Indstillinger
Hjælp.. skizofren og Børn
Jeg er en ung pige og lider af skizofreni.. Jeg er gift fra udlandet og min mand kan ikke få opholdstilladelse her i øjeblikket.. Vi har planlagt at vi skal have et barn sammen her til sommer.
Men har hørt så meget ind for børn og skizofreni, jeg har været til behandling i et år nu og føler jeg har det godt og sagtens kan klare et barn, og får så meget støtte af forældre og søskende så kommer ikke til at bo selv sammen med barnet overhovedet..
Men kan "kommunen" tvangfjerne mit barn fordi faren er i udlandet? eller i hele taget fordi jeg er skizofren?
Er der en regel her i danmark der siger at skizofrene mennesker ikke må få børn?
Jeg er så bange, og tænker meget på det, jeg ønsker at passe mit eget barn og være mor..
håber i kan hjælpe mig..:)
Hilsen marlene
Men har hørt så meget ind for børn og skizofreni, jeg har været til behandling i et år nu og føler jeg har det godt og sagtens kan klare et barn, og får så meget støtte af forældre og søskende så kommer ikke til at bo selv sammen med barnet overhovedet..
Men kan "kommunen" tvangfjerne mit barn fordi faren er i udlandet? eller i hele taget fordi jeg er skizofren?
Er der en regel her i danmark der siger at skizofrene mennesker ikke må få børn?
Jeg er så bange, og tænker meget på det, jeg ønsker at passe mit eget barn og være mor..
håber i kan hjælpe mig..:)
Hilsen marlene
Kommentarer
Nej, sådan en regel findes ikke
Dit barn vil kun blive tvangsfjernet, hvis det ikke bliver passet ordentligt.
Jeg er selv skizofren og har et barn på 14 måneder.
Der vil blive gjort mange ting for, at du kan klare dig med dit barn. Bostøtte, aflastningsfamilie og MANGE andre ting.
Jeg tror ikke du skal være bekymret.
Johanne
Tusind tak for svaret, har et smil på læben nu.. Jeg har gået og tænkt på det længe..
Nu hvor du siger du selv har skizofreni og har et barn på 14 måneder, har det været hårdt? Jeg har kun været til behandling i 1 år, og har det bedre og mener sagtens jeg kan klare at passe barnet uden faren er tilstede.. Er bare bekymret over regler med hensyn til jeg er alene om barnet..
marlene
Jeg er først kommet i behandling for skizofreni efter jeg har født. Min mand var arbejdsløs i den sidste del af graviditeten og det første ½ år af Dagmars liv, så han har selvfølgelig taget sin del af "slæbet".
Efter min mand startede på arbejde igen, har jeg passet Dagmar om dagen, men med meget hjælp fra min familie. Det er gået fint, og han er blevet passer godt.
Nu er hun startet i vuggestue. Det betyder, at jeg ikke længere er så træt. Jeg har tid til mig selv om formiddagen og har derfor mere overskud til Dagmar om eftermiddagen.
Selvfølgelig er det hårdt at få et barn, men jeg tror ikke det ville have været nemmere for mig, hvis jeg ikke havde været syg.
For mig har det været sådan, at Dagmar bare SKULLE have det hun havde brug for, og så måtte jeg selv komme i anden række.
Jeg har slappet af når hun sov og har lagt mig på gulvet med et tæppe, når hun har leget på gulvet. På den måde er vi sammen, selvom jeg måske har haft brug for at slappe lidt af.
Man finder ud af det hen ad vejen.
Din sygdom skal i hvert fald ikke hindre dig i at få et barn.
Der findes mange "raske" mennesker, der ikke passer deres børn ordenligt - så vær ikke bange for, at du ikke er i stand til det, bare fordi du er syg
Med hensyn til at du skal være meget alene, så er der ikke nogen der vil sige noget til det. Igen, så findes der ingen regler om det i Danmark.
Husk på, at der er mange der vil hjælpe dig.
Johanne
Ud fra det, du skriver her, bliver det i hvert fald mht. punkterne 5 (delvis, pga. muligheden, at faren ikke kan være fysisk tilstede i barnets liv), 6, 7 og 9 (om vi taler antidepressiva eller andre psykofarmaka er hip som hap, det afgørende er, at folk, der har brug for at indtage stoffer, der begrænser, hvorvidt de kan opleve sig selv -- og det er, hvad alle psykoaktive stoffer, og dermed også alle psykofarmaka, gør -- ikke har den modenhed det kræver, at være gode forældre) kritisk.
Derudover: når nogen mener, de lider af en psykisk sygdom, at deres væren i verdenen kan beskrives med en psykiatrisk diagnose, så er det et klart tegn på, at vedkommende ikke engang er begyndt, at arbejde med sig selv, og få de egne traumer bevidstgjort og bearbejdet. Så, for alle, der godtager deres psykdiagnose, må det ifølge punkt 1 siges at være upassende, at få børn.
Johanne skriver for resten i en anden tråd her på siden, at hendes datter "bliver passet ordenligt og får sund mad, kommer ud at sove når hun er træt, og bliver vasket og får tøj på hver dag". Fint. Men desværre er det ikke de af Johanne nævnte, materielle ting alene, et barn har behov for, for at udvikle sig optimalt. Det emotionelle tæller mindst(!) lige så meget. Måske er det, fordi hun egentligt godt ved det, og også ved, at pasningen af hendes datter på dette område godt kunne være mere "ordentligt", end den er, at Johanne ikke nævner hendes datters emotionelle behov. Et barns emotionelle behov kan man kun imødekomme i tilstrækkeligt omfang, hvis man har ryddet op i sit eget emotionelle rod først -- og altså ikke længere lider af "skizofreni", eller hvad det ellers måtte være af psykdiagnonsense.
Hvis man nu ikke tror, at "psykisk sygdom", "skizofreni" eller anden, har noget med traumer at gøre, men er tilhænger af genetisk-biologiske forklaringer, så bør man også i dette tilfælde egentligt afstå fra at få børn. Eller vil man virkeligt udsætte et andet menneske, sit eget barn oven i købet, for risikoen, at arve "sygdommen", og at skulle gå igennem det samme helvede, som man selv går igennem? Ville det ikke være lige lovligt egoistisk, at udsætte et andet menneske for denne risiko, bare for at tilfredsstille de egne behov?