Indstillinger
Spørgsmål om anti-depressiv medicin (Citalopram)
Hejsa...
Jeg har igennem de sidste 5½ år fået Citalopram, i hvad jeg kan forstå er en rimeligt høj dosis, nemlig 40mg.
Jeg har så, for en måneds tid siden, valgt at stoppe fra dag til dag, og ja, jeg har oplevet abstinenser som svimmelhed og opkast m.m.
Det der så undrer mig, er at jeg nu oplever en voldsom opvågnen, så at sige...
Jeg føler at jeg er brudt ud af en boble, og at jeg nu rent faktisk kan føle noget igen.
Jeg ser tilbage på perioden med medicinen, og fortryder utroligt mange ting jeg har gjort, og jeg undres voldsomt over at jeg overhovedet kunne gøre de ting i første omgang.
Jeg er i perioden blevet skilt, og har såret min kone og børn utroligt meget, og har enormt dårlig samvittighed over det nu.
Samtidig føler jeg, at jeg slet ikke har været mig selv, og at jeg har handlet ud fra nogle tanker og følelser som jeg slet ikke kan genkende som mine egne.
...som om, medicinen har holdt mig fast i en svær depression, og måske endda forværret den...
Kan det virkelig passe, at den medicin jeg har fået, har kunnet gøre det?
...skulle bare lige have lidt luft, og høre om der eventuelt var andre der har oplevet det samme??
/Lars
Jeg har igennem de sidste 5½ år fået Citalopram, i hvad jeg kan forstå er en rimeligt høj dosis, nemlig 40mg.
Jeg har så, for en måneds tid siden, valgt at stoppe fra dag til dag, og ja, jeg har oplevet abstinenser som svimmelhed og opkast m.m.
Det der så undrer mig, er at jeg nu oplever en voldsom opvågnen, så at sige...
Jeg føler at jeg er brudt ud af en boble, og at jeg nu rent faktisk kan føle noget igen.
Jeg ser tilbage på perioden med medicinen, og fortryder utroligt mange ting jeg har gjort, og jeg undres voldsomt over at jeg overhovedet kunne gøre de ting i første omgang.
Jeg er i perioden blevet skilt, og har såret min kone og børn utroligt meget, og har enormt dårlig samvittighed over det nu.
Samtidig føler jeg, at jeg slet ikke har været mig selv, og at jeg har handlet ud fra nogle tanker og følelser som jeg slet ikke kan genkende som mine egne.
...som om, medicinen har holdt mig fast i en svær depression, og måske endda forværret den...
Kan det virkelig passe, at den medicin jeg har fået, har kunnet gøre det?
...skulle bare lige have lidt luft, og høre om der eventuelt var andre der har oplevet det samme??
/Lars
Kommentarer
Ja, det kan godt passe. Man kan miste jordforbindelsen og kontakt til sine egne følelser som følge af medicin.
KH Helene
Normalt er det sådan, når antidepressiv medicin virker, at man bliver sig selv igen i fuldt omfang og altså får sine normale følelser tilbage.
Men i en del tilfælde virker antidepressiv medicin ikke. For at virke godt kræves det blandt andet, at man får en dosis, der er lige tilpas. Og det er ret individuelt, hvor stor en dosis der er lige tilpas.
Hvis man får en for lille dosis, virker det ikke, og hvis man får en for stor dosis virker det heller ikke. Hvad mange ikke ved, er at virkningen af en for stor dosis antidepressiv medicin meget vel kan være … depression!
Jeg har selv prøvet at få lægeordineret antidepressiv medicin flere gange. De første gange virkede medicinen helt perfekt, selv om det var en meget hård kur: medicinen gjorde, at jeg blev mig selv igen og blandt andet fik mine følelser tilbage. Men de sidste gange jeg prøvede, og hvor jeg en af gangene fik Cipramil, som er originalproduktet til Citalopram, oplevede jeg ingen bedring, men snarere en forværring. Da jeg trappede ud i løbet af en uges tid, blev jeg fuldstændig rask og fik mine følelser tilbage. Psykiateren indrømmede bagefter, at problemet nok havde været, at jeg havde fået en for stor dosis i forhold til, hvad min lever kunne omsætte.
Så jeg tror også, at du har fået en for stor dosis.
Må jeg spørge: Hvordan kan det være, at du stoppede med medicinen lige pludselig? Hvorfor trappede du ikke ned gradvist?
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak for svar. De bekræftede lidt min mistanke... :-)
Hvorfor jeg stoppede?
Tjaa, i januar fik jeg en dobbelt diskusprolabs og blev pludselig bundet til sofaen i næsten 2 måneder. Grundet de vanvittige smerter fik jeg rå mængder af morfin (90-100mg dagligt, fordelt på depot og her-og-nu-piller)
Det smadrede, af uransagelige årsager, mit søvnmønster fuldstændig, således at jeg kun sov 1-2 timer i døgnet. Dette stod på i flere uger.
Min læge mente at jeg derfor skulle prøve nogle andre anti-depressiver (som jeg ikke kan huske navnet på) som skulle hjælpe mig med at sove.
Det gjorde de. Jeg sov pludselig 18 timer i døgnet, og det var jeg jo egentlig heller ikke helt tilfreds med.
Samtidig, så turde jeg simpelthen ikke tage dem, når mine børn var her, for hvad nu hvis de ikke kunne vække mig hvis der skete noget, tænkte jeg...
Jeg synes så at jeg mærkede en ændring i mig selv når jeg IKKE tog pillerne i et par dage, og blev sgu lidt nysgerrig efter hvad det kunne være, eftersom jeg egentlig ikke rigtig havde følt noget i laaaang tid...
Derfor valgte jeg at stoppe, fra den ene dag til den anden, og så bare acceptere alle de abstinenser der måtte komme. Det tog ca. 2-3 uger med ekstrem svimmelhed, og til tider opkast, men så var det overstået.
Siden jeg stoppede er det gået meget stærkt fremad, og jeg føler mig nu helt fri af det hele igen.
40mg vil derfor for mig at se være en dosis man giver til let til moderat depression.
Hvorfor stopper du på din medicin uden at tale med lægen om nedtrapning? 80 % af alle deprimerede får tilbagefald, og såfremt man ikke får forebyggelse m.v. risikerer man en hårdere depression der i nogle tilfælde ikke reagerer så godt på medicin.
Nedtrapning modvirker også abstinenserne.