HJÆLP! Kan jeg hoste at lykke piller??

slettet33478
Redigeret 17 maj, 2011, 13:41 i Forslag og kommentarer
Hej, jeg er en pige på 24 år.
For ca. 3-4 måneder siden fik jeg lige pludselig et angst anfald da jeg var på arbejde. Jeg havde svært ved at synke og trække vejret. Jeg blev kørt til lægen, da jeg aldrig havde oplevet noget lign. før. Min læge var meget sikker på at det var angst, så jeg fik en recept på lykke piller - citalopram teva 10 mg. Efter 1 måned fik jeg 20 mg. Jeg er begyndt at hoste forfærdelig meget og har meget ondt i halsen. Når jeg læser bivirkningerne står der at hoste er en af de ualmindelige bivirkninger. Er der andre der oplever det jeg gør? Jeg er desværre ved at udvikle noget OCD, så jeg er meget nervøs hele tiden! Er det normalt at jeg hoster og at jeg har ondt i halsen, eller er jeg ved at blive skør?!

Kommentarer

  • Hej Funda

    Nu svarer jeg på noget andet, end du spørger om.

    Først vil jeg sige, at du IKKE er ved at blive skør. Der er altid en grund til, at man har det, som man har det.

    Det er altså ikke nok bare at få piller mod angst, hvis du skal have det bedre. Angst er altid et symptom på noget andet, der er ubevidst, som gør, at du har det dårligt.
    Medicin bedøver så at sige symptomet men årsagen lever videre i bedste velgående. Derfor er det almindeligt, at når ét symptom er blevet bedøvet, så dukker der i stedet et andet symptom op. For man har jo ikke forstået og gjort noget ved årsagen. Det kan betyde, at man udvikle andre symptomer, som f.eks. OCD, hoste, ondt i halsen etc. Så kan man begynde også at behandle de symptomer, så får man bare nogle andre i stedet.

    Derfor er det nødvendigt med samtaleterapi, hvis du virkeligt skal have det bedre, for det er årsagsbehandling og ikke kun symptombehandling.

    KH Helene
  • Kære Helena,

    Tak for dit svar. Jeg er går til noget terapi hos en psykiater. Det hjælper på det, men som min psykiater siger, er jeg ved at udvikle noget OCD, men at jeg nok skal komme over det. Jeg har i øjeblikket noget cancerfobi. Det er meget ubehageligt, og jeg tænker stort set ikke på andet.
    Det fylder meget i min hverdag og jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv!
    Jeg er bange for at det udvikler sig, og at mit liv kun går ud på at fokusere på sygdomme, som jeg egentlig ikke har. Jeg kigger på mig selv i spejlet og siger til mig selv at jeg ikke fejler noget, men det er meget svært. Jeg går meget ud med de mennesker jeg elsker at snakke med, men ligeså snart jeg er hjemme, dukker tankerne op igen.
  • Kære Funda

    Du skriver, at du går i terapi hos en psykiater. De fleste psykiatere arbejder meget kognitivt, d.v.s. at det handler meget om at forstå, hvorfor man gør nogle ting og hvad man kan gøre anderledes. Der fokuseres primært eller udelukkende på nutiden. Altså terapi der taler meget mere til hovedet og fornuften end til følelserne.

    Så jeg tænker, om I også arbejder med følelserne, barndommen, din opvækst, dit opvækstmiljø og dine familiemæssige relationer?
    Der er undtagelser, men de fleste psykiatere fokuserer ikke ret meget på disse ting, der er meget vigtige for behandlingen.

    Naturligvis kan jeg ikke sige, om det er den rigtige behandling for dig. Uanset hvilken form for terapi, det er, så tager det tid, inden man mærker nogle konkrete forandringer.

    Fejler og fejler... uanset hvad der er galt, er det ikke noget medfødt og derfor ingen sygdom. Der har været nogle ting i dit liv, der har påvirket dig, så du har udviklet disse psykiske symptomer, fordi presset har været for stort.

    Hvad det end er, der har skabt dine problemer, så sidder det stadigt i din underbevidsthed og i dit nervesystem. D.v.s. at du har det med dig hele tiden. Når du går ud, kan du glemme det et øjeblik, fordi noget andet optager dig, men når du kommer hjem igen, så vender opmærksomheden sig automtisk indad.
    Det gør den, fordi din underbevidsthed og din krop gerne vil have din opmærksomhed. Underbevidstheden og kroppen prøver at få dig til at lytte til dig selv, så du kan forstå, hvad der dybest set er galt, så du kan få det bedre.

    Du kigger på dig selv i spejlet og siger til dig selv, at du ikke fejler noget. Det virker ikke, for du kan ikke overbevise dig selv om noget, du ikke føler. Så føler du jo sikkert, at du lyver for dig selv i stedet for?
    Så måske du kan kigge på dig selv i spejlet og sige, at du ikke er fysisk syg, men at du har nogle symptomer, der føles som en sygdom - og dem vil du gerne af med. Det vil være et fint budskab til din underbevidsthed. Mulighed?


    KH Helene