Styrt-blødninger ifm menstruation
Jeg er 45 år og har oplevet at bløde ekstremt meget, de sidste 2 gange jeg har haft menstruation. Det kommer meget pludseligt og på et tidspunkt, hvor jeg tror at min menstuation er nedadgående.
For 4 dage siden var jeg til forældremøde på skolen og pludselig blødte jeg gennem bind, trusser og ud i mine bukser så det dannede en stor plamage i skridtet på min bukser. Flovt, men mest skræmmende. Mængdemæssigt vil jeg tro, at det svarede til hvis jeg havde tisset i bukserne og det kom i løbet af en ½ - 1 time. Det var rent og friskt blod.
Dagen efter ringede jeg til min læge. Han sagde: overgangsalder. Behandling: p-piller eller lære at leve med det.
Første gang jeg oplevede det skete var en lørdag, hvor jeg var hjemme og jeg kunne derfor lægge mig fladt på ryggen og på den måde stoppe det. Derfor var oplevelsen heller ikke så skræmmende.
Hvis det er sådan det er, er det okay med mig. Men jeg vil gerne høre om andre har haft lignende oplevelser. Mest fordi jeg stadig er temmelig rystet over oplevelsen - og er pludseligt blevet bange for at få menstruation igen.
Hvor lang tid kan jeg forvente at det fortsætter? Kan min krop holde til at miste så meget blod, en gang om måneden i flere måneder fremover?
Jeg har små-symptoner på, at jeg godt kan være i overgangsalderen.
Med venlig hilsen
Hanne
For 4 dage siden var jeg til forældremøde på skolen og pludselig blødte jeg gennem bind, trusser og ud i mine bukser så det dannede en stor plamage i skridtet på min bukser. Flovt, men mest skræmmende. Mængdemæssigt vil jeg tro, at det svarede til hvis jeg havde tisset i bukserne og det kom i løbet af en ½ - 1 time. Det var rent og friskt blod.
Dagen efter ringede jeg til min læge. Han sagde: overgangsalder. Behandling: p-piller eller lære at leve med det.
Første gang jeg oplevede det skete var en lørdag, hvor jeg var hjemme og jeg kunne derfor lægge mig fladt på ryggen og på den måde stoppe det. Derfor var oplevelsen heller ikke så skræmmende.
Hvis det er sådan det er, er det okay med mig. Men jeg vil gerne høre om andre har haft lignende oplevelser. Mest fordi jeg stadig er temmelig rystet over oplevelsen - og er pludseligt blevet bange for at få menstruation igen.
Hvor lang tid kan jeg forvente at det fortsætter? Kan min krop holde til at miste så meget blod, en gang om måneden i flere måneder fremover?
Jeg har små-symptoner på, at jeg godt kan være i overgangsalderen.
Med venlig hilsen
Hanne
Kommentarer
Jeg blødte selv meget da jeg havde mine første regelmæssige menstruationer. Og ja det kan være ret skræmmende.
Det eneste der rigtig hjælper er nok som din læge siger, at bruge P-piller/ P-ring eller P-stav.
Og så vil jeg råde dit til at tage et jern præparat mens du har menstruation, for at modvirke svimmelhed og anden ubehag.
Men tal med din læge eller evt Gynækolog om det for at være på den sikre side
I det tilfælde kunne cortisonsalve helbrede mig på en måned efter jeg havde haft det skidt i et år. Der blev også taget prøver. Gynækologen var ikke sikker på om det kunne være kræft. Jeg er hende taknemmelig for at sørge for undersøgelsen.
I det andet tilfælde, hvor jeg blødte meget fik jeg fjernet livmoderen. Det var skønt at få den væk. Jeg har ikke savnet den et sekund. Også tak til den gynækolog. Jeg blev naturligvis undersøgt, det var ikke bare et gæt.
I det tredie tilfælde havde jeg en cyste på den ene æggestok. Den bliver der holdt øje med hos en gynækolog.
I det fjerde tilfælde reddede gynækologen mit liv. Hende er jeg dybt taknemmelig. Jeg ville gøre rent i hendes hus, hvis hun bad mig om det.
Jeg er naturligvis også taknemmelig over for sygehusets læge, som gjorde en indsats.
ps.
Det var fibromer i mit tilfælde, der forårsagede de kraftige blødninger.
Og jeg vil slet ikke skræmme, men holder mig til kendsgerningerne. Min tidligere svigerinde havde kræft. Hun blev opereret og kom sig fuldstændig.
Men gik i lang tid forgæves hos sin læge.
http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200267.htm
P-piller til en kvinde i overgangsalderen? Gisp.
Men - når det er sagt, så kan det være almindeligt med disse voldsomt kraftige og endda uforudsete menstruationer i overgangsalderen. Jeg har også selv oplevet det nogle gange, og jo - det er voldsomt. Senest var lige da jeg steg op i et fly, og det skabte lige lidt bekymring, at jeg altså måtte på toilettet før start, men heldigvis var stewardessen en moden kvinde, der altså godt kunne forstå, at kvinder i min alder meget pludseligt kan få et problem, der altså må løses her og nu. Jeg kunne simpelt hen mærke, at det hele sejlede, og det skete i de få øjeblikke fra jeg havde vist mit boardingpas og mens jeg gik ud til flyet. Jeg havde været på toilettet et kvarter før, skiftet bind osv. alt var under kontrol - så jo jeg kender det. Bagefter røg jeg ind på sædet og flyet susede afsted, for der var jo også givet starttilladelse. Så jo - hvis man er "heldig" kan man også komme ud for spøjse oplevelser, man bagefter kan more sig over.
Du skal naturligvis undersøges ordentligt - og det har en alm. praktiserende læge ikke udstyret til; du kan nemlig godt have nogle fibromer, som der kan gøres noget ved; dog kan det også være, at der ikke er noget, og så er det da op til dig, om du så vil prøve at leve med det - det er kun en overgang, der dog godt kan vare nogle år, hvis du er rigtig uheldig, - jeg har det seneste år haft det et par gange - eller om du vil have noget hjælp i form af et hormontilskud, der er beregnet til netop denne type overgangsalder, og det er p-piller da ikke.
I øvrigt vil det også være fornuftigt af dig at bede om at få undersøgt din jernprocent, da netop så voldsomme blødninger jo kan give jernmangel, så derfor skal der naturligvis også holdes øje med det.
Men - jeg fastholder bestemt min kritik af en læge, der siger til en patient, der kommer med nævnte symptomer, at det må hun bare leve med eller få nogle p-piller - uden overhovedet at undersøge hende nærmere.
Det kan godt være disse symptomer er ganske almindelig overgangsalder-relateret, men det kan også være andre ting - nogle endda ikke helt så harmløse - så derfor skal noget sådant NATURLIGVIS undersøges af en dertil uddannet gynækolog.
Jeg fastholder at det er det glade vanvid bare at udskrive medicin med det formål at sløre symptomer, der ikke en gang er blevet undersøgt.
Jeg er så naiv, at jeg håber, at det er de færreste læger, der overhovedet kan finde på noget sådant. Min gjorde ikke - hun sendte mig øjeblikkeligt videre til nærmere undersøgelse, uden jeg behøvede at bede om det.
Jeg kender handlingsforløbet temmelig godt.
En tredie mødte jeg på sygehuset, det var brystkræft. Hun fortalte, hun havde tigget sin læge om hjælp i meget lang tid. Nu vidste hun ikke om hun ville overleve.
Jeg kunne gå hjem, men damen jeg talte med, jeg tænker ofte på hvordan det mon gik.
Du skriver at der findes p-piller til kvinder i overgangsalderen. Ved du hvad de hedder? eller er det hormontilskud. Min læge vil nemlig ikke give mig almindelig hormontilskud og jeg kan ikke så godt tåle Microgyn p-piller, da de gør mig i dårlig humør/mild depression, let til gråd.
Mvh. PS1234
Læs evt. mit indlæg af 6.5. 2011 en gang til.
Jeg har tvært i mod udtrykt, at jeg er noget rystet over, at læger uden videre udskriver p-piller UDEN at undersøge nærmere.
Nu beskriver du ikke, hvorfor du absolut VIL have hormoner, så derfor er det svært at komme med forslag til dig.
Hvilke problemer har du med din overgangsalder, som du mener hormoner vil hjælpe på?
Jeg havde sidste år 2017, nogen grimme oplevelser efter min mening. Vågnede på 2 forskellige tidspunkter, hvor jeg følte at jeg var ved at føde. Da jeg rejste mig ud af seng væltede det ud med blod, som løb meget kraftigt ned af benene og på gulvet. Det skete da jeg stod op af sengen, der var alm blødning resten af dagen. For 3 uger siden begyndte jeg at pletbløde, og på 4er uge er jeg så begyndt at styrt bløde, frisk blod, særlig ved bevægelse og hoste. Kan mærke når blodklumper er på vej :-( Har en tyngdefornemmelse i maven.
Jeg har været steriliseret de sidste 15år. Jeg er i overgangsalderen, men har desværre ingen at snakke med om det.
Er der nogen som evt kan guide mig lidt, da det er til stor gene pga jeg køre i hjemmeplejen?
Det kan da godt være, det "bare" er overgangsalder, men sådanne gener skal heller ikke du uden videre finde dig i; og - som det også fremgår af denne debat - så er kvinder desværre ret ofte ude for, at deres læge ikke engang gider undersøge en, men bare affærdiger en med ordet "overgangsalder" - måske man er "heldig" at få en recept på nogle hormoner.
Det skal man simpelt hen ikke finde sig i. Forlang en henvisning til en gynækolog, forlang at blive taget alvorligt og seriøst.
Også du har både ret og krav på en ordentlig diagnose.