Har jeg en personlighedsforstyrrelse?
Jeg er en meget glad pige normalt, men har før fået konstateret depression. Derved fik jeg kontakt til en psykolog og kom hurtigt i bedring, og samtalerne stoppede. jeg har efterfølgende fået voldsomme humørsvingninger, svært ved at acceptere når folk ikke forstår mig, og får tit udbrud baseret på fortvivlelse omkring min eksistens og om de krav jeg stiller til andre og omverdenen, er realistiske eller jeg har forskruet verdensbillede? Jeg er meget usikker på mig selv og min adfærd og ved ikke hvornår jeg har ret eller tager fejl. Jeg skal også bekræftes meget hele tiden, mest fra venner og kæreste. Nogle gange er min verden meget sort på hvidt, enten er folk gode eller onde. med alle disse ting fortalt, undrer jeg mig over hvorfor jeg overhovedet tænker sådan. Har jeg et større problem, eller skal jeg bare slappe af og få styr på mit liv og få noget selvtillid?
Kommentarer
Om du har en personlighedsforstyrrelse... Tja, du har nok læst om personlighedsforstyrrelser siden du skriver her. Og jeg kan da også godt genkende nogen af de ting du beskriver som symptomer på en personlighedsforstyrrelse - men om du kan klassificeres under en diagnose vil jeg ikke udtale mig om.
Det er vel heller ikke særlig nødvendigt.
Det med at få diagnoser er hensigtsmæssigt i forhold til, at behandlere så i højere grad kan målrette terapi og medicin ud fra de erfaringer der findes i forhold til diverse lidelser.
Til en start vil jeg mene, at det vil være en god idé at tage til lægen igen og fortælle om de her ting, og sige, at du tror, at du vil have gavn af igen at komme til psykolog, eftersom det hjalp dig sidst.
Er det ikke også det du selv tænker?
Jeg er helt enig i Annas svar til dig.
Det er faktisk underordnet, om man sætter en diagnose som personlighedsforstyrrelse på. Det giver dig bare et stempel, der fortæller, at din personlighedsudvikling er blevet forstyrret og hvad skal du bruge det til? Det forandrer jo ingenting. Det vigtige er, hvordan du har det og hvad man kan gøre ved det.
Jeg gik i terapi i 4 år uden, at min terapeut og jeg overhovedet talte om diagnoser.
De symptomer du beskriver, skyldes ofte nogle opvækstvilkår, der ikke har været sunde. Det er muligt at få det meget bedre, hvis man får den rigtige hjælp.
Du mærkede tydelig bedring, da du fik samtaler hos en psykolog og du fik det dårligere, da samtalerne stoppede. Det viser jo tydeligt, at du har brug for mere terapi.
Hilsen Helene