Personlighedsforstyrrelse?
Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive mit problem, men jeg prøver, for jeg har virkelig brug for at høre om nogen derude har prøvet det samme.
Jeg har et problem, når jeg har andre mennesker omkring mig, selv familie og venner jeg kender rigtig godt og gennem lang tid. Det føles som om, at jeg kan ikke forholde mig rolig i mit sind og slappe af på den måde, at jeg knap kan kigge folk i øjnene, jeg hører ikke efter hvad de siger, jeg afbryder og kan ikke lytte særlig længe ad gangen. Det er virkelig virkelig svært at beskrive, men jeg kan bare ikke være mig selv! Jeg ved ikke hvad jeg er så nervøs for. Ofte kan jeg ikke snakke med folk, som jeg føler er 'bedre' end mig.
Når jeg fx skal besøge nogen jeg kender, tænker jeg 'åh nej, nu ved jeg at det bliver en dårlig dag, fordi jeg ikke kan finde ud af at slappe af, og derfor kommer vores samtaler til at være overfladiske..'
Når jeg er sammen med mennesker og det går sådan, har jeg allermest lyst til at bare at gå igen - ikke fordi jeg ikke har lyst til at være sammen med dem, men jeg får virkelig ondt i hovedet og kan mærke, at samtalen bare går rigtig dårligt!
Hvad kan jeg fejle? Er det fordi jeg ikke har nok selvtillid? For jeg føler virkelig ikke, at jeg stoler nok på mig selv og tror nok på mig selv.
Alt dette begyndte for alvor efter jeg mistede min allerbedste veninde, som jeg var rigtig glad for og som tydeligvis var min 'sikre base', kan jeg se nu.
Nu har jeg rigtig svært ved at få nye venner, fordi jeg ikke kan finde ud af at åbne mig op og være mig selv.
Jeg har et problem, når jeg har andre mennesker omkring mig, selv familie og venner jeg kender rigtig godt og gennem lang tid. Det føles som om, at jeg kan ikke forholde mig rolig i mit sind og slappe af på den måde, at jeg knap kan kigge folk i øjnene, jeg hører ikke efter hvad de siger, jeg afbryder og kan ikke lytte særlig længe ad gangen. Det er virkelig virkelig svært at beskrive, men jeg kan bare ikke være mig selv! Jeg ved ikke hvad jeg er så nervøs for. Ofte kan jeg ikke snakke med folk, som jeg føler er 'bedre' end mig.
Når jeg fx skal besøge nogen jeg kender, tænker jeg 'åh nej, nu ved jeg at det bliver en dårlig dag, fordi jeg ikke kan finde ud af at slappe af, og derfor kommer vores samtaler til at være overfladiske..'
Når jeg er sammen med mennesker og det går sådan, har jeg allermest lyst til at bare at gå igen - ikke fordi jeg ikke har lyst til at være sammen med dem, men jeg får virkelig ondt i hovedet og kan mærke, at samtalen bare går rigtig dårligt!
Hvad kan jeg fejle? Er det fordi jeg ikke har nok selvtillid? For jeg føler virkelig ikke, at jeg stoler nok på mig selv og tror nok på mig selv.
Alt dette begyndte for alvor efter jeg mistede min allerbedste veninde, som jeg var rigtig glad for og som tydeligvis var min 'sikre base', kan jeg se nu.
Nu har jeg rigtig svært ved at få nye venner, fordi jeg ikke kan finde ud af at åbne mig op og være mig selv.
Kommentarer
Du har da helt ret i, at det lyder som om dit selvværd ikke er særlig godt. Og det at du tænker "Åh nej, nu bliver det en dårlig dag" når du skal være sammen med andre har nok også en hel del at sige.
Jeg syntes at du skal prøve at tale med nogen om det her. Du kan jo starte hos lægen. Måske din læge er god til samtaleterapi selvom han/hun ikke er psykolog, og ellers kan du vel få en henvisning til en psykolog. Det er ikke sikkert der skal særlig mange samtaler til for at ændre din tankegang
Det går ikke godt for dig, jeg kender noget af det du beskriver, du er velkommen til at læse med under 'Tilbagevende depressioner' Jeg fik noget af en aha oplevelse af den ubehagelige slags, men uvurderlig viden. Helle8
Måske kan du selv bygge et bedre selvværd op, men det vil givetvis gå hurtigere, hvis du får hjælp til det.
Et dårligt selvværd opstår ikke af sig selv. Det kommer bl.a. af, at man ikke har fået den respons fra omgivelserne, man havde brug for.
Hvis man har fået meget negativ respons eller slet ingen respons tidligere i livet, kan det være nødvendigt med professionel hjælp, for at få bearbejdet de ting.
Det kan være traumatisk at miste, så hvis tabet af din veninde vedvarende spiller en stor rolle i dit liv, kan der også være noget dér, du trænger til at få bearbejdet.
Når man skal bygge sit selvværd op, så er det bl.a. meget vigtigt, hvem man er sammen med. Man kan ikke nødvendigvis slappe af, være 'sig selv', være åben og naturlig sammen med alle mennesker. Man må have positiv opmærksomhed, interesse og bekræftelse. Ligeledes skal der være balance, så man får lige så meget igen, som man selv giver ud.
Når du er sammen med andre menensker, selvom du faktisk får det dårligt af det, så skaber du negative erfaringer og negative forventninger til samværet med andre.
D.v.s. at når du på forhånd tænker: 'Åh nej, nu ved jeg, at det bliver en dårlig dag...', så er det allerede blevet en dårlig dag og så kan du lige så godt blive hjemme og lade være med at udsætte dig selv for yderligere skuffelser og frustrationer. Det ødelægger dit selvværd yderligere. Hver eneste dårlig oplevelse bliver til et nyt nederlag, der bekræfter dig i, at du ikke kan finde ud af det.
Problemet er, at du er ved at gøre det til en overbevisning, at du ikke kan finde ud af at være sammen med andre. En meget ond cirkel.
Onde cirkler og negative forventninger brydes af succesoplevelser.
Dem skaber du bl.a. ved at sørge for at være sammen med mennesker, der er gode for dig og som får det bedste frem i dig og som du er i stand til at åbne dig for og slappe af sammen med.
Det skaber succesoplevelser, når man kan grine sammen. Det gør også samværet lettere, hvis man har fælles interesser og fælles værdier.
Hvis du ikke kender den slags mennesker eller ikke kan rumme det, hvis andre faktisk prøver at få dybere kontakt med dig, så har du nok et problem, der kræver professionel hjælp.
KH Helene
Jeg føler mig meget identisk med det, du skriver, og jeg tror virkelig det er der, jeg skal have rettet noget op.
Tusind tak for dit gode svar.