Navlepiercing.
Jeg er en 14 årig pige, med stort ønske om at få lavet en navlepiercing. Jeg må gerne, men er ikke sikker på at det er muligt for mig. Min navle vender udad, på den måde at der sidder en lille klump hud i midten. Kan jeg få lavet en? jeg vil så gerne. Og så har jeg også et problem med at rødme, jeg rødmer altid! kender i noget som kunne hjælpe, det påvirker mig meget i min hverdag. håber på svar, da det haster en smule :-)
Kommentarer
Jeg tror ikke umiddelbart, at der skulle være noget problem i at få en navlepiercing, selvom navlen buler ud. Medmindre, selvfølgelig, at der er stor risiko for infektion eller irritation mens den heler, når smykket skal 'støde på' hele tiden.
Ellers findes der en form for piercing, der hedder en dermal. Her sættes en lille metalplade ind under huden, så en lille kugle eller sten 'sidder' på huden - du kan tjekke det på googles billedsøgning. - Det kunne måske være et fint alternativ.
Jeg vil foreslå at du tager ind til en piercer - sammen med din mor eller far - og så kan de se på hvad der er muligt for dig
Held og lykke.
Med hensyn til at rødme... Man kan ikke gøre noget. Eller jo; der findes en metode hvor der bliver skåret nogle nerver over, men helt ærligt... SÅ slemt er det heller ikke, vel!?
Jeg kan fortælle, at jeg selv havde ekstremt store problemer med at rødme da jeg var på din alder. Jeg kunne overhovedet ikke styre det, men det er gået over med alderen (jeg er 26 nu). Nu rødmer jeg (næsten) aldrig.
Prøv at lade være med at fokusere på det, selvom jeg godt ved, at det er rigtig svært. Men det er virkelig det der kan hjælp - for jo mere man tænker "åh nej, nu rødmer jeg", des mere rødmer man...
I stedet for at sidde og bande over det indvendigt kan du prøve at begynde at sige til dem omkring dig "Ej, nu kommer jeg til at rødme" eller sådan noget. Så bliver det der tys-tys-det-er-flovt-noget taget væk, og så bliver du mere afslappet omkring det.
Du vil ikke holde op med at rødme i løbet af den næste måned, men jeg lover dig, at det vil blive meget bedre med tiden.