Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Allergi og psyke

Redigeret 5 maj, 2011, 05:58 i Allergi
Pust - laaaang historie. jeg har siden jeg var barn døjet med diverse mystiske symptomer hele året, som er tiltaget, jo ældre jeg er blevet - er 42 år. Priktest har været negativ, da jeg fik taget den, og lægen har konstateret at jeg havde astma.

Mine symptomer er mange og blandet: hovedpine, øget snot i næsen, kløe i øjnene, ondt i halsen - bare ikke som rigtig ondt i halsen, astma, tynd mave, ondt i maven, mavekneb, kvalme oppustethed, ømme led, nældefeber (men stoppede da jeg var i 20'erne), kløe over hele kroppen, nysen ud af det blå, og værst af alt en usigelig træthed. jeg kan også få i retning af milde allergisk shockreaktioner (har været med ambulance), men det er kun når min krop er meget presset samt nogle få få fødevarer, der gør det (blandt andet noget dåsefisk) og engang jeg fik Zyban-rygestoppiller - der røg jeg med ambulancen, men ingen vidste dengang hvad det var.

I efteråret gik jeg ernæringsterapeutvej og fik bugt med RIGTIG mange symptomer - jeg kan ikke huske, at jeg har haft det så godt i RIGTIG mange år. Jeg var bare rigtig glad, selvom det også af og til kan være fortvivlende at skulle passe sådan på hvad man spiser hele tiden. Men min mave gik i orden og det var VIDUNDERLIGT, jeg kunne smide min astmamedicin og de allergipiller jeg måtte spise året rundt. Men i feb. / marts vendte nogle af symptomerne tilbage og de har været i stigning siden.

jeg er nu sikker på at jeg stadig reagerer på pollen - trods negativ priktest (orker bare ikke flere læger, der siger, de ikke kan hjælper mig) og omkring påske var det da også helt galt og jeg måtte på antihistaminer igen.

Mit problem er at jeg bliver SÅ pokkers træt og smådeprimeret og vil høre om andre også får det sådan som følge af allergien?

For i min verden er kløe i øjnene og lidt snot i næsten INTET mod det tungsind og den træthed der overmaner mig, når allergierne sætter ind. Selvom jeg fuldt ud anerkender at de symptomer kan være RIGTIG slemme for andre :-(

Herudover træner jeg nok bare mest til en peptalk - at det er ok og 'normalt' at have det sådan. For jeg taber altså modet ind i mellem og lige nu er det bare RIGTIG tungt synes jeg.

jeg VED jeg ikke har depression - har været HELE møllen igennem både piller og div. psykologer (og det har været RIGTIG godt) - og det er linket op på allergi, når der er styr på den, har jeg det rigtig godt.

Håber på lidt input - af den ene eller anden art :-)

Kommentarer

  • Jep :-). Så kort kan det siges. Usigelig træthed, tungsind, hovedpine, influenzasymptomer og små-depressioner hører med til paletten af symptomer på allergi. Især, når man ikke ved hvad man ikke kan tåle og derfor ikke hverken tager de rette hensyn eller er i relevant behandling....

    Og så kan jeg ikke lade være med at spørge: har du nogensinde været henvist til et allergiambulatorium, eller er du undersøgt hos hudlæge/lungelæge? Hvis du ikke har været henvist til ambulatorium, så synes jeg, at du skal bede om at blive det. DE lytter til dig! DE er eksperterne. Og de undersøger dig ordentligt, og hvis du ikke reagerer på priktests og blodprøverne heller ikke viser noget, så laver de allergiprovokationer - både med pollen, latex og fødevarer. Jeg kan anbefale Odense Universitetshospital. Og hvis din læge er afvisende, så skift læge.

    En del pollenallergikerer reagerer ikke på priktest. Så det der med bare prikteste og så er den ged barberet, den går altså ikke.

    Håber det bedste for dig og vil stærkt anbefale dig at fortsætte kampen! Der er gode råd at hente hos astma-allergiforeningen på hjemmesiden og i telefonrådgivningen.
  • Det er ikke sikkert, at du kan bruge min indfaldsvinkel til noget, men jeg vil lige sige, at udfra et helhedsperspektiv afspejler krop og psyke hinanden.

    Derfor kan din psykiske/følelsesmæssige tilstand skyldes din allergi - men det kan også sagtens tænkes, at nu hvor din allergi er blevet meget bedre, så er det en underliggende følelsesmæssig tilstand, der bliver tydeligere.

    Alternativt siger man ofte, at allergier handler om grænseproblemer. Så hvis du har lyst til at have den psykologiske/følelsesmæssige vinkel med, så kan du jo prøve at kigge nærmere på, hvordan du har det med grænser: Kan du sige fra og til overfor dig selv og andre? Respekterer andre dine grænser og omvendt? Bliver du nervøs/bange, hvis andre ikke mener det samme som dig? m.m.

    Hilsen Helene
  • Hej
    Det er et grumset billede og meget svært at finde ud af, jeg kender til det og ville gerne give dig et rigtig godt svar... Søg evt. på nettet under fødevareoverfølsomhed, en nyere side har samlet alt hvad der er værd at vide om emnet. Jeg håber du kan få hjælp af at kigge på det.
    Ud over de ting der er nævnt, kan der være god viden at hente i nogle andre tråde. God bedring. Helle8
Log in eller Registrér for at kommentere.