Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

8 årig pige gnider skridtet mod alt

Min datter på 8 år har siden hun var 3 år gnedet skridtet mod alt hun kunne komme i nærheden af. Vi har , især siden hun startede i skole, forklaret hende at selvom det er rart, så er det altså noget hun kun skal gøre når hun er alene. Hun har efterhånden accepteret at sådan er det, men hun forstår helt sikkert ikke hvorfor. Hun er derfor heller ikke særlig konsekvent med at skjule det, men mener sig f.eks. alene hvis hun er i den modsatte ende af stuen (L formet). Jeg tror ikke hun gør det i skolen, men jeg er ikke sikker.
Hendes storebror er 14 år og der er derfor ofte teenagedrenge i huset og jeg er altså ikke meget begejstret ved tanken om at hun står og masturberer (som det jo reelt er) når de ser det.
Forleden kom der så også lyd på, så nu bliver hun bare nødt til at forstå at det altså ikke er en offentlig ting.
Men hvordan forklarer jeg det så hun forstår det?

Kommentarer

  • Lige præcis dette emne var der faktisk fokus på i formiddags i radioen på P4 ml. kl. 10 og 12.

    Radioen kørte i baggrunden og jeg hørte ikke voldsomt efter, så jeg kan ikke fortælle det nøjagtige tidspunkt, der var en eller anden ekspert i studiet, og jeg bemærkede faktisk, at der blev sagt mange gode ting og givet nogle gode råd.

    Mon ikke du kan finde udsendelsen på nettet?
  • Det er super du er så åben omkring det og tør at tale med hende om det og det tror jeg er vejen frem. Fortæl hende om ornani og at det er noget man klarer selv i enerum.

    Alternativt kan hun snakke med andre jævnaldrende om det. Hendes venner gør det måske også, men har ikke lige det her problem, kan hun se hun skilder sig ud fra dem vil hun måske ændre sine vaner.

    Generelt er jeg helt overbevist om at det vil gå over med tiden når hun af sig selv indser det er socialt uacceptabelt at gøre i det offentlige rum. Men jeg kan godt forstå at du vil have hende til at indse det hurtigst muligt.
  • Her kommer blot et par spørgsmål, du kan tænke over: Savner hun et eller andet, mangler hun opmærksomhed eller kompenserer hun for et eller andet, hvis hun er den lukkede type sker der måske et eller andet i hendes hverdag som du ikke kender så meget til, eller tænker det kunne forårsage reaktionen.??? Håber på en løsning af problemet for jer. KH Helle8
  • Hej Jeg kender det fra min dreng . der også gnider sig på sofa. bolde . mm. for ham var det i perioder hver dag . flere gange om dagen. Der er fra rådgiver givet ordre til at tage bolde og dukker væk der kan bruges. når han gør det på sofaen inde i stuen får han at vide han skal stoppe . og bliver taget væk fra sofaen. og sin opmærksom henledt på noget andet. rådgiverne mener han er forstyrret i sit liv . sine omgivelser eller ting han oplever . noget der kommer til udtryk i fusteration . i form af at onanere. på alt ting. for at tilfredsstille sig selv. og berollige sig selv. Du må ikke straffe din datter og lukke hende alene på værelset. når hun onanere. men pas på med de drenge det er lige der det trækker . med små piger der gerne vil sidde hos dem. og de kan få lyst. hun er måske også tiltrukket at dem. så måske sulle en af jer forældre lave noget andet med hende når der er besøg i huset af de unge drenge. Hvis hun er i sit værelse eller under dynen synes jeg det er iorden. hun leger lidt med sig selv. Hvis det fortsætter må du søge hjælp til at hjælpe hende. held og lykke
  • Børn har en seksualitet og det er normalt, at de udforsker den.
    Udfra det du fortæller, synes jeg imidlertid, at din datters adfærd signalerer, at det handler om noget andet. Det virker overdrevet og jeg tror, at de fleste børn ret hurtigt får en fornemmelse af, at det ikke er noget, andre skal se.

    Din datter har gjort det siden, hun var tre år - d.v.s. i fem år nu. Det er meget længe, når man kun er 8. Det virker som om, at det er blevet en indgroet tvangshandling. Den kan hun ikke ændre med viljens kraft og fordi, hun får at vide, at hun ikke må (tvangshandlinger er styret af det autonome nervesystem).
    En tvangshandling har altid en årsag og et formål. Formålet er især at skabe tryghed i et oprørt nervesystem. Masturbation kan tage toppen af en indre spændingstilstand og hvis det er tilfældet, så har din datter nogle følelsesmæssige problemer og har det nok ikke særligt godt. Skete der noget i hendes liv, da hun var omkring tre år gammel, der kan have sat denne adfærd i gang?

    Hvis jeg var dig, ville jeg nok prøve at få en snak med en børnepsykolog.

    Hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.