERT at tale med det andet køn. Jeg prøvede i starten at rive mig fri, men blev til sidst så forblændet af at han var så engageret i mig, at jeg bare lod mig "styre".
Nu har jeg så fundet en mand, der er direkte modsat! Han føler ikke skyggen af jalousi og da han er indenfor teaterverdenen, så er han vant til at have smukke kvinder omkring sig.
Jeg føler mig virkelig lykkelig over at han har valgt mig og ville ønske at jeg bare kunne slappe af og nyde vores forhold, men det er som om at min underbevidsthed hele tiden er på vagt!
Jeg er blevet røvrendt utallige af gange i tidligere forhold og af venner og veninder, og jeg har ofte fået at vide at jeg er meget naiv, så nu frygter jeg at det er min egen "frygt" for igen at blive holdt for nar, der spænder ben for mig.
Jeg får nogle gange en følelse af at der foregår nogle ting bag min ryg! Ikke at min kæreste er mig utro, men at han måske stadig føler for meget for hans ekskæreste, eller at han er interesseret i andre kvinder... Det har faktisk været så slemt, at jeg en enkelt gang tjekkede hans computer
(
Jeg har det rigtig skidt med mig selv når jeg får disse følelser og ved ikke hvordan jeg skal tackle dem. Min kæreste kan ofte mærke på mig at noget er galt, men jeg tør ikke snakke med ham om det, for han må ikke tro at jeg ikke stoler på ham...
Men når disse følelser kommer, så siger jeg selvfølgelig til mig selv at det er dumt og at jeg ikke skal være nervøs osv. osv.osv... men jeg tror bare at frygten for igen at blive holdt for nar, har gjort mig så paranoid, at det kommer til udtryk i form af jalousi...
Nogle gange så tænker jeg at det måske hænger sådan sammen, at jeg endelig har fundet en der rent faktisk fortjener min tillid, men at mine tidligere forhold har ødelagt mig så meget at jeg på en eller anden måde ikke tror på at et menneske kan elske mig så højt at han rent faktisk vil behandle mig rigtigt.
Jeg kunne virkelig godt bruge nogle råd her....?
Jeg elsker min kæreste meget højt og ønsker inderligt at stole på ham, men selvom jeg prøver (og det gør jeg virkelig), så kan jeg ikke slippe væk fra de ubehagelige følelser af at noget ikke er som det skal være
Jeg har faktisk nogle gange haft lyst til at være "hård" overfor ham og skubbe ham helt væk, fordi jeg ikke ville lade ham komme tæt på. Det er lidt som om jeg helt ubevidst sætter et hegn op for at beskytte mig selv og nærmest prøver at finde alle fejlene med det samme, så han ikke kan komme til at såre mig! Det lyder sikkert meget sygt og til tider så føles det også sådan, men jeg har trøstet mig selv med at det måtte være et tegn på at jeg virkelig elsker ham.
Tror i jeg burde søge professionel hjælp, eller tror i jeg selv kan arbejde mig ud af det, således at jeg kan vise min kæreste den tillid, som han forhåbentligt fortjener?
Jeg vil virkelig gerne kunne lukke helt op og lade ham komme helt tæt på, men SHIT det er svært...
ps. undskyld det laaaaange indlæg
Jeg er ikke vant til at skrive debatindlæg og har egentlig altid haft den holdning, at man skulle passe på, ikke at blive for "påvirket" af andres holdninger. Men nu er jeg i den situation, at jeg virkelig føler et behov for at få snakket om nogle ting, som jeg på en eller anden måde ikke føler skal diskuteres med mine nærmeste.
Jeg er virkelig i tvivl om hvorvidt jeg er sygeligt jaloux eller om jeg er "normal".
Min kæreste og jeg har kun været sammen 1 års tid, men jeg føler på mange måder at han er den "rigtige" at dele livet sammen med. MEN! Jeg har været i en del uheldige forhold og har derfor fået et lidt forskruet forhold til det med at have venner og veninder ved siden af forholdet. Min ekskæreste låste mig meget fast, men var også selv så fikseret omkring mig, at han aldrig snakkede med andre kvinder. Han "lærte" mig næsten at det var FORKERT at tale med det andet køn. Jeg prøvede i starten at rive mig fri, men blev til sidst så forblændet af at han var så engageret i mig, at jeg bare lod mig "styre".
Nu har jeg så fundet en mand, der er direkte modsat! Han føler ikke skyggen af jalousi og da han er indenfor teaterverdenen, så er han vant til at have smukke kvinder omkring sig.
Jeg føler mig virkelig lykkelig over at han har valgt mig og ville ønske at jeg bare kunne slappe af og nyde vores forhold, men det er som om at min underbevidsthed hele tiden er på vagt!
Jeg er blevet røvrendt utallige af gange i tidligere forhold og af venner og veninder, og jeg har ofte fået at vide at jeg er meget naiv, så nu frygter jeg at det er min egen "frygt" for igen at blive holdt for nar, der spænder ben for mig.
Jeg får nogle gange en følelse af at der foregår nogle ting bag min ryg! Ikke at min kæreste er mig utro, men at han måske stadig føler for meget for hans ekskæreste, eller at han er interesseret i andre kvinder... Det har faktisk været så slemt, at jeg en enkelt gang tjekkede hans computer
(Jeg har det rigtig skidt med mig selv når jeg får disse følelser og ved ikke hvordan jeg skal tackle dem. Min kæreste kan ofte mærke på mig at noget er galt, men jeg tør ikke snakke med ham om det, for han må ikke tro at jeg ikke stoler på ham...
Men når disse følelser kommer, så siger jeg selvfølgelig til mig selv at det er dumt og at jeg ikke skal være nervøs osv. osv.osv... men jeg tror bare at frygten for igen at blive holdt for nar, har gjort mig så paranoid, at det kommer til udtryk i form af jalousi...
Nogle gange så tænker jeg at det måske hænger sådan sammen, at jeg endelig har fundet en der rent faktisk fortjener min tillid, men at mine tidligere forhold har ødelagt mig så meget at jeg på en eller anden måde ikke tror på at et menneske kan elske mig så højt at han rent faktisk vil behandle mig rigtigt.
Jeg kunne virkelig godt bruge nogle råd her....?
Jeg elsker min kæreste meget højt og ønsker inderligt at stole på ham, men selvom jeg prøver (og det gør jeg virkelig), så kan jeg ikke slippe væk fra de ubehagelige følelser af at noget ikke er som det skal være
Jeg har faktisk nogle gange haft lyst til at være "hård" overfor ham og skubbe ham helt væk, fordi jeg ikke ville lade ham komme tæt på. Det er lidt som om jeg helt ubevidst sætter et hegn op for at beskytte mig selv og nærmest prøver at finde alle fejlene med det samme, så han ikke kan komme til at såre mig! Det lyder sikkert meget sygt og til tider så føles det også sådan, men jeg har trøstet mig selv med at det måtte være et tegn på at jeg virkelig elsker ham.
Tror i jeg burde søge professionel hjælp, eller tror i jeg selv kan arbejde mig ud af det, således at jeg kan vise min kæreste den tillid, som han forhåbentligt fortjener?
Jeg vil virkelig gerne kunne lukke helt op og lade ham komme helt tæt på, men SHIT det er svært...
ps. undskyld det laaaaange indlæg
Kommentarer
Det hænger ikke sammen. Hvis man vil et parforhold og selv mener, det er for livet, så er man simpelt hen nødt til at være fuldstændig åben overfor hinanden, ellers er et sådant forhold dødsdømt - måske ikke lige de første par år, men på længere sigt.
Derfor synes jeg bestemt, du skal sætte dig ned og tale med din kæreste om det her. Fortælle, at du godt ved, det er noget hø, og at du ikke har grund til denne jalousi overfor ham, men - måske qua dine tidligere forhold - har du fået det her problem. Fortælle at du i den grad er parat til at slippe det her, men du behøver hjælp.
Jeg tror, du vil have rigtigt godt af at få vendt disse ting med en psykolog - måske bare med et par seancer - men helt klart, din kæreste skal være med på sidelinien og være med til at hjælpe dig igennem. Han er naturligvis nødt til at vide, hvad der foregår, hvis du går til en psykolog.
Jeg vil lige pointerer at jeg ikke går grædende i seng hver aften og at jeg synes jeg er kommet meget langt, i og med at min kæreste faktisk skal spille overfor en god veninde i et stykke, hvor de skal kysse og sige de elsker hinanden osv.
Det der er problemet er egentlig mest mine små indre "kampe", som jeg jo på en måde ikke har lyst til at belemre ham med, nu når jeg godt ved de ikke er berettiget...
Det er underligt, for synes på en måde ikke at det er en "stort" problem, men så alligevel, så er det, for når først de der tanker/følelser kommer, så rammer de meget hårdt.
Jeg tror at en af grundene til at jeg ikke har lyst til at indvie min kæreste i det, hver gang jeg får følelserne, er at jeg for det første er flov over mig selv og er ked af at jeg er sådan. Og for det andet fordi jeg ved at hans ekskærester var meget jaloux og han fandt det som en MEGET stort problem.
Nej, hver gang der kommer en snert skal du naturligvis ikke lave et nummer ud af det. Jeg lider f.eks. af migræne, og nej - jeg fortæller faktisk ikke min mand det, hver gang jeg har været nødt til at tage en pille for, for det meste hjælper pillen og så forsvinder denne migræne i løbet af kort tid igen, men - nogen gange hjælper pillen ikke, og så er jeg nødt til at fortælle, at jeg ikke har det godt.
Kan du bruge mit billede?
Jalousi er en negativ og destruktiv følelse, der ikke bringer noget som helst godt med sig. Det er ofte den jaloux person selv, der får ødelagt et forhold med al sin kontrol.
Du synes ikke selv, det er så slemt - i hvert fald ikke hele tiden - men alligevel er du klar over, at den er gal, og du frygter jo netop selv hele tiden, at du får jeres forhold ødelagt af det her.
Derfor bør du søge noget professionel hjælp, der kan give dig nogle værktøjer til at blive denne følelse kvit - og jeg er ret sikker på, at din kæreste vil støtte og hjælpe dig i denne proces, som du - om ikke andet - så for din egen skyld, bør investere nogle penge i, så du kan være helt afslappet og glad i dit forhold, og det vil være til gavn for jeg begge.
Jeg kan naturligvis ikke love dig, at dit forhold holder livet ud, men jeg kan love dig, at hvis ikke du gør noget, så gør det ikke, og det vil dine efterfølgende forhold heller ikke gøre.
Så du har nok ret i at det rigtige ville være at søge professionel hjælp. Tak for dine svar
Du har tidligere haft forhold, der ikke var gode for dig - og den slags nedbryder netop selvværdet. Så kommer spørgsmålet, hvorfor du åbenbart tidligere har haft en tilbøjelighed til at falde for mænd, der ikke var gode for dig? Det kan måske være fordi, du i forvejen ikke havde noget godt selvværd og har haft svært ved at sætte grænser/mærke dine grænser/været bange for at være alene etc.?
Under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig at søge noget professionel hjælp. Fordi det er følelsesmæssige problemer og derfor kan du ikke løse dem tankemæssigt. Skal de løses, har du brug for nogle nye in-put udefra, der kan føre til, at du får forandret dine følelser for nogle ting - måske først og fremmest for dig selv.
Hvis det er noget for dig, kan jeg anbefale hypnoterapi (hypnose). Det er en genvej til underbevidstheden. Derfor kan man hurtigt komme i kontakt med følelserne og dermed med årsagen til jalousien. Når man kender den specifikke årsag, er det langt lettere at sætte ind det rigtige sted, så man kan løse problemet, hvor det er opstået.
KH Helene
tusinde tak for dit svar, jeg tror bestemt også du har fat i noget af det rigtige.
Jeg er nu engang så heldig at have en fantastisk forstående kæreste, som selvfølgelig har kunnet mærke på mig at noget var galt og vi har derfor fået os en rigtig god snak. Han er meget støttende og vil gerne vide om han kan gøre noget for at hjælpe, hvilket jeg ikke liiige på stående fod kan se hvad det kunne være. Men jeg er meget interesseret i at høre mere om det her med hypnosen?
Jeg har jo selv tænkt en masse forskellige tanker og er kommet til en masse forskellige mulige forklaringer på mine følelser, men det er som om jeg så sidder fast og ikke kan finde en løsning. Og det hele er jo sådan set også bare gætterier fra min side...
Jeg ville være meget taknemmelig hvis du kunne forklare lidt nærmere omkring hypnosen? Er det noget du selv har meget erfaring med?
Det er rigtigt dejligt, at du har fundet en god kæreste, der støtter dig og som du kan tale med. Men som du skriver, er der jo nok ikke så meget, han kan gøre, for det handler jo om dig og ikke om ham. Så al respekt for, at du søger at finde en måde at løse problemet på.
Ja, jeg har erfaring med hypnose, da jeg selv har gået i hypnoterapi i 4 år og det har mildt sagt hjulpet mig utroligt meget.
Lidt generelt om hypnoterapi:
Vores vågne opmærksomhedstilstand er kun omkring 1/10 af vores sind. De 9/10 er ubevidste og dem kan man normalt ikke komme i kontakt med. Det kan man under hypnose og det er i det ubevidste sind, vi kan finde informationer om alt, hvad vi nogensinde har oplevet og alt, hvad vi har brug for at vide.
Først taler man med terapeten som i almindelig terapi og derefter bliver man guidet ind i en trancetilstand. Hypnose er en både psykisk og fysisk dybt afslappet tilstand med koncentreret indadvendt opmærksomhed.
Under hypnosen kan man komme i kontakt med det, man har brug for at vide for at finde årsagen til det aktuelle problem. Undervejs vil terapeuten spørge én om, hvad man oplever og hvordan man oplever det. I denne tilstand vil man være meget modtagelige for at få nye positive in-put, der kan hjælpe én til at forstå nogle ting på en anden måde og hjælp til at håndtere svære situationer på en ny og mere hensigtsmæssig måde, der føles bedre. Man kan få kontakt til en hidtil skjult 'information', som kan være medvirkende til at give en en større forståelse af årsagen til éns problemer - og dermed også en forståelse for, hvordan problemet kan løses.
Det man oplever under hypnose, vil ofte være helt anderledes, end det man oplever i bevidst vågen tilstand. Derfor kan man f.eks. opleve, at en situation, man altid har forstået på én måde pludseligt giver en helt ny og anderledes betydning. Man kan opleve, at man pludseligt husker ting, man havde glemt og man kan komme til at mærke nogle følelser, man ikke anede, at man havde i sig. Man får adgang til ukendte ressourcer og potentialer i sig selv.
Selvom man er i en anden bevidsthedstilstand, vil man bagefter huske, hvad der er blevet sagt og hvad der er sket under hypnosen. Ligeledes vil man altid være i stand til at rejse sig op og gå, hvis man skulle have lyst til det.
Hvis du bor i Københavnsområdet, kan jeg anbefale den hypnoterapuet, jeg gik hos. Er du interesseret kan du få kontaktoplysninger ved at sende mig en mail på kontakt@tabuet.dk
Hvis ikke kan du søge på google og lave noget research. Ikke alle hypnoterapeuter er lige kvalificerede. Det er vigtigt, at de ud over hypnoterapeutuddannelsen har anden terapeutisk/psykologisk uddannelse.
Info om hypnose:
'Hypnose og hypnoterapi' af læge Jens-Jørgen Gravesen: http://www.psykeogsjael.dk/webapp/wcs/s ... ctId=36392
'Kun kærlighed varer ved' af Brian Weiss: https://www.genvej.gentofte.bibnet.dk/s ... earch.html
Udsendelse på DR2 'Danskernes Akademi' om hypnose: http://www.dr.dk/odp/player.aspx?http:/ ... odp%3Dtrue
Udsendelse på DR2 'Lykke prøver hypnose': http://www.dr.dk/odp/player.aspx?http:/ ... odp%3Dtrue
KH Helene
Jeg er ihvertfald meget åben, for trænger sådan til at få gjort noget ved det her problem, ellers så påvirker det min og kærestens hverdag alt for meget.
Mange tak for svarene
knus herfra
KH Helene