Hvordan passer I på jer selv i en travl hverdag?
Hej herinde,
jeg har læst med i trådene, men melder mig først selv på banen nu.
Jeg har en datter på snart 2 år.
Jeg har tidligere været indlagt med svær depression, dog for flere år siden.
Jeg passer indtil videre mit arbejde, men føler lige for tiden, at det er for meget for mig at have både barn og job, og er bange for, at jeg har/får en depression igen-igen-igen.
Derfor henter jeg først min datter 16 - 16.30, så jeg lige når at have en halv time alene hjemme, inden jeg henter.
Mit spørgsmål er -
hvordan passer I på jer selv i dagligdagen, jer, der er kommet jer efter en svær depression.
Vh. Anne
jeg har læst med i trådene, men melder mig først selv på banen nu.
Jeg har en datter på snart 2 år.
Jeg har tidligere været indlagt med svær depression, dog for flere år siden.
Jeg passer indtil videre mit arbejde, men føler lige for tiden, at det er for meget for mig at have både barn og job, og er bange for, at jeg har/får en depression igen-igen-igen.
Derfor henter jeg først min datter 16 - 16.30, så jeg lige når at have en halv time alene hjemme, inden jeg henter.
Mit spørgsmål er -
hvordan passer I på jer selv i dagligdagen, jer, der er kommet jer efter en svær depression.
Vh. Anne
Kommentarer
Nu er det mange år siden, men jeg har stået i nøjagtig samme situation som dig og det endda flere gange! Det lykkedes mig en enkelt gang at afværge en depression ved at give mig selv aflastning, men netop da min søn var to år, lykkedes det mig ikke.
Jeg kan godt huske, hvordan jeg hver gang i temmelig lang tid i forvejen vidste, hvor det bar hen. Jeg var ikke god til at passe på mig selv, men som årene gik, lærte jeg det.
Jeg tror, at du gør det rigtige, når du giver dig selv lidt tid at hvile i, inden du henter din datter. Normalt siger man jo, at man skal hente sine børn fra daginstitutionen, så tidligt som muligt, og man kan godt blive udsat for kritik, hvis man lader barnet være i institutionen i mange timer.
Men dit barn sover jo sikkert til middag i daginstitutionen, sådan at dagen ikke føles så lang for hende. Og det er vigtigt for din datter, at hendes mor ikke bliver syg. Så må hun i en periode klare en halv time mere i institutionen. Det går jo nok også.
Ellers kan jeg kun tilslutte mig, hvad Spider skriver, altså at du finder metoder til at aflaste dig selv og desuden metoder til at styrke din modstandskraft.
Når jeg kigger i bakspejlet, så er der flere ting, jeg kunne have gjort anderledes for ikke at få så mange depressioner:
• Jeg skulle have været bedre til at bede om aflastning.
• Jeg anede ikke, at depression også kan udløses af næringsstofmangler, som f.eks. jernmangel eller D-vitaminmangel. Jeg har nok haft jernmangel det meste af mit voksne liv på grund af kraftige menstruationer. Jeg burde have bedt min læge om at tjekke disse ting (Nå ja, lægen burde af sig selv have gjort det, men der findes jo den ulyksalige fordom, at depression kun kan komme af psykiske årsager, eftersom depression karakteriseres som en psykisk sygdom). Jeg vil derfor råde dig til at blive tjekket for fysiske årsager til depression hos lægen, altså få taget en blodprøve til undersøgelse af ernæringsmæssige mangler og lavt stofskifte.
• Jeg var for hård ved mig selv. Selvkritik og selvbebrejdelser hører jo som regel med til det at have tendens til depression, men man kan hjælpe sig selv meget ved at huske på, at alle mennesker begår fejl. Vær derfor overbærende med dig selv, hvis du kommer til at begå fejltagelser. Det er jo ikke med vilje, du gør det, og fejl begår vi alle!
Der er også den mulighed, at du tager et antidepressivt middel forebyggende mod depression. Personligt tager jeg naturmedicinen perikon forebyggende mod depression, og det har jeg gjort med stor succes i 9½ år med kun to længere pauser. Hvis du vælger perikon, er der dog lige en række forsigtighedsregler, som du må tage dig i agt for.
Desuden var det jo nok en god ide, hvis du får noget psykologbehandling. Men hvis jeg var dig, ville jeg vente til den nuværende krise er overstået. Efter min mening kræver det, at man er sin normaltilstand, for at man kan have udbytte af terapi. Lige nu har du nok at gøre med at afværge depressionen.
Jeg sender dig alle gode ønsker og al min opbakning
Kameliadamen
Jeg har gået hos en psykolog siden efteråret - jeg startede før, jeg havde fået det dårligt, men ville gerne have en fagperson, der kendte mig og min historie, når det brændte på. Det gør så nu, men jeg er paradoksalt nok stoppet med at gå hos psykologen - det er jo mit eget valg, men jeg kan ikke overskue det lige nu.
Jeg har også været hos lægen i denne omgang, men har det meget svært ved at skulle starte på medicin - det er 4 år siden, at jeg var indlagt, og jeg har haft det godt siden, indtil nu.
Jeg/vi har drømme om at få barn nr. 2 (når jeg har det godt og føler det hele "kører" igen), og kan ikke overskue at skulle i gang med medicin og på den måde erkende, at jeg er syg igen. Jeg er ikke helt ung længere, og føler at mange år er gået med sygdom, så denne gang vil jeg bare ikke bukke under.
Så jeg gentager et gammelt mønster med ikke at opsøge hjælp, når jeg har det værst.
Men det er langsomt ved at gå op for mig, at der skal noget mere til.
Anne