Til jer der valgte at komme ud af forholdet!
Er bange for, at jeg måske igen har været udsat for utroskab. Hvad sker der nu, hvis jeg vælger at forlade forholdet. Vi har to børn. Hjælper kommunen med bolig til os? (evt. efter salg af hus).
I der har været udsat for utroskab og har forladt forholdet . . har I følt, at I gjorde det rigtige? (især jer med børn)!
Kan I leve med hans / jeres nye liv? Kan I se ham i øjnene?
Jeg synes, at det er så svært. Jeg har den bedste far til mine børn, men er bange for, at hans respekt for utroskab ikke er den samme mere . . . . jeg er bange for, at hvis han nu virkelig har gjort noget denne gang, og jeg ikke afslutter forholdet, at det nærmest vil gøre det alt for let for ham at gøre det igen (moralsk) . . . . Han kommer med meget tvetydige udmeldinger, bliver ved med at sige, at han elsker sin familie og uden os er han intet . . . . . og at han aldrig vil forlade os, men han bliver meget paf, når jeg nævner, at det jo muligvis kunne blive mig, som tog den beslutning . . . .
Kort sagt, jeg har brug for lidt meldinger om, hvordan det er gået for jer, der har forladt forholdet .. .. . Hvordan er det gået med jer? Var det den rigtige beslutning? Har I det godt nu?
Jeg er ked af det, forvirret, frustreret, føler mig holdt for nar . . . .har det bare ikke godt. Kan man komme videre?
I der har været udsat for utroskab og har forladt forholdet . . har I følt, at I gjorde det rigtige? (især jer med børn)!
Kan I leve med hans / jeres nye liv? Kan I se ham i øjnene?
Jeg synes, at det er så svært. Jeg har den bedste far til mine børn, men er bange for, at hans respekt for utroskab ikke er den samme mere . . . . jeg er bange for, at hvis han nu virkelig har gjort noget denne gang, og jeg ikke afslutter forholdet, at det nærmest vil gøre det alt for let for ham at gøre det igen (moralsk) . . . . Han kommer med meget tvetydige udmeldinger, bliver ved med at sige, at han elsker sin familie og uden os er han intet . . . . . og at han aldrig vil forlade os, men han bliver meget paf, når jeg nævner, at det jo muligvis kunne blive mig, som tog den beslutning . . . .
Kort sagt, jeg har brug for lidt meldinger om, hvordan det er gået for jer, der har forladt forholdet .. .. . Hvordan er det gået med jer? Var det den rigtige beslutning? Har I det godt nu?
Jeg er ked af det, forvirret, frustreret, føler mig holdt for nar . . . .har det bare ikke godt. Kan man komme videre?
Kommentarer
Jeg tager dine spørgsmål et ad gangen: Det er ikke kommunens ansvar, at du evt. bliver skilt. Afhængig af jeres økonomi, skal du selv finde en bolig, der passer til din økonomi, og da I har hus, skal I dele indtægten ved evt., salg, med mindre I har særeje, og der er særlige juridiske forhold, der er aftalt mellem jer. Din mand vil komme til at betale børnebidrag, hvis børnene kommer til at have adresse hos dig – omvendt, hvis de får den hos deres far. Disse børnebidrag kan forhøjes, hvis bidragyderen har en højere indtægt. Som eneforsørger er der mulighed for et ekstra børnetilskud fra kommunen. Disse ting vil du givet kunne finde ud af ved at google f.eks. børnbidrag. Ellers kan du kontakte din sagsbehandler i kommunen, der kan give dig de relevante oplysninger.
Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at jeg gjorde det rette, da jeg forlod mit dårligt fungerende ægteskab. Børn kan sagtens mærke, at der er noget galt – ligegyldigt hvor godt man forsøger at skjule det, og de bliver usikre og utrygge. Derfor har de som sådan krav på at få det at vide, hvis der er noget galt; selvfølgelig afhængigt af deres alder. Børn har det aldrig bedre end deres forældre, så hvis I går og har det dårligt sammen, så rammer det også jeres børn. Den lettelse, jeg følte da jeg endelig kom ud ad forholdet, var så mærkbar, at mine børn kort tid efter fortalte mig, at de kunne mærke, at det var en god ide, selv om de naturligvis blev både kede af det og bange, da de fik at vide, at vi skulle skilles, at vi skulle flytte og alt det, der nu følger med, så naturligvis var der en utryg periode, hvor de ikke havde det så godt, men det kom tifold tilbage, da de oplevede en betydelig bedring i humør og overskud – i øvrigt hos begge deres forældre.
Da jeg har børn – og nu også børnebørn – med min eksmand kan det ikke undgås, at vi ret ofte skal være i stue sammen, og det kan vi altså godt, også på en god og rimelig afslappet måde. Vi sidder ikke op og ned af hinanden, når vi mødes med familien, men vi kan sagtens føre en afslappet samtale. Det er altså afsindigt vigtigt, at når man nu har børn sammen, så bør man tilsidesætte egne følelser, og kunne samarbejde på en fornuftig måde omkring sine børn – det skylder man dem. Det var bestemt den rigtige beslutning for mig – og det var det også for min eksmand, selv om han nok aldrig vil indrømme det overfor mig. Han er single og har altid været det, også da han var sammen med mig, og derfor er han faktisk godt tilfreds med sit liv nu. Jeg fik et par år efter bruddet den skønneste mand ind i mit liv, og har for nyligt haft 10-års bryllupsdag. Min nuværende og tidligere mand har det i øvrigt fint sammen.
Og – så kommer jeg til det væsentlige: Du er ikke en gang sikker på, at din mand har været dig utro? Der er noget, der ikke fungerer i jeres liv. I ligger givet under for klassikeren: I har glemt at tale sammen om jeres liv og om, hvordan I har det.
Hvis du er helt sikker på, at du ikke elsker ham mere, og vil skilles, så er der nok ikke så meget at gøre, og sagen må gå sin gang.
Men – jeg fornemmer lidt, at du da i den grad har en masse følelser for ham endnu, så derfor vil jeg da i første omgang foreslå, at du forlanger, at I sætter jer sammen og får talt om, hvordan I har det. Ikke noget med tvetydige forklaringer, ikke noget med at gætte og tro; nej, der skal helt klare ord på banen.
Fortæl ham, at du er sikker/tror/mener, at han har/har haft noget andet kørende, og det hverkan kan eller vil du acceptere, og du skal også tænke over, hvorfor du i grunden tror det? Har du været afvisende overfor ham? Er det dig, der har stillet for store krav? Når ting går galt i et parforhold, er det sjældent, det kun er den ene part, der har gjort tingene forkert.
Du er nødt til at indstille dig på, at han eventuelt godt kan have sine grunde til at have ageret, som han har gjort, hvadenten han nu HAR haft en anden eller ej.
I er nødt til i fællesskab at finde ud af, om I vil give hinanden en chance eller ej. Jeg vil også foreslå jer, at I evt. kontakter en parterapeut, der kan hjælpe jer til at tage den rette beslutning, som I begge kan have det godt med.
Jeg er ikke i tvivl om,at jeg gjorde det rette – men derfor behøver det ikke være sådan for dig.
Jeg har ikke været i forhold, hvor jeg har været udsat for utroskab. Derimod har jeg nogle gange forladt et forhold, fordi det blev klart for mig, at jeg aldrig ville få det, jeg havde brug for i disse forhold. Fordi det på én eller anden måde blev for utilfredsstillende.
Jeg er enig med Lotte i hendes svar til dig. Det lyder som om, at du og din mand ikke taler sammen om, hvordan I virkeligt har det med Jer selv og hinanden.
Kan I tale om følelser? Husker I at SE og LYTTE til hinanden eller er det hele bare hverdag og overflade? Føler du dig respekteret som person og føler du dine behov dækket i dit ægteskab? Føler din mand sig respekteret som person og føler hann sine behov dækket i Jeres ægteskab?
Hvis du er virkeligt ærlig overfor dig selv, elsker du så din mand for at være den person, han er? Eller vil du gerne være sammen med ham, fordi han er en god far for Jeres børn; fordi det er trygt at være sammen; fordi du er bange for at være alene eller af andre grunde, der ikke handler om kærlighed?
I mit ægteskab med mine børns far brugte jeg utroligt meget energi på at spekulere over de problemer vi havde og hvad jeg skulle gøre og vi brugte energi på at diskuttere o.s.v. Da jeg tog beslutningen om at blive skilt, frigjorde det en masse energi, der kom mig selv og mine børn til gode. Det var hårdt for dem, at vi blev skilt, selvom de var meget små, men faktisk kom de til at se mere til deres far efter skilsmissen og de havde bestemt en gladere mor. Så det var en gevinst for os alle, at jeg traf det valg.
Jeg kan bestemt anbefale parterapi. Ikke fordi det nødvendigvis skal munde ud i, at man skal blive sammen, men for at begge parter kan få hjælp til at blive afklarede om deres egne følelser, hvad der er gået galt og om der er mere at bygge videre på. Altså en afklaring af sine egne følelser, behov og ønsker. Hvis man er sikker på, hvad man selv føler, så er man ikke i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert og så kan man træffe et velovervejet valg, man ikke vil fortryde.
KH Helene
Jeg er godt nok en mand men en sepration kun 3 uger gammel og jeg har valgte at forlade mit ægteskab trods det at jeg har en dejlig 2 årig datter og hvad en hustru jeg elsked.
Derfor har beslutningen ikke været nem og jeg har brugt mange dage på at gennem tænke alle muligheder, efter jeg afslørede utroskabet og fandt ud af at det have forgået i 1 1/2 år med en der bor 1700 km fra Danmark. En sviger mor der også har vist dette. En sviger mor der altid har hadet mig og som aldrig rigtig har kunne slippe sin datte helt, og som har forkællet hendes datter med penge da deres famile er velhavende.
Hvad hvis jeg blev, hvad hvis jeg gik og de konsekenser det ville have og det have børn involveret gør ikke situatione så lige til.
Jeg følger mig udnytten, røvrent , misbrugt, manipuleret, fustreret , sur, ked og svigtet af min hustru på alle niviauer i et parforhold facetter, kærlighedsliv, økonomi, det at være forældre, respekten for hinanden, ansvarlig for ægteskabet,i medgang og i modgang, tidligden til hinanden i de små og store gøremål.
Grunden til at jeg gik var følgende
, jeg vil ikke kunne være sammen med min tidligere hustru uden at tænke på den mand hun var utro med. Da denne er en nær ven af min svigerformilie i et sydlandsland ved middelhavet i den nordlige del af landet ca. 100 km nord fra en meget berømt mode by. - Så har jeg ikke sagt for meget men heller ikke for lidt.
Denne sydlandske mand har min tidligere kone kendt siden hun var 13 og i startet trode jeg bare ar var ven med hende men har så efter følgende fundet ud af at de har være kærester og han er 7 år ældre en hvad tidligere kone var. Jeg selv er nu 33 år og min Ex. hustru er 28 og vi har været i parforhold i 7 år og gift i snart 3 år , så alt i alt 10 år.
Desuden kendte svigerfar og svigermor til affæren og endna inviterer denne mand og hans kone og 1 årig datter til jule frokost 2 jule dag sidste år. Min kone ladet min betale de fleste udgifter i familiens økonomi og lade mig tro at hun ikke have penge. Penge hun brugte på nyt fancy tøj, hotel ophold og flybilletter til det sydlandske land for at møde ham.
Der udover fandt jeg 80 sider beskeder fra hendes skype account, til ham og hvad han have skrev til hende over 14 måned og omvendt.
Det er video film, billeder fra deres møder, som er beskevet i de beskeder jeg har fundet , men ikke har set , da de have brugt hemmelige desk drive til at gemme billederne på.
Alt dette gør at det ikke er bare utroskaben med et side spring til en julefrokost men systematisk utroskab med planlægning det har krævet, løgne, økonomisk råderum, fra min kone side men min på det tidspunkt 7 måned gammel datter og men den sydlandske mands kone i 8 måned, har det kræved den ene udskyldning efter den anden for at de har kunne mødes.
Desuden har min ex hustru haft en fødselsdepression ogjeg ved nu at hun har brugt denne som udskyldning på alt, men hvis man kan rejse, planlægge og lave et spind af løgne , så er man ikke depressiv men måske manidepressiv.
opsumering
Så en datter det var født 9 uger for tidlig, mange ugers hospital ophold, en depressive kone hvor jeg skulle jouglerer et nyt lederjob men 40-50 timer samt tage mig af min kone, barn og alt det huslige, samt betale hele gildet og ovenkøbet miste min job efter 1 1/2 år på grund af at jeg satsede alt på min familie. Til side sætte alt hvad der var min famili og venner i perioden og glemme om hvem jeg var.
Mens min kone kunne stille urimelige krav om store om små ting i den huslige, parforholdet , samt en sviger mor der fløj op 4-6 gange på et år og hvor hun kunne kommentere og stille urimlige krav til vores families huselige ting og en kone der føj der ned en 3-4 om året for at besøg "mor" og som altid har været forkællet når det kommer til penge.
Så jeg vil aldrig nogensinde kunne stole på disse urimligemennesker igen.
Min eneste skyld er at jeg har været forflink, forelsket, dog ikke svag for hvordan klare du lederskab hvis du er svag. Det er dog svært når mand elsker en person højt at være rationelt og man finder sig i meget og lige pludselige blive det normalt når ens ex hustru og sviger mor er gode til at manipulere sig til det de vil ha.
Derfor valgte jeg at gå!
Jeg er meget mistrogisk overfor min ex sviger familie trods det at jeg altid har haft tidlig til folk og specielt til min familie. Trods det at min datter har min familiens træk, har jeg bestilt en DNA test, nu ligger jeg ned i forvejen og denne Test er kun for mig, om jeg er far elller ikke far, er ikke vigtig for mig, for min datter er min datter Uanset hvad.
Dog er denne test en måde hvorpå jeg kan for ro i hoved for om hvor omfattende min exkones løgne er, for lige nu er alt muligt.
Denne test være en bekymring der kan fjernes for mit i forvejen fyldte hoved af tanker og gøren.
Min tidligere exkone er blevet mistænksomtlig, venlig stillet, over for mig, så enten har nu selv haft tid til at tænke over hendes gøren og laden og anger , eller også er det en ny fasade hun bilder verden ind. Jeg håber på det første.
Desuden er min exkones familie begge udlandsdansker i dette sydlandske land og der er ingen grund til at trod hun ikke er min , min datter, men som sagt findes der Mendels lov fra biolog, som kan springe 4-5 generatione over...
Man det er svært at havde mistet sit familie liv, det var ikke det jeg forstillede mig da jeg blev gift.
Men livet giver nogle gange de mærkeligste kort, som man så må spille med, om man vil det eller ej.
Min eksmand var mig utro i flere år, løg og bedrog systematisk over så lang tid, lovede sin elskerinde at blive skilt, udleverede mig 100%. Da han havde lovet hende, at han ville forlade mig, tog vi på ferie sammen - jeg uvidende om noget som helst. Han havde efetrladt elskerinden med en besked om, at han valgte trygheden frem for kærligheden, fandt jeg ud af senere.
Hun blev temmelig vred på ham, truede med at kontakte mig, så han brød sammen, og gik selv delvist til bekendelse. Men kun delvist. Et år senere sendte elskerinden mig en masse mails skrevet af min mand til hende. Først da gik omfanget af hans utroskab op for mig. Han tiggede og bad mig forblive i ægteskabet, der havde varet over 20 år, men jeg evnede simpelthen ikke engang at tænke tanken om at tilgive ham. Jeg følte kun lede og afsky, og at det ville komme til at stå imellem os for altid, hvis vi blev sammen.
Jeg valgte at gå kort efter årsskiftet, og det har jeg ikke fortrudt. Mine følelser for ham lukkede og slukkede kun mere og mere, især fordi han brød sammen og begyndte at true med selvmord, så det nu så ud som om, han var et offer. Hvis han var det, var det i det mindste kun for egne handlinger. Han havde da alle valg, også om han ville være utro.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvad den rigtige løsning er for dig. Det kommer an på, tror jeg, hvordan man selv er indstillet, og hvor stort et svigt, der er begået. Jeg kunne blot mærke på mig selv, at jeg som tiden gik, fik mindre og mindre respekt for min eksmand, og at jeg skulle ud, hvis jeg skulle videre. Det er jeg kommet, jeg har fået lagt afstand til det, og anser det som hans valg at være utro, som jeg så tog konsekvensen af. Jeg er ikke villig til at lade mig nøje, og selvom han garanterede både det ene og det andet, sad ordene genne flere år til elskerinden og nagede. Derfor var jeg aldrig sikker på hans motiver til at ville forblive i det ægteskab, og det dræbte mine følelser.
Jeg havde bibeholdt mit medlemskab af en boligorening i alle de år, vi var gift, og det tog kun en måned for mig, at få en lejlighed. Min mand beholdt huset og købte mig ud. Økonomisk klarer jeg det fint, da jeg selv har en længere uddannelse og tjener en god løn.
Mvh
Mig