Indstillinger
min veninde har fået en depression
Hej allesammen.
Jeg sidder og har et problem, da min nære veninde har fået en depression. Jeg har længe vidst at hun har været ked af det, og snakket rigtigt rigtigt meget med hende. Lige meget hvad jeg siger, fortæller hun mig at hun aldrig bliver glad igen, og hun kan ikke se hvordan hun nogensinde skal komme videre. Jeg er ved at være rigtigt bekymret, og foreslog hende for noget tid siden at hun skulle til psykolog, et råd hun heldigvis har taget til sig.
Men det gør stadig ondt at se hende så nede hele tiden. Vi bliver studenter om 1½ måned, og hun siger hun ikke glæder sig, og ikke gider mere. Jeg ved bare snart ikke om der er mere jeg kan gøre for hende? Hun er det første jeg tænker på om morgnen og det sidste inden jeg går i seng, det kan bare ikke være rigtigt der ikke er mere jeg kan gøre?
Så mit spørgsmål er, er der mere jeg kan gøre?
hilsen den bekymrede
Jeg sidder og har et problem, da min nære veninde har fået en depression. Jeg har længe vidst at hun har været ked af det, og snakket rigtigt rigtigt meget med hende. Lige meget hvad jeg siger, fortæller hun mig at hun aldrig bliver glad igen, og hun kan ikke se hvordan hun nogensinde skal komme videre. Jeg er ved at være rigtigt bekymret, og foreslog hende for noget tid siden at hun skulle til psykolog, et råd hun heldigvis har taget til sig.
Men det gør stadig ondt at se hende så nede hele tiden. Vi bliver studenter om 1½ måned, og hun siger hun ikke glæder sig, og ikke gider mere. Jeg ved bare snart ikke om der er mere jeg kan gøre for hende? Hun er det første jeg tænker på om morgnen og det sidste inden jeg går i seng, det kan bare ikke være rigtigt der ikke er mere jeg kan gøre?
Så mit spørgsmål er, er der mere jeg kan gøre?
hilsen den bekymrede
Kommentarer
Jeg forstår godt, at det er meget svært for dig, at din veninde har det så skidt. Jeg forstår det sådan, at hun har kontaktet en psykolog?
Du kan nok ikke gøre mere for hende, end du allerede gør. Du lytter til hende og taler med hende. Du har også foreslået hende psykolog, hvilket var det helt rigtige at gøre. Men selv med den bedste behandling, tager det lang tid at behandle psykiske problemer. Man får det ikke 'bare lige' bedre.
Det er vigtigt, at hun ikke bruger en masse kræfter på f.eks. at klare skolen, når hun har det så dårligt. Så det vil nok være en hjælp for hende, hvis du ikke presser hende til at 'holde ud'. Så er det bedre, hun får en pause og måske tager dette skoleår om eller går op til sygeeksamen eller hvad der nu er af muligheder.
Du skal heller ikke komme med gode råd om, hvad hun 'bør', for hun kan sikkert ikke bruge dem til noget. Men du kan spørge, om der er noget, hun har lyst til, at I gør sammen, som f.eks. at gå en tur eller om der er noget praktisk, du kan gøre for hende. Når man har det så skidt, kan selv de mindste ting stresse og så er det absolout bedst at undgå stress og forpligtelser og man trænger til noget omsorg.
Når du ved, at din veninde får den behandling, hun har brug for og at det er en langvarig proces, så er det vigtigt, at du prøver at give lidt slip på det. Det er skidt, hvis din venindes tilstand fylder så meget i dit liv, at du selv får det virkeligt dårligt og det kan let ske. At være sammen med mennesker, der har det dårligt 'suger' en masse energi.
Derfor er det meget vigtigt, at du også tænker på dig selv. Når du bruger meget energi på din veninde, er det nødvendigt, at du selv har steder, hvor du kan blive 'genopladet' og få positiv energi, hvor du kan grine og være glad og bare slappe af. Ellers bliver du tømt for energi og så kan du ikke give din veninde noget. Så vil det ende med, at I trækker hinanden ned og det vil ikke være til glæde for nogen af Jer.
Så prøv også at passe godt på dig selv. Det betyder IKKE, at du svigter din veninde.
Kærlig hilsen Helene
Det behøver naturligvis ikke at være grunden, men jeg ville ikke undlade at give denne oplysning.
jeg er bare lidt bange for at hvis jeg tager væk og "genoplader", vil hun se det som et svigt. Hun er et meget følsomt menneske, som tager alting personligt. Hun indrømmede den anden dag at hvis hun ringede til mig og jeg ikke havde tid til at snakke, blev hun ked af det, fordi at hun så tror det er hende der er noget galt med, hvilket jeg også har forsikret hende om det ikke er.
men hun er så usikker på sig selv, og kommer i tvivl hvis man ikke er der for hende ..
Du skriver, at din veninde er et følsomt menneske, der tager alting personligt. Jeg ved godt, hvordan det er at tage alting så personligt. Det gør livet rigtigt svært, for så er det, man kommer til at føle sig forkert og som om, der er noget galt med én, hvis andre gør noget, man ikke bryder sig om.
Din veninde har brug for at lære og også forstå, at andre handler og reagerer som de gør, uden at det har noget med hende at gøre. Men hun har sikkert også brug for at få at vide, at det ikke kun er andre mennesker, der påvirker hende - hun påvirker også andre.
Det handler i høj grad om dårligt selvværd, så hun skal have bygget sit selvværd op og lære at forstå mange ting anderledes, end hun gør nu. Forhåbentligt er alt dette noget, hendes psykolog vil kunne hjælpe hende med.
Du er bange for at gøre noget, der gør din veninde ked af det. Da alt, hvad du gør, der ikke lige er i din venindes interesse, gør hende ked af det, så er du fanget og så får du det selv rigtigt dårligt. Hvis ikke det mønster bliver stoppet, så kan du meget vel komme til at sidde alene sammen med din veninde, mens hun fortæller og du lytter og bliver mere og mere træt. Det kan man kun holde til et stykke tid, hvis ikke man får fyldt rigtigt meget energi ind hos andre mennesker. På et tidspunkt vil du løbe tør for energi og så vil Jeres forhold formentligt afbrydes og så skal du alligevel kæmpe med skyldfølelsen.
Så selvom det vil være svært for dig og selvom din veninde føler sig svigtet (og derved giver dig skyldfølelse), så er det vigtigt, at du ikke svigter dig selv. Har du andre venner/veninder end hende og har du nogle interesser, noget der gør dig glad? Hvis du har, er det vigtigt, at du ikke forsømmer dem, for så er det dér, du kan få fyldt energi på - så du har energi at give videre til din veninde.
Selvom din veninde føler sig svigtet, hvis du ikke står til rådighed hele tiden, så er du nødt til at sætte en grænse for hende, for ellers risikerer du, at hun 'æder' dig med hud og hår. For det er desværre sådan, det virker, når mennesker tæt på én har det psykisk dårligt. Man er nødt til at passe på sig selv og give sig selv lov til at have det godt, selvom de ikke har det godt.
Du er altså nødt til at sætte en grænse. Din veninde skal have professionel hjælp, så hun ikke er så afhængig af dig, for det er ikke et ligeværdigt forhold. Du kan ikke hjælpe hende tilstrækkeligt alene og det ved du jo så også.
Problemet er dybest set, at hvis du har det godt og er glad, så adskiller det Jer, fordi I ikke kan dele glæden. Fordi din veninde ikke kan tage glæde ind, som hun har det nu. Det dur ikke, hvis din veninde trækker dig ind i mørket. Det er hende, der skal have en hånd, så hun kan følge dig ud i lyset. Så det er utroligt vigtigt, at du ikke ofrer de ting, der gør dig glad for ikke at blive adskilt fra hende.
Det vil nok være svært at forklare hende, hvordan du har det, uden at såre hende. Jeg kan foretille mig, at hun vil tage det personligt, uanset hvad du siger.
Min tanke er, at det bedste måske vil være, hvis du kan være så ærlig som muligt og stille og roligt forklare, at du ikke ønsker at svigte hende. At du gerne vil være der for hende og at du ønsker at hjælpe hende, men at du ikke er super-woman. Du har også brug for ind imellem at være sammen med andre mennesker og bare slappe af og have det sjovt og det vil komme hende til gavn. Du har simpelthen ikke energi til at være der 100% hele tiden, hvor gerne du end vil.
Det ER din veninde, der har et problem. Du kan ikke tage det fra hende. Du er nødt til at lade hende have problemet og ikke gøre det til dit eget, som du er i gang med. Men jeg ved godt, at det er utroligt svært.
Håber du kan bruge det her til noget.
KH Helene
Jeg vil helt klart prøve at fortælle hende at jeg er der, men ikke kan være der hele tiden
KH Helene