Indstillinger
delete
.............................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Kommentarer
Det betyder ikke umiddelbart så meget, hvad man kalder din tilstand. Du har det dårligt og det er det, man må forholde sig til. Derfor vil jeg absolut også anbefale, at du søger din læge med henblik på at blive henvist til en psykolog.
Meget få psykiatere har en tillægsuddannelse, der gør dem i stand til at give samtaleterapi. Psykiatere er pr. definition gode til at give diagnoser og udstede recepter på medicin. Det kan måske tage symptomerne men problemerne, der er årsag til symptomerne, kan kun løses med samtaleterapi. De problemer du beskriver, har en årsag. Jeg mener, at hvis man skal have det vedvarende bedre, så må man finde årsagen, så man kan løse problemerne. Det kan en psykolog eller terapeut hjælpe med.
Der er ingen verdens grund til, at du skal gå og have det dårligt, når der er noget, man kan gøre ved det. Du fungerer ikke godt socialt og det er et meget vigtigt problem. Selvfølgeligt er det pengene værd, at du får professionel hjælp til at få det bedre. DU er det værd. Psykiateren mente jo også, at du skulle gå til din læge og få en henvisning til psykolog. Når du er i tvivl om, hvorvidt du 'fortjener det', så lyder det ialtfald som om, at du har brug for at få styrket dit selvværd.
Det kan være svært at åbne sig og tale om tingene og derfor kræver det nok en overvindelse at gå til din læge. Men det er jo nødvendigt at søge hjælpen, hvor hjælpen kan være. Hvis ikke du gør det, så er alternativet, at du ikke får det bedre og måske endda værre. Når du så kommer til lægen, så er det vigtigt, at du fortæller præcist, hvordan du har det og ikke lyder som om, at det jo ikke er så slemt.
KH Helene
Jeg ved, at det kan være svært at tage skridtet til at søge hjælp og skulle fortælle om, hvordan man har det. Men det er helt nødvendigt. Når du har klaret det, kan du klappe dig selv på skulderen og påskønne dig selv for det, for så har du overvundet dig selv og gjort noget rigtigt godt for dig selv.
Måske det kan gøre det lettere for dig, hvis du på forhånd skriver ned, hvordan du har det og enten sender det til din læge, eller giver din læge det, når du er deroppe eller selv bruger det som stikord, så du husker at få sagt det hele.
Og husk, at det gør ikke noget, hvis du bliver nervøs eller ked af det, når du fortæller det. Det vil være ubehageligt for dig, men din læge har med garanti oplevet det før.
KH Helene
Jeg er lidt i tvivl om hvor gammel du er, vil du oplyse dette ?
Jeg ved ikke om du lider af OCD. Hvad mener din psykolog om det ?
Hvordan synes du din kemi med psykologen er ? For det tyder på at I måske ikke helt forstår hinanden.
Hvis du har det godt sammen med din familie, hvorfor vil du så flytte ? For så vil du netop opleve ensomheden, hvis du skal bo alene. Og det kræver altså rigtig meget energi at skulle lave sund og nærende mad hver dag samt vaske tøj, handle ind osv. Og det vil gå ud over din tid til at lave lektier osv.
Du kan bede din læge om en ny henvisning til en psykolog, så kan du evt finde en anden hvor du har det nemmere med at blive hørt og forstået.
Og så kommer skal du nok forvente at det samlede terapiforløb tager mindst et halvt år. Det er min erfaring, at det tager lang tid at for bearbejdet sine problemer. Du vil sikkert komme til at skulle betale mindst 1/3 af psykologens honorar selv.
Hvad sagde den psykiater du opsøgte til dig ?
Hvad var det for noget medicin, vedkommende forslog dig ?
Med hensyn til at komme 5 min for sent i skole. Ja, det har jeg så aldrig forstået hvorfor nogle gør. DEt er for mig såre enkelt at gå hjemmefra 10 tidligere end normalt, så er det problem løst.
i det at du vælger at komme fem min. inde i undervisningstiden, vil du jo også tiltrække dig alle de andres opmærksomhed, og her tænker jeg på at hvis du lider af socialangst, må denne opmærksomhed være meget ubehagelig.
Du kan bede din studie vejleder om at være din mentor. Så når du er syg eller fraværende, så skal du sende vedkommende en mail, om fraværets karakter. Derefter kan I aftale, at hvis du foreksempel har været væk 2 gange på en uge, så skal din mentor gribe fat i dig, og I skal have en samtale om fraværet, og hvordan du ændre adfærd.
Jeg synes at du forklare og fortæller flot og åbent om din situation. Og jeg synes at det virker som om at du er meget bevist om dine handlemønstre. Nu skal du så til at ændre dem.
Helg og lykke
Men jeg har det også med at være usikker og får snakket med psykolog om et problem og på vejen hjem kommmer i tanke om noget andet som er et lige så stort problem og mindst lige så vigtigt...
Jeg ved ikke om jeg tillægger mig disse problemer fordi at jeg prøver at få noget social opmærksomhed,men de forstyrer ihvertfald min hverdag og funktions niveu.
Men jeg har også haft et års samtale terapi og gruppe terapi og ved hvor mine problemer stammer fra,det gør det lidt,og det er megt lidt nemmere,for jeg skal blive ved med at huske mig selv på det når mine tanker dukker op,om hvad folk tænker, om at jeg er ensom,om mit hår sidder ordenligt..etc.
Folk har deres eget at tænke på så de registrerer mig ikke engang,jeg har familie og kan besøge en af de få venner jeg har så i virkeligheden er det følelsen af ensomhed og ikke at jeg er alene,og fuck om mit hår sidder rigtigt,med de fritz folk render med idag er det sku ikke til at sig hvad er ret el ej.
Men jeg tror ikke at det kan medicineres væk uden at få andre forstyrrelser med når det handler om psyken,det er bare mine egene erfaringer..
Jeg håber at du kommer ud over det og finder gnisten igen sinda,og du er ikke alene derude.