Er min datter gammel nok
- til at få at vide hvorfor hendes mor går og er ked og i dårligt humør. Min datter er 7,5 år gammel og har lige været tilskuer til hendes mor og far er gået fra hinanden.
Jeg bliver præsenteret for (gang på gang) oplysninger om at hendes far er sammen med hans eks (eller hvad hun NU er), de er gået bag min ryg og har misbrugt min tillid på det groveste. Jeg har ingen følelser for min eks mere så det er ikke det der er problemet men det at jeg bliver lukket ude og man bruger mere tid på sin eks end at få et odrenligt forhold til mig går mig virkelig på. Jeg mener min datter har krav på at får at vide hvad der foregår og at hendes far og ekskæreste gør mig ked af det. Ydermere er min ekssvigermor nu også kommet på banen, hun har aldrig inviteret på ferie eller noget i den dur og pludeselig har hun lejet sommerhus og inviteret min eks og hans eks med børn. Helt ærgeligt jeg føler mig trådt på godt og grundigt.
Kan min datter forstå det hvis jeg fortæller hende hvad jeg føler eller sætter jeg al for mange tanker i gang i hendes hoved som kun gør det værre end det er???.
Nogen som kan hjælpe mig her
Jeg bliver præsenteret for (gang på gang) oplysninger om at hendes far er sammen med hans eks (eller hvad hun NU er), de er gået bag min ryg og har misbrugt min tillid på det groveste. Jeg har ingen følelser for min eks mere så det er ikke det der er problemet men det at jeg bliver lukket ude og man bruger mere tid på sin eks end at få et odrenligt forhold til mig går mig virkelig på. Jeg mener min datter har krav på at får at vide hvad der foregår og at hendes far og ekskæreste gør mig ked af det. Ydermere er min ekssvigermor nu også kommet på banen, hun har aldrig inviteret på ferie eller noget i den dur og pludeselig har hun lejet sommerhus og inviteret min eks og hans eks med børn. Helt ærgeligt jeg føler mig trådt på godt og grundigt.
Kan min datter forstå det hvis jeg fortæller hende hvad jeg føler eller sætter jeg al for mange tanker i gang i hendes hoved som kun gør det værre end det er???.
Nogen som kan hjælpe mig her
Kommentarer
Du kan naturligvis sige til hende du er ked af det, fordi din mand har forladt dig.
Men det du gerne vil er at betro dig og det forstår jeg godt, men du bør finde en anden. Mine børn var ikke gamle nok, selv om de var noget ældre.
Jeg er sikker på du vil få et meget bedre svar fra andre om, hvorfor o.s.v.
Det er jeg ikke så god til at skrive. Men af erfaring ved jeg hun ikke er gammel nok.
Jeg kan sagtens fortå, at du føler dig trådt på, og din datter har naturligvis krav på at få at vide, at det ikke er hende, du er vred på og på grund af hende, du er ked af det. Børn føler meget ofte, at det er deres skyld, når forældre går fra hinanden, så du skal naturligvis fortælle hende, at du er rigtigt ked af, at I ikke kunne finde ud af det sammen, og det er derfor du nogen gange er i dårligt humør, men du håber hendes far nu er glad, og at du også bliver det igen.
Det er afsindigt vigtigt, at du glæder dig sammen med hende over, at hun skal på ferie med sin far, hans kæreste og hendes farmor - og der er meget svært, det ved jeg, så måske du skulle tage et par sessioner hos en psykolog, så du kan få nogle gode værktøjer til at takle situationen over for din datter, så du ikke kommer til at føle dig for falsk.
Der er naturligvis en årsag til, at I er gået fra hinanden, og hvor ondt det end gør, er du desværre nødt til at indse, at det ikke udelukkende er din mand, der har gjort det hele forkert. Havde I været fuldstændigt lykkelige sammen, så var I jo ikke gået fra hinanden. Jeg prøver slet ikke at anklage dig - overhovedet ikke, for det er det, der jo desværre sker i mange parforhold, men det sidste din datter har brug for, er at skulle forholde sig til jeres konflikt og skulle tage stilling - for dig og mod sin far. Hvis du fortæller hende, hvor led hendes far har været, og hvor ondt hendes farmor har gjort dig, så manipulerer du hende derved hen til at anstrengt forhold til disse mennesker, og det kommer der ikke noget godt ud af.
Hun skulle gerne vokse op med den følelse, at det da godt kan være hendes forældre er skilt, har fået nye partnere, men deres fælles kærlighed til hende og det der var, da hun kom til verden, ikke er ændret.
Når forældre sviner hinanden til overfor deres barn er der kun en taber; barnet.
Jeg mener ikke at min datter skal "være min psykolog" men at hun har en mor som er vred og ked sætter klart nogle tanker i gang hos hende og det er de tanker som jeg mener vi skal have på plads. Jeg har gjort alt for at få en godt forhold til hendes far men bliver mødt af en mur konstant og klart er der ingen som spørger hvordan jeg har det man bruger tiden på at ignorerer mig.
Jeg har bedt stastforvaltningen om hjælp men jeg er ikke imponeret over deres svartider for den 1. måned er gået uden der er sket noget og det ville klart hjælpe på situationen hvis jeg fik medhold her.
/Helle
Du bør ikke "sætte noget på plads" for hende. Det går kun ud over din datter og ikke andre.
Det kan da ikke være dit ønske.
ps.
Man kan læse sig til, hvad du ønsker at fortælle. Lad hellere være. Jeg forstår godt du savner nogen at tale med om det hele. Få luft for din vrede.
Jeg var selv så vred, så jeg næsten ikke ved, hvad jeg kunne have gjort. Så jeg forstår dig så inderlig godt.
Hvis du vil gøre noget for din datter, så sørg for at kontakten til hendes familie er god. Alt andet er en bjørnetjeneste.
Det er bestemt til din fordel at du konstant og hele tiden taler pænt om din datters far og familie til hende.
Jeg har kendskab til en familie, hvor moderen efter skilsmissen svinede børnenes far til over for børnene, og jo de første år havde faderen ikke megen kontakt, men da børnene blev større gennemskuede de, hvad det handlede om, og i dag bor børnene hos deres far, og har ikke nogen videre kontakt til deres mor. At begge børn i øvrigt fungerer psykisk dårligt som følge af de påvirkninger er så en "tillægsgevinst".
Det var, hvad hun fik ud af at inddrage sine børn i den konflikt.
At din eksmand er så "trekantet" vil kun komme til at gå ud over ham selv på et tidspunkt.
Det er dig, der vinder ved hele tiden at være den voksne, der viser din kærlighed til dit barn og vilje til at gå langt for hendes skyld.
Nej, de offentlige myndigheder rider desværre ikke samme dag, som de har sadlet. Der er meget langsommelig og tung sagsgang, men nu ved jeg jo ikke lige, hvad det er, du vil have medhold i.
Jeg vil give de andre bruger ret i deres anbefaldinger til dig. Det er meget vigtigt at du ikke holder din datter som gidsel i en sag der udelukket er mellem dig og din eksmand.
Jeg kan ikke tale ud fra nogen egen erfaring med skilsmisse, men jeg kender det som barn at blive holdt gidsel mellem de "voksnes" kampe.
Jeg har oplevet hvordan min fars uvenskab med folk gik ud over mig og mine søskende, når de blev uvenner, og vi derfor på ingen måde måtte se vores venner som følge.
Jeg kan kun forstille mig hvor endnu værre det må være at vokse op med en forældre der give en skyldfølelse over at holde at både sin far og mor, trods hvad der end måtte være mellem dem.
Jeg forstår godt at det er en svær situation, specielt hvis han ikke gør det let ofr dig, men vær stærk og appeller hvis muligt til ham, at I skal fokusere på jeres datters velvære.
Du skal selvføgelig sige til din datter at du er ked af det (og det ved hun alligevel godt), men sørg for at hun ved at det ikke er hende skyld.
Jeg håber du går en lettere tid i måde