Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Løbe-smerter i underlivet

Redigeret 4 juni, 2011, 01:22 i Sportsskader
Jeg er 73 år og har løbet i mange år, bl.a. en snes marathonløb. Så langt løber jeg ikke længere, men jeg holder stadig af at løbe, hvilket giver mig overskud både fysisk og psykisk. Indtil for et års tid siden løb jeg stort set hver morgen (4-5 km), men det sidste års tid har jeg været plaget af skader. Først satte en meniskskade i venstre knæ en stopper for min løbeaktivitet, men efter en vellykket kikkertoperation kom jeg så småt i gang igen. Men nu får jeg til gengæld ondt i underlivet, hver gang jeg løber, så jeg helt har måttet opgive at løbe. Det gør ondt i trekantområdet ned mod penis. Jeg ved ikke, om det kan kaldes en lyskenskade. Min datter mener, at det muligvis kan skyldes brok, men min læge har ikke kunnet konstatere synlige/mærkbare tegn på brok. Nu kan man måske mene, at det er et luksusproblem ikke at kunne løbe som 73-årig, men det piner mig faktisk, og min læge siger da også, at jeg endelig skal blive ved med at løb e trods min høje alder. Men det kan han jo sagtens side, når det gør ondt hver gang, jeg forsøger at løbe. Har andre oplevet lignende problemer - og har nogle evt. fundet en løsning på problemet?

Kommentarer

  • Ja og nej.
    Nu er jeg en kvinde, men jeg havde, og kan stadig få, stærke smerter i "trekantsområdet."

    Min daværende læge var en rigtig omhyggelig læge, så da han ikke selv kunne finde årsagen sendte ham mig på rigshospitalet til undersøgelse.
    Den venlige specialist kunne heller ikke finde noget galt.

    Jeg led så i nogle år indtil en fysioterapeut fandt ud af de smerter stammede fra musklerne. Ikke fra trekantsområdet, men andre steder fra. De forplantede sig bare dertil.

    Kunne det tænkes. Måske lænden, måske andre muskler, ja det er bare en ide.
    Når mine smerter kommer, og jeg har dem i øjeblikket, så ved jeg hvor de kommer fra. Massage er den eneste løsning for mig.
  • Jeg har næsten lyst til at slette mit svar, for jeg havde da ventet en reaktion, positiv eller negativ.
    Men jeg lader det stå af hensyn til eventuelle andre.
  • Jeg er glad for at dy ikke slettede dette jeg har samme problem og dette var en meget stor hjælp 😊tak

Log in eller Registrér for at kommentere.