Begyndende depression?

TasjaN13

Hej :-)


Jeg hedder Tasja, og jeg er 13 år gammel . . . (Snart 14)
Jeg er begyndt at blive bekymret for mig selv. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg er virkelig glad for. Men selv når vi har det virkeligt dejligt sammen, føler jeg mig ulykkelig.
Ikke bare ulykkelig, men sådan helt på en måde hvor jeg mister lysten til at leve. Det ikke sjovt overhovedet.
I 2009 begik min farfar selvmord, mens jeg var i huset, og siden da har det kun gået ned af.
Jeg har skåret i mig selv siden slutningen af 2009, og har flere gange taget overdosis, af piller . . .
Jeg har også frabedt mig alt kontakt til min mor, og hendes familie, og min far kan jeg ikke engang enes med. Vi skændes næsten hver dag, og jeg kan ikke blive ved med at holde ud til det. Heldigvis skal jeg på efterskole næste år, og det er jeg rigtigt glad for. Sådan da.
Jeg ved ikke om jeg har en begyndende depression. . . .

Please hjælp mig her . . . .

spider68

Hej i morgen ringer du og får en tid hos din læge og fortæller det samme som du har skrevet herinde. Ved du hvem du har til læge. du kan finde det i tlf bogen. eller computeren. sig til lægen du skal henvises til en psykriatre . hvis du ikke alerede er det . hvis du er det skal du ringe til psykriatren og få hjælp. Når de grimme tanker kommer og du ikke har lyst til livet lægerer. så sig til tankerne de skal gå væk. og du ikke vil ha dem. de skal ikke bestemme . prøv at gå et sted hen i huset. find. noget på væggen et billed og kig på det. prøv om du kan huske hvad det er . så de grimme tanker forsvinder. Prøv om du kan skrive dine tanker ned på papir. du er fyldt med sorg og vrede inde i dig og det kan godt være derfor du tænker på livet ikke er værd at leve. du skal af med den vrede du har . også til din farfar. fordi han valgte at dø. mens du var der. Var han syg for. han må have glemt du var der. Livet kan være meget svær i perioder. Når du føler livet er svært. så tænk på dem du elsker. din kærste. dine venner . søskende. det får os til at vælge livet igen. Hvis din kærste var hos dig kunne i sammen ligge og holde om hinanden måske under dynen for det giver trykhed . hvis du er alene brug dynen rundt om dig til at berolige dig selv. kender du en kugle dyne . den kunne du have gavn af. håber det hjælper dig lidt kærligst

Helene2

Kære Tasja

Det er virkeligt godt, at du er bekymret for dig selv, for så er du også klar over, at du må have noget hjælp af nogle voksne, der kan hjælpe dig.

Det er voldsomt, at din farfar har begået selvmord og så endda imens, du var i huset. Men der er også problemer med dit forhold til din mor og hendes familie og din far kan du ikke enes med. Du har altså en masse familiemæssige problemer og det får man det rigtigt dårligt af og bliver rigtigt ked af. Det er sådan set ikke vigtigt, om man kalder det en depression - hvem som helst vil få det dårligt over det.

Men der er to ting, du skal vide: Der er mange mennesker, der skammer sig og er flove, når de har det svært, men det er der ikke grund til. For det er IKKE din skyld og der er MANGE, der har det ligesom dig.

Har du en voksen, du har tillid til, som du kan tale med? En lærer måske, eller en venindes mor eller en anden? Som Spider skriver, så har du også mulighed for at tale med din læge, men det vil være godt, hvis du har en voksen, der kan hjæpe dig med at få kontakt til lægen.
Hvis ikke du har det, så vil jeg foreslå dig at ringe til Børnetelefonen http://bornenettet.dk/raadgivning/BorneTelefonen

Det kan hjælpe at komme på efterskole men det er ikke nok. Du skal have talt med en psykolog om de ting, du har været ude for.
Så det er meget vigtigt, at du får hjælp nu, så du kan få et godt liv. For det kan blive godt, selvom du har det meget svært nu. Jo før du får hjælp, jo før kan du begynde at få det bedre.


Kærlig hilsen Helene