hjælp!! hvad fejler jeg?
Hej.
Det kan være nogen herinde kan hjælpe mig. Jeg er en fyr på 25 år.
Jeg gik og havde det rigtigt godt i mange måneder efter jeg slog op med kæresten. men så pludselig mens jeg spiste mad en dag i april dannede jeg et billede i hovedet hvor jeg forestiller mig at jeg slår min mor. Det gjorde mig lidt nervøs så jeg smuttede hjem og sov. to dage efter optrådte det samme i hovedet igen og siden da har det været sådan hver dag i to uger.
Hverken psykiaterne på psykiatrisk skadestue eller min læge har kunnet stille en diagnose på hvad det kan være. Men jeg begyndte så for 4 uger siden at bruge midlet "citalopram sandoz"
Jeg har det stadig dårligt. det kommer i form af angst og nogle dage får jeg slet ikke tanker om at slå andre men der kommer konstant en form for angst i mig. en følelse af at jeg er ved at blive skør. Håber nogen kan fortælle hvad det kan være?
Jeg tænker på om det kan være OCD? men det jeg så undrer mig over er at hvordan en sådan OCD lidelse kan optræde pludeslig? altså fordi jeg har hverken haft depression eller andet der har gjort mig ked af det. de tanker kom bare pludselig ud af den blå luft og det har så udviklet sig dag for dag.
Jeg har før haft cancerfobi men det ophørte for mange mange måneder siden.
Det kan være nogen herinde kan hjælpe mig. Jeg er en fyr på 25 år.
Jeg gik og havde det rigtigt godt i mange måneder efter jeg slog op med kæresten. men så pludselig mens jeg spiste mad en dag i april dannede jeg et billede i hovedet hvor jeg forestiller mig at jeg slår min mor. Det gjorde mig lidt nervøs så jeg smuttede hjem og sov. to dage efter optrådte det samme i hovedet igen og siden da har det været sådan hver dag i to uger.
Hverken psykiaterne på psykiatrisk skadestue eller min læge har kunnet stille en diagnose på hvad det kan være. Men jeg begyndte så for 4 uger siden at bruge midlet "citalopram sandoz"
Jeg har det stadig dårligt. det kommer i form af angst og nogle dage får jeg slet ikke tanker om at slå andre men der kommer konstant en form for angst i mig. en følelse af at jeg er ved at blive skør. Håber nogen kan fortælle hvad det kan være?
Jeg tænker på om det kan være OCD? men det jeg så undrer mig over er at hvordan en sådan OCD lidelse kan optræde pludeslig? altså fordi jeg har hverken haft depression eller andet der har gjort mig ked af det. de tanker kom bare pludselig ud af den blå luft og det har så udviklet sig dag for dag.
Jeg har før haft cancerfobi men det ophørte for mange mange måneder siden.
Kommentarer
Det er dejligt at høre, at du har søgt hjælp i form af læge og psykiatrisk skadestue når du har det dårligt, i stedet for at gå med det selv!
Det er ikke vigtigt at sætte en diagnose på dig.
Jeg vil i høj grad råde dig til at INSISTERE på at komme til at tale med en psykolog.
At tage antidepressiv (/angst) medicin fjerner ikke årsagen.
For en årsag er der. Formodentlig komplet irrationel, men uanset hvad, så skal den identificeres så du kan slippe for disse angstepisoder (først for cancer, nu for at blive voldelig).
Jeg har selv haft mange af de billeder af at gå grassat og tæve nogen. Jeg er efterhånden kommet frem til, at de kommer når jeg føler mig magtesløs, rodløs eller frustreret - følelser jeg tidligere overhovedet ikke har været i stand til at identificere (hvilket har ført til selvskade, spiseforstyrrelse, de billeder(/tvangstanker?) vi taler om m.m.).
Jeg har fået diverse former for psykofarmaka mod diverse lidelser i seks år, men har nu sagt stop.
Er trappet ud af det ene, og skal næste gang jeg kommer til hende have min psykiater til at lægge en forsvarlig plan for yderligere nedtrapning.
Selvom jeg ved, at hun er i mod det.
Det ses desværre alt, alt, ALT, for ofte, at psykiske problemer blot "håndteres" ved medicinering. Ikke ved terapi.
Jeg har indstillet mig på, at der vil dukke "problemer" op når jeg slipper medicinen, men NU skal det altså håndteres hos en psykolog, ikke med medicin.
Well; jeg er indstillet på at tage medicin resten af livet, men ikke mere end jeg har BRUG for, og så længe jeg ikke har set hvad der ligger nede under medicinen og arbejdet med det, og så set resultatet, aner jeg ikke hvad der er nødvendigt.
Og så længe min psykiater bare trækker på skuldrene og foreslår mere medicin når jeg en gang i mellem får dårlige tanker, og ikke mener at der er synderlig grund til psykologhjælp, så tillader jeg mig at insistere på at gå mod hendes råd.
Mit sind er blevet styret af medicin i seks år - nu vil jeg vide hvem jeg er under det.
Så... Insister på at få en psykolog på sagen.
Nej, du har ikke OCD, det har nogle helt andre symptomer. Jeg synes, det lyder som om, at du har meget fortrængt vrede i dig. Jeg har selv engang oplevet, at jeg pludseligt fik drømme om f.eks. at køre min mor gennem en kødhakker og jeg blev også bange og anede ikke, hvad det kom af.
En mulig forklaring kan være, at man har haft en opvækst, hvor man tit har følt sig vred og ikke har haft mulighed for at komme af med vreden, fordi den ikke er blevet accepteret. Man er måske decideret blevet straffet eller afvist, hvis man blev vred - hvilket ofte er moderen, der har gjort det. Det skaber naturligvis en ekstrem vrede mod hende. Det er slet ikke ualmindeligt.
Det kan også være, at man på andre måder har følt sig voldsomt sviget af hende men ikke har haft mulighed for at give udtryk for det svigt. Det kan også skabe voldsom vrede.
Det kan føre til angst og andre psykiske/følelsesmæssige problemer, fordi man er blevet bange for sin egen vrede. Man har lært den er farlig, fordi den i sin tid havde ubehagelige konsekvenser.
Man kan også blive bange for sin egen vrede, hvis den føles meget overvældende og man ikke har kunnet styre den, for så kan det opleves som et meget skræmmende kontroltab.
Har man fortrængt sin vrede, så har man formentligt også fortrængt årsagen til den. Det vil sige, at man slet ikke har nogen bevidsthed om, hvad der har været sket og at man har den vrede i sig.
Når man ikke mærker vreden og ikke husker de ting, der er sket, så giver det nogle symptomer. Det kan bl.a. være sygdomsangst, fordi alle de ubearbejdede følelser føles som en slags sygdom i kroppen, men da alt er ubevidst kan man ikke definere det og så skaber sindet tanker om sygdom.
Medicin kan måske dæmpe symptomerne, men det er klart, at hvis det handler om traumatiserede følelser, så kan medicin ikke løse problemerne.
Psykiatrien tilbyder ikke individuel terapi men gruppeterapi, men mig bekendt er de vist ikke meget for at arbejde med årsagerne i barndommen.
Så hvis det du oplever, skyldes omstændigheder i din opvækst, så kræver det terapi hos psykolog eller psykoterapeut for at finde og bearbejde årsagen. Men det vil også efterhånden gøre dig i stand til at få løst problemerne til bunds, så du formentligt kan slippe af med al din angst.
KH Helene
Hvordan kom du af med din cancerfobi?
Jeg lider meget af det i øjeblikket.. Kan ikke falde i søvn, er meget nervøs og har været sygemeldt i et par uger. Håber du vil hjælpe..
Mvh
Funda
Husk på dengang du legede fangeleg og der var en der var lige ved at fange dig, du løber og løber selv om personen er 2 meter bag dig, så føles det som om at personen er cm for at få fat, selv om du måske nu er 3 meter foran... det en mild grad af angst.
urmenneskerne brugte angsten til at overleve, hvis de ikke blev bange for en løve, så bliver de jo spist
Så angsten er din rigtig gode ven, fordi den beskytter dig faktisk.
Problemet er at din underbevidsthed ikke er god til at kende forskel på realistisk og fiktion.
Når du på et tidspunkt har fodret den med et mentalt billede i dit følelses registre, så danner der så et minde i din underbevidsthed. det minde vil være det samme hver gang. Og hvis det er et negativt minde/billede synes den det at er rigtig skægt at bibevare.
(det ikke sikkert du kan huske det billede i din bevidsthed) men din underbevidsthed er lige som en video optager, den optager ALT.
Det vil til sidst blive en vane for underbevidstheden og så er du i en spiral der påvirker dit følelses registre konstant, selv om du siger til dig selv der ikke er noget galt. Og hver gang bliver det være.
Det er det der er uhyggeligt, det er at du tænker fuldstændig rationelt, men din krop giver dig frygt, og det er her man bliver bange, for hvad fanden sker det ik. Følelsen af ikke at have kontrol over sin egen krop, bange for alverdens ting, bange for at dø, og cancer ect ect ect..
Alt det her er billeder "hukommelse" i underbevidstheden. Du kan aldrig ændre billedet, MEN du kan ændre den måde du ser billedet på.
Du skal skabe en ny underbevidstheds vane, "tankemønstre den kan associere til" og derved vil du ændre adfærd og føle anderledes- indda godt.
Det hele er ren programmering i underbevidstheden.
Det er underbevidstheden der styrer dine følelser, og det er dig der fodre din underbevidsthed.
Det føles lidt som at blive modarbejdet af sig selv. Og så bliver man sin egen værste fjende...
Eksvis- lad vær og tænk på en lyserød elefant, lad vær at forstil dig den har lyserøde øre, og lad være at forstille dig en gul citron.
for hvergang har jeg påvirket min underbevidsthed med billeder af en lyserød elefant en gul citron. hver eneste gang. og det samme har du mhs til din mor eller tanker om døden, eller lignede billeder af at du gør noget dumt, voldligt ect.. Det her du skal lære ikke at agere på de tanker med følelse, men være bevidst om at du tage afstand til tanken, og erstat den med en posetiv følelse med det samme. Det danner nye vaner. "du behøver ikke "fjerne det at du har haft det skidt, men erstatte med nye vaner. dvs nye ting som påvirker dig her og nu, som du så tager med i din mentale fremtids overbevisninger følelses mæssigt.
Svaret ligger i dine følelser, og underbevidsthed.
Jeg vil gerne hjælpe yderligere men jeg vil ikke komme med vejledning i denne tråd da jeg ikke er uddannet indenfor det, men blot har studeret på egen hånd. Jeg har brudt koden og det samme kan du/i
min mail er runemaxx@gmail.com i skriver bare der.
Hvis jeg ikke må det her er administrator velkommen til at slette.
Kom bare med spørgsmål. Og husk det IKKE en sygdom, du kan ikke dø af det. Og der ER en vej ud, du skal bare lige skubbes. Der er teknikker der virker øjeblikkeligt..
gælder også fobier og depression.
mvh Rune.
Takker mange gange for jeres indlæg og dermed for jeres hjælp.
Jeg tror heller ikke inderst inde at det er OCD men som der også bliver nævnt herinde noget helt andet.
Tror de her aggressive tanker /symptomer stammer helt tilbage fra sidste år (juni 2010-januar 2011)
min daværende kæreste var en lidt for dramatisk kvinde. trusler med at skrive breve til politiet hvor der stod at hun var bange for at jeg ville gøre hende noget og så samtidig true mig med at begå selvmord så politiet skulle tro det var mig der slog hende ihjel.. sådan en historie som fortsatte i faktisk 1helt år.. Jeg skal dog nævne at jeg på INGEN måder aldrig nogensinde hverken har truet hende med noget eller gjort hende fortræd. Hendes problem var bare at jeg ikke brugte nok tid på hende og for at tvinge mig til at komme hjem til hende og være med hende gjorde hun disse ting..
Det sjove ved det var så at hun tvang mig til at være sammen med hende, mens hun på den anden side var mig utro adskillige gange...
Virkelig mærkeligt...
Men altså de ovennævnte situationer satte en kæmpe angst og depression i gang indtil jeg i januar 2011 endelig kunne få min frihed..
men desværre så i marts dukkede disse symptomer op.. og sådan har det så kørt frem til i dag juni 2011. aggressive tanker om at slå nærmeste osv.. men heldigvis kommer de tanker ikke så tit.. ½ times tid om dagen i gennemsnittet.. andre gange kan der gå hele 2 uger før de kommer frem....
jeg bemærkede at min d-vitamin niveau var på 36 mens minimumsgrænsen ligger på 50..så er startet på vitaminkur også...
er stoppet med antidepressiv medicin for cirka 1 måned siden..
Håber bare at det intet med OCD har.. (har en indre angst for OCD nemlig)
Funda: Angsten for cancer har jeg haft mange år.. og det kom frem da jeg fik en mærkelig knop på brystkassen som voksede sig stor og blødte meget.. lægerne sagde direkte at det var modermærke kræft men for at være hundrede procent sikker skulle de tage en prøve osv. og at jeg skulle forvente en 3 ugers tid før svar... heldigvis var det noget ufarligt noget... ingen kræft...
Angsten for cancer slap jeg af med ved at dyrke meget motion (styrketræning) være mere socialt aktiv.. snakke med de nærmeste om angsten.. og heletiden tænke på at jeg ikke fejlede noget da jeg er ung osv..
Du må gerne kontakte mig på mail evt. hvis du vil vide mere om det..
eknymail@gmail.com
og selvfølgelig også til jer andre. I må også gerne kontakte mig. flere råd og mere hjælp er at altid godt.. det kan jeg altid gøre brug af.. håber i gerne vil hjælpe mig igennem det her...