Lavt stofskifte og sukkerstofskifte.
Jeg må fortælle min historie som jeg håber andre kan få gavn af.
I 2008 får jeg konstateret lavt stofskifte efter adskellige ture til lægen med bla. vægtøgning uden at ændre på livsstil. Da hun endelig tog blodprøver og jeg lå i underkanten mente hun blot at det skulle der holdes øje med. Jeg insisterede på at få det undersøgt nærmere og modvilligt henviste hun mig til Herlev. Der blev jeg straks sat i behandling med eltroxin og så troede jeg at mit problem var løst, men jeg skulle blive klogere. Efter jeg begyndte på eltroxin begyndte jeg at blive rigtig skidt med alle mulige symptomer og min vægt steg stadigvæk stødt. Jeg fik dårligt syn, muskeltrækninger, åndenød, ør i hovedet m.m. Efter megen diskuteren med endokrinologen fik jeg levaxin i erstatning for eltroxin, men det hjalp kun i en periode. Jeg bad om at få liothytonin hvilket lægen nægtede og hver gang jeg var der gik jeg grædende derfra mere nedtrykt end da jeg kom. Vedrørende min vægt skulle jeg finde mig i ikke at blive troet på med hensyn til hvad jeg spiste og er blevet kastet frem og tilbage mellem herlev og min egen læge. Min egen læge fortalte mig endda at vægtøgning ikke havde noget med lavt stofskifte at gøre og hun mente, at jeg nok havde en depresion. Jeg skiftede læge efter det besøg. Efter selv at ha købt lio på nettet fik jeg trumfet det igennem på Herlev og første gang jeg skulle til kontrol var mine tal helt fine for første gang :-) samt at jeg fik det bedre på mange områder. Nu er der så vægtøgningen tilbage og i den forbindelse faldr jeg over noget der hedder sukkerstofskifte og mente at det måske kunne være årsagen. Min egen nye læge sagde at det skulle jeg tale med Herlev om og de ville ikke bare give mig en glukosebelastningstest fordi jeg bad om det. Jeg har så selv bekostet den (371 kr.) på det nærmeste lab. og det viste sig at jeg var i belastningaområdet 7,9. Selv om det ikke er meget er jeg overbevist om at det er der årsagen ligger. Min læge kommentar var "det viser hvor vigtig det er at leve sundt" ikke noget med at det skal vi holde øje med eller råde og vejlede mig. Nu skal jeg på Herlev i starten af juni og så er jeg spændt på hvad de siger til det. Jeg håber at kunne komme i behandling med metformin for via den vej at kunne tabe mig.
Det skal lige siges, at inden jeg fik taget testen skrev jeg et langt brev til min endokrinolog om hele mit forløb og at jeg manglede at blive taget alvorligt. Jeg stilte også spørgsmålet: Hvorfor gøres der ikke mere for dem der bliver overvægtig i forbindelse med lavt stofskifte når man ikke taber sig igen på trods af man er velmedicineret. Jeg fik et brev 3 uger senere, at hun havde modtaget det, men skulle tale med nogle af hendes kollegaer om det. Det var i feb. måned og jeg har stadigvæk ikke hørt noget :-)
Til alle jer der har det dårligt og ikke bliver hørt. Man skal være sin egen læge og ikke bare acceptere tingenes tilstand.
I 2008 får jeg konstateret lavt stofskifte efter adskellige ture til lægen med bla. vægtøgning uden at ændre på livsstil. Da hun endelig tog blodprøver og jeg lå i underkanten mente hun blot at det skulle der holdes øje med. Jeg insisterede på at få det undersøgt nærmere og modvilligt henviste hun mig til Herlev. Der blev jeg straks sat i behandling med eltroxin og så troede jeg at mit problem var løst, men jeg skulle blive klogere. Efter jeg begyndte på eltroxin begyndte jeg at blive rigtig skidt med alle mulige symptomer og min vægt steg stadigvæk stødt. Jeg fik dårligt syn, muskeltrækninger, åndenød, ør i hovedet m.m. Efter megen diskuteren med endokrinologen fik jeg levaxin i erstatning for eltroxin, men det hjalp kun i en periode. Jeg bad om at få liothytonin hvilket lægen nægtede og hver gang jeg var der gik jeg grædende derfra mere nedtrykt end da jeg kom. Vedrørende min vægt skulle jeg finde mig i ikke at blive troet på med hensyn til hvad jeg spiste og er blevet kastet frem og tilbage mellem herlev og min egen læge. Min egen læge fortalte mig endda at vægtøgning ikke havde noget med lavt stofskifte at gøre og hun mente, at jeg nok havde en depresion. Jeg skiftede læge efter det besøg. Efter selv at ha købt lio på nettet fik jeg trumfet det igennem på Herlev og første gang jeg skulle til kontrol var mine tal helt fine for første gang :-) samt at jeg fik det bedre på mange områder. Nu er der så vægtøgningen tilbage og i den forbindelse faldr jeg over noget der hedder sukkerstofskifte og mente at det måske kunne være årsagen. Min egen nye læge sagde at det skulle jeg tale med Herlev om og de ville ikke bare give mig en glukosebelastningstest fordi jeg bad om det. Jeg har så selv bekostet den (371 kr.) på det nærmeste lab. og det viste sig at jeg var i belastningaområdet 7,9. Selv om det ikke er meget er jeg overbevist om at det er der årsagen ligger. Min læge kommentar var "det viser hvor vigtig det er at leve sundt" ikke noget med at det skal vi holde øje med eller råde og vejlede mig. Nu skal jeg på Herlev i starten af juni og så er jeg spændt på hvad de siger til det. Jeg håber at kunne komme i behandling med metformin for via den vej at kunne tabe mig.
Det skal lige siges, at inden jeg fik taget testen skrev jeg et langt brev til min endokrinolog om hele mit forløb og at jeg manglede at blive taget alvorligt. Jeg stilte også spørgsmålet: Hvorfor gøres der ikke mere for dem der bliver overvægtig i forbindelse med lavt stofskifte når man ikke taber sig igen på trods af man er velmedicineret. Jeg fik et brev 3 uger senere, at hun havde modtaget det, men skulle tale med nogle af hendes kollegaer om det. Det var i feb. måned og jeg har stadigvæk ikke hørt noget :-)
Til alle jer der har det dårligt og ikke bliver hørt. Man skal være sin egen læge og ikke bare acceptere tingenes tilstand.
Kommentarer
Sikken historie du fortæller og du har ret i, at den kan blive hjælp eller en rettesnor for andre i lignende situation. Ikke mange har mod til at skrive et brev til lægen. Egentlig er det ikke overraskende at du ikke har fået svar. Hvad kan lægen svare på et brev som dit, andet end at indrømme tankeløshed og manglende respekt for patienter med stofskiftesygdom. Så hellere gemme hovedet i sandet og lade som om at dine spørgsmål aldrig er blevet stillet. Det ville være meget oplysende at vide, hvad og hvordan du skrev. Kunne du poste brevet (anonymiseret) her, til inspiration for os andre? Håber du vil, og håber det snart vender den rigtige vej for dig.
Tak for rosen. Jeg lægger gerne brevet på. Ser om jeg kan kopierer det over i morgen.
Mvh. Andrea.
Mvh. Andrea
Det er langt til juni når man er syg og plages. Kan du klare ventetiden? Det håber jeg. God bedring og hilsen. Akira
P.S. Forresten - se lige hvad forskere fra Oklahoma University har offentliggjort sidst i november sidste år:
Forskere ved University of Oklahoma er snublet over en hidtil ukendt effekt af Triiodothyronin (T3), der reducerer effekten af type 2-diabetes i laboratorieforsøg. Undersøgelsens resultater er publiceret i november/2010 udgave af British Journal of Farmakology.
Forskeren Zhongjie Sun og hans forskergruppe på OU Health Sciences Center studerede effekten af thyroideahormon Triiodothyronin (T3) (Liothyronin/red.), på hjerte-kar-sygdomme og undervejs i projektet bemærkede de noget usædvanligt. Samtidigt med det forventede resultat med hjerte-/stress-modeller i laboratoriet, har de ved et tilfælde observeret en forbedret insulinfølsomhed, normaliseret blodsukkerniveauet, forbedret effektivitet af nyrene samt en øget beta cell function - en vigtig faktor i udviklingen af diabetes.
"Vi har aldrig forventet at projektet kom til at omfatte studie af diabetes. Vi er jo hjerte-kar-forskerteam. Det var helt uventet" siger Sun, Ph.D., ledende forsker på projektet og lektor i fysiologi ved Oklahoma University College of Medicine. "Dette resultat kan åbne en helt ny vej mod en effektiv kontrol af type 2 diabetes."
Forskere undersøger nu den molekylære mekanisme, der gør det muligt for Triiodothyronin (T3) at sænke blodsukkeret. Samtidig håber de på samarbejde med læger for at igangsætte et klinisk forsøg for at se om Triiodothyronin (T3) (Liothyronin/red.), som allerede er godkendt af US Food and Drug Administration til behandling af mennesker, vil have samme effekter hos patienter med type 2-diabetes, som er opnået i laboratorieforsøg.
"Vi siger ikke alle patienter skal behandles med skjoldbruskkirtelhormon. Det vil være op til lægerne at arbejde med patienter og afgøre, om det vil hjælpe på en individuel basis" siger Sun. "Men det er vigtige studier og kan have en væsentlig betydning for de millioner af mennesker, der lider af type 2 diabetes."
Forskningen blev støttet af midler fra National Institutes of Health, og co-forfattet af Yi Lin, en forskningsstipendiat ved Oklahoma University College of Medicine. Kilde: The University of Oklahoma, Health Sciences Center. Artiklen hedder:
Thyroid hormone potentiates insulin signaling and attenuates hyperglycemia and insulin resistance in a mouse model of type 2 diabetes og kan læses på dette link: http://www.universityhospitalsauthority ... 0Paper.pdf
Jeg har vedlagt et par skrivelser som jeg indtrængende vil bede dig om at læse, for dermed at håbe på, at du får en bedre forståelse for min situation….
1. Mit forløb startede med at jeg fik ureglemæssig menustration og derfor blev henvist til en gynækolog som blot ordinerede p-piller som han mente jeg ville have godt af, og at jeg på ingen måde var på vej i overgangsalderen, som var det jeg selv troede kunne være årsagen.
2. Efterfølgende fik jeg symptomer som, hæs i stemmen øget vægt, tør hud, tørre negle. Min egen læge sendte mig så til øre, næse, hals læge som konstaterede at jeg var sund og rask.
3. Min vægt steg stødt på trods af, at min livsstil ikke ændrede sig på nogen måde og jeg gik igen til min læge for at klage min nød. Hun snakkede om diæter og des lign. Og det på trods af, jeg fortalte, at jeg ikke havde ændret spisevaner, men hun gik dog med til at tage nogle blodprøver som så viste mit for lave stofskifte. Det skrev hun til mig og mente blot at det skulle der bare holdes øje med.
Jeg kendte på det tidspunkt ikke til den sygdom og bad derfor om en nærmere forklaring og forlangte at blive undersøgt nærmere. De undersøgelser vist så, at jeg havde en cyste på stemmebåndet og bagerst i halsen (årsag til min hæse stemme) som skulle opereres væk.
Hun henviste mig til Herlev, men var meget usikker på om i overhovedet ville tage imod mig. Det viste sig at det ville i godt og ved første besøg kom jeg i behandling med eltroxin. Henover vinter og forår 2009 blev jeg kun dårligere og dårligere. Jeg steg fortsat i vægt, fik muskelkramper, blev stakåndet og forpustet ved det mindste, blev til tider uklar i hovedet eller omtåget og blev meget let ked af det. Hver gang jeg var på Herlev fortalte jeg om min tilstand g hver gang blev jeg bedt om at se tiden an og hvad angik min vægt skulle jeg gå til min egen læge. At få anden medicin var ikke muligt fik jeg at vide.
Min egen læge mente igen at jeg skulle på kur og dyrke motion og at jeg jo nok havde en depresion. Det var jeg ikke enig med hende i og fik efterfølgende trumfet igennem på Herlev sammen med min mand, at jeg fik Levaxin i stedet for eltroxin. (liothyronin var ikke muligt). Levaxinen tog toppen af de bivirkninger som jeg havde.
Jeg bestilte selv liothyronin på nettet og gik ned i dosering i levaxin og tog så lio ved siden af. Det bevirkede gudskelov at jeg fik det meget bedre, men det kunne ses i mine blodprøver som var helt skæve. På den bekostning fik jeg ordineret lio på Herlev sammen med levaxin og det har hjulpet mig, så jeg i dag føler mit gamle jeg igen indvendig.
Fortsættes.
Det eneste der er tilbage er så min vægtstigning som jeg så kæmper med. Hos Jer får jeg beskeden, at det er min egen læge. Egen læge mener det er hos jer og sådan er jeg kastet frem og tilbage i hele forløbet.
Jeg skal også nævne at jeg i forløbet har været i behandling for for højt blodtryk med atenor 25 mg. med betablokker, da mit hjerte slog for hurtigt. Det har jeg været siden jeg var i starten af 30´erne.
Det har jeg oplyst fra starten af. I behandlings forløbet faldt mit blodtryk 70/48, men når jeg var hos min egen læge var det for højt trods medicin og det samme på Herlev. Grunden er efter mit eget skøn at jeg altid skal kæmpe, forsvare og samtid med føle den enorme frustration over, at man ikke føler man kan trænge igennem og oftes når jeg går fra Herlev er jeg på grådens rand fordi jeg igen ikke føler at jeg har kunnet trænge igennem.
Jeg blev dog sendt til en hjertelæge igennem Herlev. Han tog straks blodtryks medicinen fra mig da han ikke mente det kunne være rigtigt at jeg skulle tage den slags medicinm med den alder jeg har.
Det gik godt i en periode, men så begyndte det at stige igen. Selv tillægger jeg at det er den stofskifte medicin jeg tager som går ind og laver rav i den. Igen var beskeden fra Herlev, at jeg skulle tale med egen læge. Min nye læge (skiftede læge da depresionen kom på bane) har sat mig i behandling igen med en ny type blodtryksmedicin også med betablokker da det lå på 150/95. Den nye medicin gør at det ligger stabilt på 120/80.
I forløbet er jeg også blevet allergiramt og har nu været til forskellige undersøgelser på Allergiklinikken i Kbh. som dog ikke har kunnet finde ud af hvad det er jeg reagerer på. Da jeg fortalte at jeg nu igen er på blodtryksmedicin sendte han mig på hjerteklinikken da han mener at betablokker ikke går godt sammen med stofskiftemedicin. Der har jeg en tid sidst i marts d.å.
Jeg har som sådan aldrig fejlet noget ud over mit forhøjede blodtryk og jeg mener, at alt det her hænger sammen og, at det hele måske er bivirkninger fra stofskiftemedicinen. Jeg mangler en som vil kigge på det overordnede billede og ikke kun fra exempelvis den endokrinologiske side.
Jeg undrer mig også over, at overvægt i forbindelse med lavt stofskifte, som tilsyneladende er et stort problem for mange patienter, at der ikke er større fokus på det fra endokrinologerne. Lavt stofskifte giver oftest øget vægtstigning, men hvorfor er der nogen som ikke tager på i den forbindelse?
Hvorfor taber mange af de som gør sig ikke i takt med, at stofskiftet øges igen? Kunne det skyldes som der står i artiklerne jeg sender med, at blodsukkeret ikke stiger som det skal ved indtagelse af mad, eller at insulinen ikke er virksom nok, og at overskydende lagres som fedt…….
Ja, jeg bruger udelukkelsesmetoderne.
Konklusion:
1. Er det muligt at få et samlet overblik
2. Skal jeg tage blodtryksmedicin med betablokkere samtidig med medicin mod for lavt stofskifte
3. Kan allergien stamme fra medicin-indtag
4. Hvad er baggrunden for, at jeg ikke taber mig – når jeg nu gennem længere tid har været i behandling med anvist medicin
5. Kan manglende vægttab skyldes det i artikel nævnte.
Med venlig hilsen
Andrea