Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hævet skede

Hej Netdoktor,

jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg har de sidste tre dage været plaget af en hævelse i skeden. Den sidder imellem den indre og ydre skamlæbe og er i "forlængelse" (sidelæns) med klitoris. Den er meget øm, rød og det klør til tider.
Den er ca 1½ cm lang og hævet ca 4mm.
Jeg har for flere år siden haft underlivssvamp og føelsen er egentlig meget den samme men jeg undrer mig over placeringen af hævelsen da jeg egentlig kun troede at underlivssvamp ville befinde sig "indvendigt"???

Jeg har ikke været seksuelt aktiv i et par uger så det er ikke noget der er opstået i en sådan forbindelse.

Måske lyder det lidt fjollet men hævelsen opstod samtidig med en meget slem halsbetændelse og jeg tænker om det kan hænge sammen? Jeg tænker på forårssyge hvor mandler og kønslegemer hæver samtidig?

Ville det være en mulighed at prøve med Canesten og se om det hjælper? Jeg befinder mig PT i udlandet og er først tilbage ved min egen læge om 17 dage - kan det vente så længe hvis det ikke går i sig selv - eller Canesten hjælper?

MVH Den bekymrede

Kommentarer

  • Det her er et debatforum, ikke en brevkasse. Bare lige for god ordens skyld - jeg er ikke lægefagligt uddannet.

    Du skriver 1½ cm lang og 4 mm hævet "ting" i nærheden af klitoris.

    Skeden er den penis/dildo/m.m. stikkes ind i, så det er efter hvad du beskriver ikke skeden det her er ved.

    Det er bestemt ikke fjollet at skrive, at det opstod i forbindelse med halsbetændelse.
    Når immunforsvaret er nede kan en masse blusse op.

    Jeg syntes overhovedet ikke det lyder som svamp, og tror ikke Canesten vil hjælpe det mindste.

    Er det en slags blære?
    Jeg tænker på herpes (forkølelsessår). Det kommer især i udbrud i forbindelse med nedsat immunforsvar.

    Om du kan se det an og evt. vente 17 dage...? Hvis du kan holde det ud. Det lyder som om det er temmelig generende, så hvis jeg var dig ville jeg gå til en læge.
    Du må tjekke på nettet hvordan det ser ud med dækning via sygesikringen / rejseforsikring i det land du er i.
Log in eller Registrér for at kommentere.