Stress, depression eller andet?
Hej folkens
Jeg skriver, fordi jeg i meget lang tid har været plaget af fysiske symptomer, der ikke ligefrem påvirker mig positivt. Jeg har i løbet af de seneste (faktisk mange) måneder haft symptomer som: kraftige kramper og smerter i maven (og nej, ikke i forbindelse med menstruation), næseblod, svimmelhed, ringen for ørerne, konstant træthed, meget irritabel (virkelig kort lunte), koncentrationsbesvær, "sommerfugle i maven", hjertebanken, voldsom hovedpine, og så har jeg ikke kunnet overskue noget som helst. Jeg tænker, at det måske kan pege i retning af stress som har ledt til depression, men jeg ved ikke rigtigt. Jeg skal til lægen i dag, så vil jeg høre, om der er nogen der har råd til, hvordan man kan blive taget alvorligt (gør jeg altid hos lægen, men ofte bliver jeg bare sendt hjem med nogle råd, hvilket ikke hjælper), så man kan få noget hjælp til at finde frem til, hvad det er, der sker.
Det mærkelige er så også, at jeg nogle gange (sjældent) har det udmærket, og jeg griner og har det sjovt. Hvordan kan det være, når man det meste af tiden har det rigtig skidt?
Jeg går til daglig i gymnasiet i 3.g, hvor jeg konstant har mange og meget store afleveringer, der stresser helt vildt. Udover det er jeg meget humanistisk, og jeg er derfor i gang med at forberede rigtig mange praktiske eksamener, hvilket også er en stor byrde..
Håber I vil hjælpe mig. På forhånd tak...
Jeg skriver, fordi jeg i meget lang tid har været plaget af fysiske symptomer, der ikke ligefrem påvirker mig positivt. Jeg har i løbet af de seneste (faktisk mange) måneder haft symptomer som: kraftige kramper og smerter i maven (og nej, ikke i forbindelse med menstruation), næseblod, svimmelhed, ringen for ørerne, konstant træthed, meget irritabel (virkelig kort lunte), koncentrationsbesvær, "sommerfugle i maven", hjertebanken, voldsom hovedpine, og så har jeg ikke kunnet overskue noget som helst. Jeg tænker, at det måske kan pege i retning af stress som har ledt til depression, men jeg ved ikke rigtigt. Jeg skal til lægen i dag, så vil jeg høre, om der er nogen der har råd til, hvordan man kan blive taget alvorligt (gør jeg altid hos lægen, men ofte bliver jeg bare sendt hjem med nogle råd, hvilket ikke hjælper), så man kan få noget hjælp til at finde frem til, hvad det er, der sker.
Det mærkelige er så også, at jeg nogle gange (sjældent) har det udmærket, og jeg griner og har det sjovt. Hvordan kan det være, når man det meste af tiden har det rigtig skidt?
Jeg går til daglig i gymnasiet i 3.g, hvor jeg konstant har mange og meget store afleveringer, der stresser helt vildt. Udover det er jeg meget humanistisk, og jeg er derfor i gang med at forberede rigtig mange praktiske eksamener, hvilket også er en stor byrde..
Håber I vil hjælpe mig. På forhånd tak...
Kommentarer
Jeg kan hjælpe dig med en ting, hvis mavekrampen skyldes stress.
Jeg ved det af egen erfaring. Jeg fik rådet af en gammel mand og jeg tænkte han måtte være lidt småskør. Alligevel kunne jeg da godt føje ham, hvis det gjorde ham glad.
Det var dengang jeg selv var frygtelig stresset og led meget af mavekrampe.
Nå, men rådet var at tage en stor spiseskefuld kommen og skylle dem ned med et glas vand.
10 min. efter var mavekrampen væk. Den var væk i et par timer og derefter tog jeg bare en skefuld til. Væk var krampen.-
Det råd har jeg efterhånden givet flere og det hjælper i alle de tilfælde, hvor mavesmerten skyldes stress.
Du tror det sikkert ikke, det gjorde jeg heller ikke, før jeg havde prøvet det.
De par kroner for en pose kommen kan jo ikke vælte noget budget.
Ja, det lyder som rigtigt meget stress. Du har sikkert overhørt forskellige symptomer meget længe og er fortsat med at gøre, som du plejer og så går det jo selvfølgeligt helt galt. Stress handler om, at man ikke har respekteret sine egne grænser men har tvunget sig selv ud over dem.
Hvis din læge skal forstå, at det her er alvorligt, så er det nødvendigt, at du forklarer ham/hende præcist, hvor slemt du har det. Det nytter ikke noget, at du får det til at lyde som om, at det ikke er så slemt. Om nødvendigt må du bede om at blive henvist til en psykolog eller anden, der kan hjælpe dig bedre.
Det er ikke mærkeligt, at du stadigt kan grine og hygge dig og glemme det hele lidt tid. Nervesystemet kan ikke holde til den konstante stressbelastning, så engang imellem slår det fra og så kan du lige få en pause. At grine og have det sjovt og gøre ting, man har lyst til, giver én ny positiv energi. Der skal gerne være en balance mellem den positive energi, man får ind og den man giver ud. Desværre bruger du mere positiv energi, end du får ind. Det skaber et energiunderskud og så får du det rigtigt dårligt.
Det kan være meget svært at komme sig over stress. Ofte kræver det en total omlægning af sit liv, fordi man er blevet overfølsom overfor al stress og slet ikke tåler nogen stresspåvirkning overhovedet. Jeg håber ikke, at det er blevet så slemt for dig og at du forstår, at du nu virkeligt skal begynde at tage dig selv seriøst og lytte til de signaler dit krop og dit sind sender til dig.
Dit hoved vil sikkert gerne 1000 ting og så tvinger du kroppen til at være med til det. Men det bliver man syg af. Man er nødt til at lytte til og respektere kroppen og lære at sætte grænser for dig selv, så man ikke driver rovdrift på kroppen. Du vil gerne bestå dine eksaminer og have din uddannelse - og måske kan du tvinge dig til at gennemføre det. Men hvad hjælper det dig, hvis du derefter bliver uarbejdsdygtig, fordi du har været for hård ved dig selv?
Hilsen Helene