Kan man forlange at blive overført til andet sygehus
Kan man forlange at man under indlæggelse bliver overført til behandling på andet sygehus i samme region fordi man ikke oplever tilstrækkelig information efter mislykket 1. forsøg på operation og har mistet tilliden til den behandlende afdeling
Kommentarer
For en del år siden blev jeg indlagt med voldsomme mavesmerter og ved undersøgelsen fandt man et lille mavesår, hvorfor man regnede med, at det var problemet, som jeg da fik noget medicin for. Jeg blev ved med at have disse voldsomme smerter, og jeg blev tydeligvis betragtet som hysterisk for sådan et mavesår var da ikke så slemt, som jeg gav udtryk for.
Efter nogle dage havde jeg fået nok, og jeg bad om at blive udskrevet for jeg ville hjem og have fat i en læge. Så var det, man fandt på at undersøge mig lidt mere, og det viste sig, at jeg var totalt stoppet med galdesten og mine smerter var en fuldstændig logisk reaktion på dette.
Dagen efter lå jeg akut på operationsbordet.
Så - det kan altså betale sig at gøre opmærksom på det, når man føler sig fejlbehandlet.
Jeg vil gå ud fra, man på det sygehus, du nu ligger på, ikke vil bryde sig om, at et andet sygehus skal involveres i deres fejltagelser, så derfor vil jeg bestemt foreslå dig at "råbe lidt højt", hvor du er nu.