Jeg kan ikke mere..

slettet34151

Jeg er en ung pige på 19 år som igennem det sidste halvandet år har haft en depression. Eller det siger lægerne hvert fald.
Jeg har været nødt til at droppe ud af min uddannelse, og er lige nu på kontanthjælp. Jeg bor ikke hjemme og det har jeg ikke gjort det siden jeg var 17 år, men lige nu bor jeg sammen med min dejlige kæreste.

Situationen er den at jeg ikke har lyst til at være her mere. Jeg føler ikke at der er nogen vej ud af det her. Jeg har det rigtig skidt hver evig eneste dag, og jeg kan snart ikke holde til det mere. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på at gøre en ende på det hele. Jeg har flere gange fundet mig selv på badeværelses gulvet med et glas piller i hånden, hvor jeg har været så fandens tæt på at gøre det. Men det er jo ikke det jeg vil! jeg føler ikke jeg kan undvære min familie, jeg har en dejlig kæreste og en fantastisk mor og far og 3 vidunderlige mindre brødre som jeg elsker over alt i verden.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at de er bedre tjent uden mig og alle mine problemer. Fx syntes jeg min kæreste fortjener noget bedre end mig og har overvejet at gå fra ham af den grund. På trods af at jeg elsker ham så fandens højt, og ikke kan forestille mig at leve uden ham. Men jeg vil ikke have at han skal blive hos mig, bare fordi jeg er syg. Han skal ikke blive her fordi han ikke føler han kan gå.

Jeg er i medicinsk behandling for depression og angst, samtidig med at jeg går til noget gruppeterapi på Odense sygehus. Men jeg føler ikke at det hjælper, og jeg føler ikke at nogen virkelig forstår hvor slemt det står til med mig. Jeg er virkelig bange for mig selv, for jeg har sgu ikke lyst til at være her mere..

Venlig hilsen
Hende der ikke ved hvad fanden hun skal gøre.

Helene2

Hej du

Hvor længe har du gået i gruppeterapi?

KH Helene

slettet34151

Jeg har gået i gruppeterapi i 2 mdr. med inden da gik jeg til psykolog i ca 8 mdr.

Helene2

Hvad er det for en slags terapi? Jeg mener, er det noget med, hvordan man ændrer sine tanker til noget mere positivt, eller har I arbejdet med barndomsoplevelser og barndomsmiljø og den slags?

KH Helene

slettet34151

Det er mest sådan noget 'fri snak' eller sådan, så vi snakker bare om hvordan vi tænker nu og sådan..

Helene2

Nu har du ikke været der så mange gange, det tager jo tid, inden terapi virker.
Men omvendt er det nok forståeligt, hvis du ikke synes, du har udbytte af det, hvis I ikke arbejder med årsagerne til depressionen. De ligger længere tilbage i tiden og er ubevidste.

Du skrev, du havde gået til psykolog i 8 måneder. Fik du henvisning igennem lægen til psykolog?
Kan du evt. tale med behandlerne i gruppeterapien og sige, at du ikke føler, at terapien hjælper dig. Måske kan de hjælpe dig til at finde et alternativ.

KH Helene

slettet34151

Problemet er bare at gruppeterapien er mit alternativ til den almindelige psykolog, som jeg heller ikke syntes at jeg fik noget udbytte af..

Helene2

Jeg har den opfattelse, at hvis ikke det ene virker, så må man prøve at finde noget andet, der virker.

For at terap skal virke, er der flere forudsætninger, der skal være opfyldt.
* Kemien mellem behandleren og én selv må være i orden, så man kan få tillid til behandleren.
* Det må være en behandlingsform og behandlingsmetoder, der føles god for én, så man selv kan arbejde med.
* Man må være indstillet på at kigge dybere ind i sig selv og prøve at åbne sig for svære følelser og tanker.

Er det en ny gruppe, der er startet op eller er det en gruppe, du er kommet ind i? Kan du evt. spørge behandlerne om terapien bliver ved med at fortsætte på den måde, det kører på nu, eller om I kommer til at gå mere i dybden med årsagerne til depressionen?

KH Helene