Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Uforklarlige Smerter

Redigeret 15 maj, 2011, 05:29 i Åben debat om smerter
Hej alle :) Jeg er en sund og rask dreng på 24 år i hvert fald indtil fornylig. For et godt stykke tid siden ramte jeg ind i en stresset periode og jeg kom igennem den.

Nu er der så sket det meget mærkelige at jeg hver evig eneste morgen har smerter under venstre brystvorte ca 15 cm nede, og disse smerter stråler nærmest igennem mig og ud på min skulder plade bag på rykken, smerterne er sådan en blandede ting mellem ond og følelsesløshed i hud overflade. smerte området er på størrelse med en underkop, ligeledes har jeg enorme mavesmerter om morgenen som hvis man havde trænet mave bøjningerne, smerterne fra maven strækker sig om bag i lænden.

Og ved hård fysisk anstrengelse bliver jeg enormt svimmel og gisper efter vejret. jeg har været hos min læge som fortæller mig at det er min psyke der trykker mig, underligt nok syntes jeg jo selv jeg fungere ganske fint, er glad, kan grine, går i haven, spiser sundt, og alle de ting.

Selv tror jeg ikke det har noget med psyken og gøre, nogen der har haft det ligeledes?

Kommentarer

  • Hej

    Jeg er meget tilbøjelig til at give din læge ret.
    Især fordi du skriver, at det er kommet efter en stresset periode. Uanset om vi er bevidste om det eller ej, så sætter stress altså sine spor - også helt fysisk i kroppen.
    Siden du nævner, at du ikke kan klare hård fysisk anstrengelse, så antager jeg, at du har kunnet det tidligere? At du så ikke kan længere kan meget vel hænge sammen med den tidligere stress. Typisk stresssymptomer kan netop være svimmelhed og vejrtrækningsproblemer.

    Når vi bliver stresset så påvirker det både krop og sind på måder, vi ikke aner noget om.
    Kroppens funktioner jo er ubevidste, så man mærker ikke alt det, der sker, når man er under pres eller er stresset. Bl.a. bliver der produceret en mængde stresshormoner som nervesystemet reagerer på.
    Selv når vi så kan slappe af igen, vil der stadigt være stresshormon i kroppen. D.v.s. at for hver gang vi bliver stressede bliver der en lille mængde tilbageværende stresshormon i kroppen. Den akkumuleres så for hver gang vi bliver stressede, kan vi få sværere og sværere ved at klare det, fordi der skal mindre og mindre til.
    Efterhånden vil selv en mindre stresspåvirkning aktivere stresshormonerne, så kroppen tror, at nu skal den igen bruge alle ressourcer til at klare en situation. Det kan f.eks. være ved hård fysisk anstrengelse. Det får kroppen til at komme med alarmsignaler som f.eks. svimmelhed, vejrtrækningsproblemer eller smerter, der skal fortælle, at nu skal vi passe på os selv og tage den med ro.

    Men det er ikke kun kroppen, der husker stressen. Det gør det ubevidste sind også. Også sindet opfatter stress som en faresituation eller en trussel, fordi man har været presset for langt ud over sine grænser. Om natten arbejder underbevidstheden på højtryk. Det kan medføre, at der bliver aktiveret nogle følelser, som ellers er ubevidste. Dette kan forklare, at du vågner med smerter om morgenen.

    Når du kan være glad og grine og i det store og hele slappe af og have det godt, så er du formentligt ikke inde i en kronisk stresstilstand. Det du mærker kan måske være 'resterne' af den tidligere stress.

    Helt sikkert er det, at dine smerter ikke er uforklarlige - forstået på den måde, at der findes en logisk og naturlig forklaring på dem, selvom du måske ikke lige forstår den, fordi den er ubevidst. Men din krop og dit sind ved, hvorfor du har ondt.

    Hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.