F****** jalousi
Hej.
Jeg er en pige på 16 år og har et problem.
Jeg er en meget usikker og er alt for god til at blive "afhængig" af min kærester.
Jeg er sammen med en fyr og vi har snart været kærester i 2 år +/-, vi elsker hinanden meget, og han er super godt til at gøre mig glad og passe på mig. Jeg har tit perioder, hvor jeg er meget ked af det - enten fordi jeg er utilfreds med mig selv .. eller fordi jeg er JALOUX! Jeg er så træt af at være jaloux.. og det er min kæreste også.
Han er lige kommet hjem fra en studietur med sin klasse(Der går kun 3 drenge i hans klasse og resten er pige.. der går 26 i hans klasse), jeg valgte at leve med det og glædede mig bare til han kom hjem... men da han så kom hjem sagde han til mig at vi skulle snakke meget alvorligt - i morgen, da han skulle i byen med sin klasse om aftenen, da han var kommet hjem.
Jeg blev rigtig usikker og bange, så jeg sov med en meget slem mavepine..
Dagen efter snakkede vi om det, og der fortalte han mig at han havde brug for noget mere plads. Jeg spurgte hvad han mente, for jeg havde brug for at vide det helt konkret.. Han fortalte at han havde brug for at han kunne være lidt sig selv, og det forstår jeg også godt. Han havde samtidig også brug for at jeg stoler noget mere på mig selv - så jeg ikke er så jaloux hele tiden..
Det er også fint, at han fortæller mig det for jeg har brug for at vide, når jeg skal gøre noget bedre ved mig eller vores forhold.
Nu tænker jeg hele tiden på ikke at kontakte ham, ikke tænke på ham eller være for meget "over" ham... men det gør det endnu værre... Jeg har en ufattelig mavepine, fordi jeg spekulerer for meget på alt det her.
Det eneste jeg vil, er at være den han vil have.. og der er ikke noget jeg heller ville end at lære at være mig selv.. uden hele tiden at skulle være sammen med min kæreste og at jeg ikke var så jaloux!!!
Og jeg har ingen idé om, hvad det er jeg skal gøre
- hvis ikke det er nogen som kan svarer mig på det, så har jeg også brug for at høre på nogen som har det på samme måde..
Århh.. jeg hader jalousi!
Jeg er en pige på 16 år og har et problem.
Jeg er en meget usikker og er alt for god til at blive "afhængig" af min kærester.
Jeg er sammen med en fyr og vi har snart været kærester i 2 år +/-, vi elsker hinanden meget, og han er super godt til at gøre mig glad og passe på mig. Jeg har tit perioder, hvor jeg er meget ked af det - enten fordi jeg er utilfreds med mig selv .. eller fordi jeg er JALOUX! Jeg er så træt af at være jaloux.. og det er min kæreste også.
Han er lige kommet hjem fra en studietur med sin klasse(Der går kun 3 drenge i hans klasse og resten er pige.. der går 26 i hans klasse), jeg valgte at leve med det og glædede mig bare til han kom hjem... men da han så kom hjem sagde han til mig at vi skulle snakke meget alvorligt - i morgen, da han skulle i byen med sin klasse om aftenen, da han var kommet hjem.
Jeg blev rigtig usikker og bange, så jeg sov med en meget slem mavepine..
Dagen efter snakkede vi om det, og der fortalte han mig at han havde brug for noget mere plads. Jeg spurgte hvad han mente, for jeg havde brug for at vide det helt konkret.. Han fortalte at han havde brug for at han kunne være lidt sig selv, og det forstår jeg også godt. Han havde samtidig også brug for at jeg stoler noget mere på mig selv - så jeg ikke er så jaloux hele tiden..
Det er også fint, at han fortæller mig det for jeg har brug for at vide, når jeg skal gøre noget bedre ved mig eller vores forhold.
Nu tænker jeg hele tiden på ikke at kontakte ham, ikke tænke på ham eller være for meget "over" ham... men det gør det endnu værre... Jeg har en ufattelig mavepine, fordi jeg spekulerer for meget på alt det her.
Det eneste jeg vil, er at være den han vil have.. og der er ikke noget jeg heller ville end at lære at være mig selv.. uden hele tiden at skulle være sammen med min kæreste og at jeg ikke var så jaloux!!!
Og jeg har ingen idé om, hvad det er jeg skal gøre
- hvis ikke det er nogen som kan svarer mig på det, så har jeg også brug for at høre på nogen som har det på samme måde..
Århh.. jeg hader jalousi!
Kommentarer
Du og din kæreste forstår jo fint sammenhængen mellem dit lave selvværd og din jalousi. Du forstår også godt hans behov for mere luft. Du forstår også, at du har brug for mere selvværd.
Du forstår det hele med dit hoved men du kan ikke forandre dine følelser af den grund.
Du ønsker at være den, han ønsker, du skal være. Det er ikke så godt. Du skal meget gerne ønske dig at blive den, du ønsker at være. Hvilket sikkert er en glad pige, der har det godt med sig selv, som ikke føler sig ked af det og underlegen. En pige der ikke er bange for, at hendes kæreste forlader hende, fordi hun føler sig så sikker på sig selv, så hun ved, at hun er tiltrækkende.
Det er ikke umuligt at nå dertil, men du kan ikke gøre det alene eller med din kærestes hjælp. Det er nødvendigt, at du får professionel hjælp til det, hvilken vil sige en psykolog.
Jeg ved ikke, hvilke muligheder unge mennesker har for at få psykologhjælp, så jeg vil foreslå dig enten at ringe til børnetelefonen (http://bornenettet.dk/raadgivning/BorneTelefonen) eller spørge din læge eller din skolepsykolog.
Det er utroligt flot, at du allerede som 16 årig er så bevidst om din jalousi og dit dårlige selvværd, så du prøver at gøre noget ved det.
KH Helene
Jeg vil se om jeg kan finde ud af noget med noget professionelt hjælp!
Og du forstår fuldt ud, det er fantastisk! og mange mange tak for svaret!
Det dig og din kæreste går igennem nu er nøjagtigt det samme som mig og min. Vi indrømmede der var fejl på begge sider og ting der skulle rettes op på. Jeg vil sige at jeg har holdt min del af aftalen. Men problemet er bare at han hele tiden bruger de gamle ting imod mig.
Så tænk også over om der virkelig er mere tilbage af jeres forhold og om hvis du ændre dig ikke også er noget han skal gøre anderledes? Men også om i kan komme videre hvis i fik styr på alle tingene.
Jeg har det på præcis på samme måde som dig og jeg leder også desperat efter løsninger og svar.
Jeg har været sammen med min kæreste i ca halvandet år, og jalousien fylder mere og mere i mit hoved. Jeg tror afhængigheden er en meget stor del af det, i hvert fald i mit tilfælde. Jeg ved ikke med dig, men jeg ser kun 2 veninder sjældent og ellers er jeg næsten hele tiden sammen med ham. Derfor får han for meget betydning og jeg bliver afhængig af ham. Jeg tror det er rigtig vigtigt at holde fast i, at man altså også er sin egen, selvom man er i et forhold. Lav noget med dine veninder og lav noget du interesserer dig for. Jeg går også hele tiden og tænker på, hvad han vil have, og det kan virkelig gå hen og blive helt sygeligt. Dér er det altså vigtigt at huske dig selv! Grunden til at man hele tiden hungrer efter at tilpasse hans behov, er jo at man leder efter opmærksom fra ham og at blive bekræftiget. Jeg prøver at tage mig selv i det og sige 'nu går jeg for vidt'. Lad vær med at lade det gå over stregen, hvilket det gør, hvis man kun tænker på hvad han vil have.
Som du også selv skriver, så er en stor del af jalousien også grundet lavt selvværd, hvilket jeg også lider af. Derfor er det, som sagt, vigtigt selv at være tilfreds med sig selv. Din accept af dig selv er vigtigere end hans accept af dig, så hvis du ikke er tilfreds med dig selv, kommer hans mening til at betyde alt. Det er forkert. ´
Nu har jeg vidst fået dentaget mig selv nogle gange. Jeg vil bare sige at du skal huske at holde fast i dig selv. Én ting er hans mening, men hvad med din?
Du virker meget indforstået med det hele. Jeg vil helt klart også råde dig til at søge professionel hjælp. Og husk at dele dine tanker med ham, det er ikke at kvæle ham. Han er jo interesseret i og går op i, hvordan du har det.
Hvis han har brug for lidt luft, så lad vær med at sidde der hjemme og kør dig selv ned. Hav det sjovt og hold fast i det andet liv uden ham
Min kæreste og jeg er desværre ikke sammen mere, da det hele gik i stykker.. men nu har jeg valgt at bare koncentrer mig om mig selv og mine behov. Jeg har brug for at udvikle mig på det punkt og lære at stole på mig selv og folk omkring mig.
Jeg er selvfølgelig meget ked af det der er sket, og hvis jeg kunne gøre noget ville jeg gerne have ham tilbage, men tror jeg har og er nød til at indse det ikke bliver mig og ham igen!
Men jeg er super glad for hjælpen fra jeres side af! Mange tak :-)
Det er virkeligt godt gået. Rigtigt meget held og lykke med det.
KH Helene