Problemer i samlivet, når man er misbrugt
Hej herinde
Jeg er selv incest- og voldsoffer, 33 år og stod frem for et års tid siden. Gennem mit liv har overgrebene sat mange spor i mit tankemønster og måden at danne relationer til andre på, bl.a. kærester.
Via flere forskellige aktiviteter, har jeg fået kontakt med andre overlevende ofre og det har givet mig mere ro på. At jeg ikke er alene og andre forstår mig. Jeg har fået plads til, at lade min fortid være en del af mit i stedet for at gemme den væk.
Stadig kan der dog være situationer, hvor jeg synes samlivet kan være svært. Hvordan takler i andre det, udover bearbejdning ved psykolog?
Kærlig hilsen
Pernille Gyldensøe
Jeg er selv incest- og voldsoffer, 33 år og stod frem for et års tid siden. Gennem mit liv har overgrebene sat mange spor i mit tankemønster og måden at danne relationer til andre på, bl.a. kærester.
Via flere forskellige aktiviteter, har jeg fået kontakt med andre overlevende ofre og det har givet mig mere ro på. At jeg ikke er alene og andre forstår mig. Jeg har fået plads til, at lade min fortid være en del af mit i stedet for at gemme den væk.
Stadig kan der dog være situationer, hvor jeg synes samlivet kan være svært. Hvordan takler i andre det, udover bearbejdning ved psykolog?
Kærlig hilsen
Pernille Gyldensøe
Kommentarer
Som du kan konstatere, er der ikke så meget gang i incestdebaten herinde, så det gør noget...
Jeg er helt sikkert ikke den rigtige til at svare på dit spørgsmål. Jeg har levet alene siden år 2000 og det var først i 2004, at jeg fandt ud af, at jeg havde været udsat for misbrug.
Altså har jeg ingen erfaringer med at være i et forhold med den viden om min fortid, jeg har nu.
Jeg har helt klart en forestilling om, hvad der skal til for at skabe et funktionelt og sundt forhold, men det er altså ikke afprøvet i praksis.
For mig er kodeordene åben kommunikation, dialog og respekt for både éns egne og den andens grænser, følelser og behov. Jeg vil aldrig igen kunne være i en relation, hvor disse forudsætninger ikke er til stede.
Derudover er det vigtigt for mig, at min evt. kommende partner har samme værdier og livssyn som mig. Jeg har kigget dybt i mig selv i de sidste 7 år og det betyder, at jeg på ingen måde vil kunne have en partner, der ikke også kender til de dybere lag i sindet (hvilket sikkert vil gøre det temmelig svært at finde en partner).
Jeg gik i NLP- og hypnoterapi i 4 år og nu er jeg i gang med et forløb i SE-terapi, så kroppen også kan komme med. For mig har det ikke været muligt så meget som at tænke på et nyt forhold, før jeg har sluppet fortiden helt både psykisk og fysisk.
Nu fik du så et svar, selvom det ikke besvarede dit spørgsmål.
Hilsen Helene
Tak for dit svar.
Jeg tror måske også tilbageholdelheden kan skyldes, at det er meget privat, hvordan overgreb påvirker ens samliv. Så måske der kommer flere på debatten, efter noget tid. Jeg håber.
Tror også det er rigtig vigtigt med åbenhed, dialog og sætte sine egne grænser overfor en partner/kommende partner. Men det vil også være rigtig svært, at fortælle en ny kæreste om ens fortid på den måde. Det kræver trods alt en stor del tryghed i forholdet, før man ville kunne fortælle det. Og løber vedkommende så skrigende væk. Der er mange lag i det, og jeg er selv godt på vej og det lyder det også til du er gennem terapien.
Jeg har udover terapien meget brug for, at få den menneskellige vinkel med på det, for at blive klogere på mig selv og mærke genkendelsen. Det synes jeg er rigtig vigtigt. At finde andre ligesindede og et fælles rum, hvor alle har en rød tråd, der forbinder dem. Kan du følge mig?
Kh. Pernille
Jeg er selv en kvinde, der er gift med en kviinde, som har været udsat for misbrug som barn. Det var noget hun først erkendte og fortalte om, et års tid inde i vores forhold. Det tog utrolig meget på vores forhold (læs evt. tråd under "ægteskabsproblemer, " Where is the love." Men nu ser alting meget lysere ud. Min kone har det bedre, hun går ved psykolog, er blevet gladere og mere tryg - og som par har vi det efterhånden også godt. Det, det har krævet fra hendes side er tillid, tillid og endnu mere tillid. Fra min side har det krævet uendelige mængder tålmodighed, forståelse og masser af kærlighed. Og nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnellen!
Så jeg ved, at med den rigtige partner, kan det lade sig gøre - det skal bare være den rigtige:o)
Held og lykke!
Tak for dit svar og opmærksomhed på det andet forum.
Jeg fik ikke fortalt, at jeg er gift og har en god og forstående mand. Det er nu heller ikke ham, der er problemet - nok nærmere mine egne reaktionsmønstre. Og jeg ved, at det bliver en livslang proces, at bearbejde.
Desværre kan man ikke fjerne flashbacks, fornemmelser og situationer der minder om noget, der fører tilbage til noget ubehageligt. Hvis bare man kunne :-)
For at blive lidt klogere og få inspiration til håndtering af det, har jeg inviteret Eva Dall og hendes mand Kurt fra Foreningen Frk. Gertrud for incestramte voksne herover og give foredrag om deres problemer og løsninger i deres mangeårige samliv. Jeg glæder mig meget til det, fordi udover det kæmpe tabu seksuelle overgreb/incest er, er påvirkningen af samlivet om muligt næsten ligeså stort. Man taler ikke ret meget om det og jeg tror mange samlevere oplever stor ensomhed omkring dét, at være det skjulte offer.
Hvis nogen herinde kunne tænke sig at få mere info om deres foredrag, der finder sted i Kbh. Ø torsdag d. 16. juni, kan i skrive til mig på info@smuktliv.dk
God påske.
Kh. Pernille
I forbindelse med de svære relationer er det relevant lige at nævne, at Synlighedsdagen d. 24. september i København, har 'Relationer og senfølger' som tema.
Der vil komme indlæg (fra mennesker med senfølger) om relationen mellem børn og forældre, relationen til kollegaer, samt relationen til partneren. Samt et indlæg fra én der arbejder professionelt med området. Foreløbigt program kan ses på http://www.synlighedsdagen.dk/program_kbh_2011.html
Arrangementet er gratis og allle interesserede over 18 er velkomne.
Hilsen Helene
Det lyder meget simpelt, men er i praksis rigtigt svært: At skille tingene/situationerne/personerne ad. At få ens krop og sind til at forstå, at ens partner slet ikke på nogen måde er, at forveksle med krænkeren. At de to ting intet har med hinanden at gøre.
Jeg håber, at du får hjælp, råd og vejledning til at mærke dine egne grænser bedre og bedre som tiden går?