Min elskede mor er død
Hej.
Jeg havde ikke talt med min mor, i omk. 10 dage. Vi plejer at tale sammen en gang om ugen. Jeg sendte hende en sms og ringede til hende, lagde en besked på svaren for nogle dage siden. I går blev jeg rigtig bekymret og ringede til min søster, som heller ikke havde talt med hende. Min mor var en enspænder på nogle områder, så det var ikke unormalt, at der kunne gå noget tid imellem at vi kunne få fat på hende. Imellemtiden ringer underboen til miin søsters far, da hun ikke har set hende i en uge og heller ikke har tømt post. Min bror bliver kontaktet, tager derhjem og finder hende død på gulvet. Min stakkels mor
Hun er faldet ved et uheld, slået hovedet og har ligget der helt alene og og gået bort. Hun har ligget der helt alene i 5 dage, imens vi har levet i vores egen lille osteklokke. Jeg har meget svært ved at tilgive mig selv, ikke at passe bedre på hende. Jeg ved godt at det er helt naturligt at jeg bebrejder mig selv, det er bare ikke en hjælp at tænke sådan og jeg tror at den skyldfølelse vil sidde i min krop, resten af livet. Jeg skal se hende på mandag. Jeg kan ikke forstå, at jeg aldrig skal grine med hende, gå i ZOO med hende og min datter, bare føle at hun er der hvis jeg har brug for en snak. Jeg er glad for at vi startede på en frisk, nogle år tilbage. Jeg har nogle gode minder med hende.
Jeg havde lige brug for, at lette mit hjerte. Jeg savner hende sindssygt meget.
Jeg havde ikke talt med min mor, i omk. 10 dage. Vi plejer at tale sammen en gang om ugen. Jeg sendte hende en sms og ringede til hende, lagde en besked på svaren for nogle dage siden. I går blev jeg rigtig bekymret og ringede til min søster, som heller ikke havde talt med hende. Min mor var en enspænder på nogle områder, så det var ikke unormalt, at der kunne gå noget tid imellem at vi kunne få fat på hende. Imellemtiden ringer underboen til miin søsters far, da hun ikke har set hende i en uge og heller ikke har tømt post. Min bror bliver kontaktet, tager derhjem og finder hende død på gulvet. Min stakkels mor
Hun er faldet ved et uheld, slået hovedet og har ligget der helt alene og og gået bort. Hun har ligget der helt alene i 5 dage, imens vi har levet i vores egen lille osteklokke. Jeg har meget svært ved at tilgive mig selv, ikke at passe bedre på hende. Jeg ved godt at det er helt naturligt at jeg bebrejder mig selv, det er bare ikke en hjælp at tænke sådan og jeg tror at den skyldfølelse vil sidde i min krop, resten af livet. Jeg skal se hende på mandag. Jeg kan ikke forstå, at jeg aldrig skal grine med hende, gå i ZOO med hende og min datter, bare føle at hun er der hvis jeg har brug for en snak. Jeg er glad for at vi startede på en frisk, nogle år tilbage. Jeg har nogle gode minder med hende.Jeg havde lige brug for, at lette mit hjerte. Jeg savner hende sindssygt meget.
Kommentarer
Min største medfølelse.
Det er en svær tid, du går ind i nu, men skyldfølelsen vil med sikkerhed gøre den endnu sværere og den kan forstyrre den naturlige sorgproces.
Det er jo lige sket og den kommende tid vil du have rigeligt at forholde dig til. Men når du har fået en smule mere ro på, vil jeg absolut anbefale dig at søge professionel hjælp, hvis skyldfølelsen bliver ved med at være der. Den må ikke få lov at bide sig fast, for så kan det nærmest være umuligt at slippe sorgen og den kan ødelægge så meget i dit liv. Det fortjener du ikke.
Mange kærlige tanker og hilsner -
Helene
Hilsen fra Venuz
Min store medfølelse til dig.....
Jeg mistede min mor for 3 år siden og det er frygtelig at miste, men jeg vil sige til dig at tiden læger alle sår og din mor bliver et dejligt minde....
Jeg snakkede også rigtig meget med min mor og vi havde en godt forhold, vær glad for at i havde det, tænk kun på det positive....
Hvis smerten bliver for stor for dig kan du evt kontakte lægen og måske komme i såregruppe hvor du kan tale med andre som også har mistet.... Dette kan hjælpe meget at man ikke føler sig helt alene.
Alt godt fremover til dig.
Knus
Andreas