Læge-eller psykologhjælp?
Hej,
Jeg har flere gange fået at vide at jeg skal gå til psykolog og snakke om anoreksi fordi jeg tit får at vide at jeg har en "fucked up syn på min krop" fordi at hver gang jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg en tyk pige i spejlet, selvom mine venner siger at jeg er tynd.
Men jeg snakkede med min mor om det, og hun sagde at hvis jeg gerne vil søge hjælp skal jeg snakke med en læge om det, ikke en psykolog, fordi psykologer ikke nødvendigvis forstår alt man siger.
Hvad synes i? Psykolog eller lægehjælp? KAN man få lægehjælp?
Jeg har flere gange fået at vide at jeg skal gå til psykolog og snakke om anoreksi fordi jeg tit får at vide at jeg har en "fucked up syn på min krop" fordi at hver gang jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg en tyk pige i spejlet, selvom mine venner siger at jeg er tynd.
Men jeg snakkede med min mor om det, og hun sagde at hvis jeg gerne vil søge hjælp skal jeg snakke med en læge om det, ikke en psykolog, fordi psykologer ikke nødvendigvis forstår alt man siger.
Hvad synes i? Psykolog eller lægehjælp? KAN man få lægehjælp?
Kommentarer
Har din mor selv engang gået hos psykolog og haft en dårlig oplevelse med det?
For den logik holder jo ikke en meter. Der er INGEN der nødvendigvis forstår alt man siger. Hverken en læge, en psykolog, en ven, en mor, en fremmed eller hvad ved jeg.
Når man skal have en behandler, uanset hvad problemet man gerne vil have hjælp til at håndtere er, så er det vigtigt at finde en man har god kemi med. Den læge/psykolog/psykiater/fysioterapeut/kiropraktor/hvad-ved-jeg som er god for én, er ikke nødvendigvis den rette for en anden.
Uanset hvad, så syntes jeg, at du skal tale med din læge før I kontakter en psykolog.
For det første fordi, man i nogle tilfælde kan få tilskud af det offentlige til at komme til psykolog, men så skal lægen henvise en.
Også fordi at det kan være, at din læge har erfaring med at tale med folk om det her, men umiddelbart vil jeg mene, at du bør henvises til en med særlig forstand på spiseforstyrrelser.
Lægen er nemlig IKKE uddannet i psykologi og i at behandle spiseforstyrrelser.
Du og din læge sammen vil kunne vurdere, om I to til en start skal forsøge med nogle samtaler, eller om din læge foretrækker at henvise dig til en anden med det samme.
Måske er der et behandlingstilbud i nærheden af dig, som kunne være en mulighed.
En psykolog er uddannet i diverse samtaleteknikker til at hjælpe patienten. Skal du til en psykolog, bør du dog sørge for, at det er en der har specialiseret sig i behandling af spiseforstyrrelser/selvværdsproblemer.
Når alt det er sagt:
Hvor er det flot, at du lytter til dem omkring dig, og at du taler med din mor om det.
Ring og bestil en tid hos lægen så I kan tale om det. Måske vil det være en god idé at tage din mor med - men det er helt op til dig at mærke hvad du vil have det bedst med.
Men så vidt jeg ved, er første skridt er at henvende sig til lægen og fortælle, hvad det handler om. Så skal lægen henvise videre.
P.S.: Det er rigtigt flot, at du lytter og søger hjælp.
KH Helene
Angående det med tilskud til professionel hjælp, så har studievejlederen på min skole flere gange udtalt at skolen betaler psykologhjælp for elever der har brug for behandling. Så han ville nok være en god person at tage fat i efter et lægebesøg.
Og mange tak for jeres ros. Jeg må vel sige at hvis de mennesker tæt på mig synes at jeg burde søge hjælp, burde jeg lytte til dem uanset mit ejet syn på emnet. Hvis der nu rent faktisk ER noget om det, så vil jeg jo på længere sigt blive glad for den beslutning, og den hjælp jeg fik udefra.
Det kan være svært at få psykologhjælp, men det betyder ikke, at det er fordi, lægen kan hjælpe i stedet. En læge er ikke uddannet til at tage sig af psykiske problemer.
Det lyder som en rigtig god idé at få fat i studievejlederen på din skole.
Jeg er sikker på, at du vil blive glad for din beslutning om at søge hjælp udefra. Det kan få stor betydning for resten af dit liv. Rigtigt meget held og lykke med det.
Det vil være dejligt, hvis du får lyst til senere at fortælle, hvordan det er gået.
KH Helene
Hvad mener du???
Har du nogle eksempler?
Jeg tror snarere at det du har hørt er, at det er sværere at komme til en psykolog (og dermed få hjælp) end det er at komme til lægen.
Man kan jo bare lige ringe og få en tid og komme gratis til lægen.
Med mindre man vil betale rigtig mange penge for en psykolog, så skal man have en henvisning fra lægen, og det er ikke sikkert man kan få det gratis; mange kan kun få et tilskud af det offentlige. Dertil kommer, at mange psykologer har lang ventetid.
Igen vil jeg lige sige, at en psykolog har LANGT bedre forudsætninger for at hjælpe dig, fordi lægen som jeg sagde før og Helene også siger IKKE er uddannet til det.