Mødt en anden.
Hej
Jeg er en kvinde på 32, som har været i forhold i knap 10år og gift i 4 år. Jeg har en datter på 3år kæmpede en hård kamp og at få og det var tæt på sambrud flere gange fordi vi begge havde det hårdt og ønskede os drømme barnet. Vi begge har gode jobs og masser af fritidsinteresser.
Min mands far og ene bror døde begge meget uheldigt sidste år, den ene af sygdom og broderen i trafikuheld og det optog meget af min mands tid og han lukkede sig inde og vores forhold blev meget mere hverdagsagtig end tidligere, min mand lavede ikke så mange huslige pligter i den perioden sidste efterår og det irriterede mig. Selv glemte jeg måske og være der for ham, som den kærlige kone, istedet var jeg, nok mere bare almindelig kone, som plejede vores datter og lavede maden.
Jeg var til den årlige julefrokost hos en veninde, min mand plejer at deltage, men vores datter blev syg og han blev hjemme og hun havde igen i år inviteret en af hendes gode mandlige venner. Han er 8 år ældre end jeg og er seperaret fra sin kone, har 2 små børn. Vi faldt i god snak og snakkede hele aften, det var dejligt ikke og snakke om hjemmelige ting og osv. Ud på natten kyssede vi lidt, det var dejligt, gav noget spral i mig.
Der gik en uges tid, så fik jeg en besked fra ham, at han havde hygget sig og gerne ville se mig igen, først var jeg afvisende, men sagde ja efterfølgende, det var dejligt at blive bekræftet, det var anderledes end der hjemme, vi sås et par gange flirtede og kyssede lidt uden vi kom videre. Tiden gik og jeg elskede/elsker stadig min mand, men henover marts, mødtes vi så på et hotel 2 gange, hvor vi har haft en affære, dejligt og spændende, skal sige jeg ikke har haft mere end 2 sex partnere i hele mit liv, før affæren.
Hold da op han slog benene væk under mig, mere sin ærlighed og følsomme empati end min mand har været i lang tid. Vi har ikke set hinanden meget siden start april lidt cafe besøg hist og her, men ikke længere end det, da han har haft travlt med arbejde og ex-kone/ børn. Jeg har ikke fortalt det til mig mand endnu, jeg ved han elsker mig og jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil, jeg er forelsket i min affære og ham, men jeg elsker stadig min mand på mange punkter, men hvor er min følelse af kærlighed til ham, er den gemt væk i alt dette eller er det forbi og skal jeg vælge ham, han giver mig noget andet end jeg er vant til, kan jeg få det igen i mit eget forhold?
Manden jeg har set, han siger han elsker mig og siger at han kun bor hjemme hos konen, da han ikke har råd til at bo ude andre steder og han siger han er seperaret fra sin kone, da jeg er forelsket og han siger han elsker mig, så vælger jeg og tro på ham.
Vores affære begyndte som nævnt i december og kører stadig over mail og telefon, han ringer til mig et par gange om ugen og siger så mange dejlige ting og at han er ked af det, at jeg har det svært med min familie og mit hjerte. Han vil gerne have vi skal flytte sammen. Vi har snakket fremtid, jeg vil hjertes gerne have flere børn, han er ikke afvisende for tanken, selvom han har børn i forvejen.
Hvad skal jeg dog gøre, jeg er virkelig i tvivl, kan jeg glemme ham og komme tilbage til mit eget familie liv, elsker jo min mand, savner ham som partner når han er på forretningsrejse, han er min bedste ven, manden til vores datter, og min ægtefælle.
Det skal også siges at min mand er begyndt og blive sig selv, efter et hårdt 2010, vi har ikke sex, da jeg ikke kan og har afvist ham flere gange, med undskyldninger osv, ved ikke om jeg væmmes mig selv eller min mand. Men han er alligevel begyndt og blive kærlig igen. Han siger mange søde ting igen, kommer med blomster og morgenmad på sengen, al det jeg var glad for tidligere. Til tider kan jeg mærke mit gamle jeg for min mand men jeg kan mærke jeg kan ændre mig i løbet af dagen og så blomstre alt det nye og jeg føler ikke min mand, ser min gode ven og manden til min datter. Jeg er bare så forelsket i ham den anden, ved ikke om jeg faktisk elsker ham. Hvordan jeg ved det?
Jeg har talt lidt med en veninde, som støtter mig, men hun har ikke direkte sagt sin holdning, hun kender også min mand godt, da vi har rejst meget begge familier, jeg har ellers ikke snakket med nogen, så nu prøver jeg her inden kan se at mange skriver.
uhhh hvad skal jeg dog stille op? Hjælp en eller anden.
Jeg er en kvinde på 32, som har været i forhold i knap 10år og gift i 4 år. Jeg har en datter på 3år kæmpede en hård kamp og at få og det var tæt på sambrud flere gange fordi vi begge havde det hårdt og ønskede os drømme barnet. Vi begge har gode jobs og masser af fritidsinteresser.
Min mands far og ene bror døde begge meget uheldigt sidste år, den ene af sygdom og broderen i trafikuheld og det optog meget af min mands tid og han lukkede sig inde og vores forhold blev meget mere hverdagsagtig end tidligere, min mand lavede ikke så mange huslige pligter i den perioden sidste efterår og det irriterede mig. Selv glemte jeg måske og være der for ham, som den kærlige kone, istedet var jeg, nok mere bare almindelig kone, som plejede vores datter og lavede maden.
Jeg var til den årlige julefrokost hos en veninde, min mand plejer at deltage, men vores datter blev syg og han blev hjemme og hun havde igen i år inviteret en af hendes gode mandlige venner. Han er 8 år ældre end jeg og er seperaret fra sin kone, har 2 små børn. Vi faldt i god snak og snakkede hele aften, det var dejligt ikke og snakke om hjemmelige ting og osv. Ud på natten kyssede vi lidt, det var dejligt, gav noget spral i mig.
Der gik en uges tid, så fik jeg en besked fra ham, at han havde hygget sig og gerne ville se mig igen, først var jeg afvisende, men sagde ja efterfølgende, det var dejligt at blive bekræftet, det var anderledes end der hjemme, vi sås et par gange flirtede og kyssede lidt uden vi kom videre. Tiden gik og jeg elskede/elsker stadig min mand, men henover marts, mødtes vi så på et hotel 2 gange, hvor vi har haft en affære, dejligt og spændende, skal sige jeg ikke har haft mere end 2 sex partnere i hele mit liv, før affæren.
Hold da op han slog benene væk under mig, mere sin ærlighed og følsomme empati end min mand har været i lang tid. Vi har ikke set hinanden meget siden start april lidt cafe besøg hist og her, men ikke længere end det, da han har haft travlt med arbejde og ex-kone/ børn. Jeg har ikke fortalt det til mig mand endnu, jeg ved han elsker mig og jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil, jeg er forelsket i min affære og ham, men jeg elsker stadig min mand på mange punkter, men hvor er min følelse af kærlighed til ham, er den gemt væk i alt dette eller er det forbi og skal jeg vælge ham, han giver mig noget andet end jeg er vant til, kan jeg få det igen i mit eget forhold?
Manden jeg har set, han siger han elsker mig og siger at han kun bor hjemme hos konen, da han ikke har råd til at bo ude andre steder og han siger han er seperaret fra sin kone, da jeg er forelsket og han siger han elsker mig, så vælger jeg og tro på ham.
Vores affære begyndte som nævnt i december og kører stadig over mail og telefon, han ringer til mig et par gange om ugen og siger så mange dejlige ting og at han er ked af det, at jeg har det svært med min familie og mit hjerte. Han vil gerne have vi skal flytte sammen. Vi har snakket fremtid, jeg vil hjertes gerne have flere børn, han er ikke afvisende for tanken, selvom han har børn i forvejen.
Hvad skal jeg dog gøre, jeg er virkelig i tvivl, kan jeg glemme ham og komme tilbage til mit eget familie liv, elsker jo min mand, savner ham som partner når han er på forretningsrejse, han er min bedste ven, manden til vores datter, og min ægtefælle.
Det skal også siges at min mand er begyndt og blive sig selv, efter et hårdt 2010, vi har ikke sex, da jeg ikke kan og har afvist ham flere gange, med undskyldninger osv, ved ikke om jeg væmmes mig selv eller min mand. Men han er alligevel begyndt og blive kærlig igen. Han siger mange søde ting igen, kommer med blomster og morgenmad på sengen, al det jeg var glad for tidligere. Til tider kan jeg mærke mit gamle jeg for min mand men jeg kan mærke jeg kan ændre mig i løbet af dagen og så blomstre alt det nye og jeg føler ikke min mand, ser min gode ven og manden til min datter. Jeg er bare så forelsket i ham den anden, ved ikke om jeg faktisk elsker ham. Hvordan jeg ved det?
Jeg har talt lidt med en veninde, som støtter mig, men hun har ikke direkte sagt sin holdning, hun kender også min mand godt, da vi har rejst meget begge familier, jeg har ellers ikke snakket med nogen, så nu prøver jeg her inden kan se at mange skriver.
uhhh hvad skal jeg dog stille op? Hjælp en eller anden.
Kommentarer
Pas på du ikke pludselig mister din mand, som jeg tror du elsker.
Den anden er bare fordi du savner romantik. Jeg tror ikke han forlader sin kone, men hvis I flyttede sammen bliver det også almindelige hverdage.
Jeg kender en, der gjorde som du. De blev opdaget og hendes mand ville skilles. Den mand, hun havde det romantisk med ville alligevel ikke have hende, men blev hos sin kone. Du risikerer samme situation.
Du har stadig følelser for din mand. Tænk, hvis jeres datter skal være skilsmissebarn bare på grund af du gerne ville have det lidt rosenrødt.
Du risikerer ret så meget uden du er sikker på at opnå noget som helst.
Hvis din mand opdager det og han ville skilles. Hvordan ville du så have det. Prøv at tænke det igennem. Lige i øjeblikket er det bare en romantisk leg, som kan få store konsekvenser.
Det var måske bedre hvis I havde lidt færre fritidsinteresser og tog jer lidt tid sammen med jeres barn og hinanden.
Og først der gik det op for mig hvor meget jeg elsker min nu ex mand og så var det for sent.
Få straks fortalt din mand det, du kan ikke skjule det på sigt.
Gå i par terapi og snak snak om tingene, og så må du håbe din mand kan tilgive dig og stadig vil have dig.
Først og fremmest har han lidt et stort tab, og du kvitterer med at være ham utro, hvor han har brug for opbakning og støtte. Dernæst, afviser du ham seksuelt, frem for at være ærlig og spille med åbne kort, så du fratager ham valg, han har al mulig ret til at have, nemlig om han vil bruge livet på den måde og med en, der har sit fokus uden for jeres ægteskab.
Jeg synes ikke det her drejer sig om, hvorvidt din nye flamme går fra sin hustru eller ej. Det kan du bekymre dig om, hvis du år frem til, at du ikke elsker din mand, og vil skilles. Dernæst vil det være fornuftigt om du tog en pause fra faste forhold, så du får fundet dine egne ben, og får etableret en rutine i samarbejde med din (eks)mand omkring jeres barn. Du er nødt til at forholde dig til de to mænd adskilt. Bliv ikke skilt, samtidig med, at du bygger luftkasteller med den anden mand, og dermed gør det til årsag for skilsmissen fra din mand. Bliv kun skilt, hvis ikke du elsker den mand. Sæt ord på, hvad det er du savner i jeres forhold, og arbejd på at få det, frem for at lægge dine kræfter et andet sted. Det øger kun afstanden til din mand, og det kan han ikke være tjent med i det lange løb. Du giver ham ar på sjælen og det er tarveligt.
Det du skal forholde dig til er, hvad du vil med din mand, og så tage konsekvensen af dine valg for alles bedste. Lige nu vil du gøre, som du har lyst, men ikke tage konsekvenser af det, du gør. Samtidigt holder du din mand som gidsel.
De bedste hilsener
Mig