Indstillinger
Arterieflimmer eller "bare" ekstrasystoler?
Hej,
Lige siden jeg var teenager har jeg periodevis døjet med ekstrasystoler. Nogle gange er de kommet ofte - dvs. flere gange om dagen, og andre gange er der gået flere uger eller måske endda måneder, hvor jeg ingenting har mærket.
Da jeg var i midt 20'erne fik jeg det endelig undersøgt af min læge, som var overbevist om, at der blot var tale om harmløse ekstrasystoler. Jeg fik dog et angst anfald pga. ekstrasystoler et par år senere, hvor jeg kom på hospitalet og overnattede på hjerteafdeligen. Jeg blev dog sendt hjem næste dag med besked på, at jeg ingenting fejlede.
Idag er jeg 35 år og inden for det seneste år er der sket store forandringer i mit liv så som nyt job, ny bopæl (bosat i Sverige nu), ny familie med børn osv. Alt sammen drastiske forandringer i forhold til, hvordan mit liv ellers har set ud. Alt i alt har det været lidt for meget for min psyke at holde til, så for en måneds tid siden, fik jeg konstateret panik angst. Havde konstant trykken for brystet, åndenød, hamrende hjerte osv. Jeg fik lavet alm. EKG, arbejds EKG, målt blodtryk, taget blodprøver osv. Alt så perfekt ud. Har før fået lavet arbejds EKG og dengang så det også fint ud.
Nu er der bare det, at jeg holder meget af vægttræning. Af og til når jeg træner med vægte, kommer der en ekstrasystole som går over i, at hjertet står og "flimrer" og hopper. Nogle gange tager det op til 10-15 sekunder før rytmen er normal igen. Er dette arterieflimren eller er det mon "bare" esktrasystoler som er ekstra drøje fordi pulsen i forvejen er høj og hjertet hamrer?
Det er irriterende og bizart at det ikke viser sig, når jeg tramper igennem på en kondicykel med elektroder på brystet. Disse rytmeforstyrrelser ødelægger min træning, fordi jeg bliver bange.
Håber nogen kan nikke genkendende til dette eller har et bud. Føler mig som en hypokonder, når jeg bliver ved med at kontakte lægen.
Lige siden jeg var teenager har jeg periodevis døjet med ekstrasystoler. Nogle gange er de kommet ofte - dvs. flere gange om dagen, og andre gange er der gået flere uger eller måske endda måneder, hvor jeg ingenting har mærket.
Da jeg var i midt 20'erne fik jeg det endelig undersøgt af min læge, som var overbevist om, at der blot var tale om harmløse ekstrasystoler. Jeg fik dog et angst anfald pga. ekstrasystoler et par år senere, hvor jeg kom på hospitalet og overnattede på hjerteafdeligen. Jeg blev dog sendt hjem næste dag med besked på, at jeg ingenting fejlede.
Idag er jeg 35 år og inden for det seneste år er der sket store forandringer i mit liv så som nyt job, ny bopæl (bosat i Sverige nu), ny familie med børn osv. Alt sammen drastiske forandringer i forhold til, hvordan mit liv ellers har set ud. Alt i alt har det været lidt for meget for min psyke at holde til, så for en måneds tid siden, fik jeg konstateret panik angst. Havde konstant trykken for brystet, åndenød, hamrende hjerte osv. Jeg fik lavet alm. EKG, arbejds EKG, målt blodtryk, taget blodprøver osv. Alt så perfekt ud. Har før fået lavet arbejds EKG og dengang så det også fint ud.
Nu er der bare det, at jeg holder meget af vægttræning. Af og til når jeg træner med vægte, kommer der en ekstrasystole som går over i, at hjertet står og "flimrer" og hopper. Nogle gange tager det op til 10-15 sekunder før rytmen er normal igen. Er dette arterieflimren eller er det mon "bare" esktrasystoler som er ekstra drøje fordi pulsen i forvejen er høj og hjertet hamrer?
Det er irriterende og bizart at det ikke viser sig, når jeg tramper igennem på en kondicykel med elektroder på brystet. Disse rytmeforstyrrelser ødelægger min træning, fordi jeg bliver bange.
Håber nogen kan nikke genkendende til dette eller har et bud. Føler mig som en hypokonder, når jeg bliver ved med at kontakte lægen.
Kommentarer
Jeg kan helt følge dit problem. Jeg har haft de samme symtomer siden 1997.
Jeg har haft privatflyvecertifikat, og da det skulle fornyes i 1997 sagde den undersøgende læge, at der var noget med hjertet som jeg skulle holde øje med. Det fortalte jeg selvfølgelig til min egen læge, men han sagde at der ike var noget i vejen. Mine symtomer blev efterhånden værre - præsis de samme som dine. Min daværende læge fastholdt dog, at der ikke var noget i vejen med hjertet. Han ville end ikke taget et hjertekardiogram. Det endte så med en blodprop i hjertet i November 2004. En undersøgelse af kranspulsåren viste ingen forsnævninger - kollesterol ca. 5,5.
På sygehuset i Herning fik jeg så at vide, at jeg havde Arterieflimmer (forkammerflimmer).
I dag får jeg så en del medicin som hjælper godt, men jeg bliver dog stadig forpustet. Jeg får daglig:
200 mg Beta-bloger
75 mg Hjertemagnyl
40 mg Simvastatin (for kollesterol)
+ Marevan (Anti koagulerende) efter et skema, der kontroleres jævnligt.
Jeg har også følt mig som en hypokonder, men det er der ingen grund til. Jeg har siden skiftet læge.
Måske kunne du have glæde af at kigge forbi Hjerteforeningens hjemmeside. De har et spørgepanel af hjertelæger og -sygeplejersker, som måske kan besvare dine spørgsmål.. Jeg kan godt forstå din bekymring. Det er dybt ubehageligt at mærke symptomer fra hjertet og man bliver angst af det, det er også sket for mig. Jeg er psykisk meget påvirket af mine noget diffuse hjertesymptomer
Held og lykke
Tak for jeres inputs.
Jeg vil prøve at undersøge det noget mere og måske tage kontakt til hjerteforeningen som du foreslår, Pearl.
MVH
Nicolas
Jeg har på denne hjemmeside:
http://palps.chemicalforums.com/cgi-bin ... rd=general
-læst mig til hvad ufarlige ekstrasystoler skyldes.
(Men, og det er VIGTIGT: selvfølgelig skal man først have undersøgt sit hjerte, så man véd at de er ufarlige ...)
Lægen (RLR, kalder han sig) der skriver her, nævner utallige gange at ufarlig hjertebanken kommer UDEFRA og ledes ind i hjertet via vagusnerven. (Der er en del af det "autonome nervesystem") Og at de altså ikke har det fjerneste at gøre med sygdom i hjertet.
Han skriver at hvis vores autonome nervesystem gennem længere tid overbelastes p.g.a. stress, store livsforandringer mm., vil nerverne være mere tilbøjelige til at blive "strømførende" end de skulle. Nogle af signalerne når så ind i hjertet.
Han nævner også at fysiske forhold i fordøjelsen (oppustethed, sammenpresset krop, måske alkohol) på samme måde kan skabe "for mange signaler" i vagusnerven med ufarlige, men pisseirriterende ekstraslag til følge.
Jeg synes selv at det er en stor "trøst" at vide at signalerne kommer ude fra hjertet. Selvom de er ubehagelige, er de ikke tegn på hjertesygdom, jeg tror ikke at ufarlige ekstraslag nogensinde er blevet fulgt op af fx en blodprop. Og selv har jeg jo også oplevet gang på gang at der "aldrig sker mere". Ekstraslag i kortere el. længere tid, træls, men så holder de op, og man har jo ikke taget skade på nogen måde. (Bortset fra at de kan være angstskabende - og altså være "trigger" for en slags ond cirkel.)
Det man kan gøre, er altså at prøve (svært undertiden!) at få styr på stress og "angst". Og på fordøjelses-årsager. (Her har jeg selv registreret at "overspisning" kort før sengetid og/eller for meget rødvin kan sætte dem i gang).
Håber du får det bedre!
Martin
Du skriver blandt andet, at du dagligt tager 200 mg. beta blogger, det er efter min erfaring en ganske høj dosis, og kan helt klart være en medvirkende årsag til at du føler en "træthed".
Betabloggeren begrænser dit hjertes "udfoldelsesevne", sænker således bla. din puls (max som hvile) og dermed bliver du jo lettere træt ved fysisk anstrengelse.
Vær også opmærksom på at beta bloggere hos nogle (mange?) ser ud til at kunne påvirke humøret i negativ retning, i nogen tilfælde ligefrem udløse en depression.
Min egen erfaringer efter i nogle år at være behandlet for atrie flimren/flagren med SeloZok (betablogger) og Tambocor (frekvensregulerende hjertemedicin), var at jeg til slut valgte helt at skippe betabloggere og hjertemedicin, simpelthen fordi bivirkningerne med tiden blev værre end anfaldene (i øvrigt forhindrede medicinen ikke mine anfald i at opstå).
Efter min mening undervurderes betabloggernes negative bivirkninger af mange læger!
Nu kan jeg ikke se om du har atrieflimren i anfald eller om du har det permanent, hvis du "kun" har det anfaldsvis, kunne du måske snakke med din læge om at ændre dosis til fx. det halve, du kan jo altid øge igen hvis anfaldene øges markant. Og eftersom du tager såvel hjertemagnyl som marevan er du jo ganske godt dækket ind risikomæssigt!
bedste hilsen
Michael
Jeg kunne ligesom du også godt tænke mig at vide hvad der er atrieflimren og hvad der er ekstrasystoler og hvad der er hvad .... ? (Jeg er ny herinde). Jeg er herinde fordi jeg (ligesom mange andre) er flov over mit "hjerte" - På trods af at både Hvidovre Hospital og Event recorder fra Kbh.´s praktiserende lægers lab. finder mine "problemer" i grænseområdet for, hvad man kan acceptere.
Ud over det kunne jeg også godt tænke mig at vide om de her ekstraslag o.lign. slider på hjertet. Når man har rigtig mange i døgnet må det da betyde noget ...
Hilsen
Den nye
Min datter er 37 år.
Nogen der kan sige noget beroligende til
en bekymret mor?
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret. Mange børnefamilier er virkelig hårdt pressede, og det går ud over deres helbred.
Lægen kan kun være sikker i sin beskrivelse af hjertets tilstand på grundlag af de målinger, der faktisk er blevet foretaget. Og her vil jeg mene, at ekstrasystoler og atrieflimren er to vidt forskellige tilstande, som ser meget forskellige ud på skærmen eller det udprintede papir. Jeg vil ikke mene, at de to diagnoser kan forveksles.
Hvis jeg var din datter, så ville jeg tage nogle kosttilskud af den type, der er specielt gavnlige for hjertet. Jeg tænker især på magnesium, som skulle kunne hjælpe ved ekstrasystoler. Det hjælper selvfølgelig mest, hvis man i forvejen mangler det, og det er der mange, der gør. Det siges endda, at organismen forbruger mere magnesium, hvis man er stresset. Jeg ved ikke, om det passer. Det er vigtigt, at man køber noget magnesium, der er kemisk bundet på en måde, så det er let for organismen at optage.
Hun kunne også prøve at tage kosttilskuddet Q10, som også er godt for hjertet.
Atrieflimmer er kun farligt, hvis man går længe med anfaldene, f.eks. hvis man ikke kan mærke, at hjertet slår forkert. Men din datter mærker jo sin hjertebanken, og sådan som jeg forstår dig, så går anfaldene over af sig selv.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg føler med alle stressede børnefamilier. Det er ikke en måde at leve sit liv på - hverken for børn eller voksne.