Er det angst?

slettet32418

Hej Alle
Jeg er en mand på 34 år, og i den sidste tid (3 uger ca.) har jeg haft følelsen af at besvime, flere gange om dagen. Jeg kan bedst beskrive det som: Lidt som lige inden man falder i søvn, man mister kontakten med virkligheden, og det er så efterfulgt af snurren/prikken i hænder og fødder, samt hjertebanken. Jeg kan rive mig selv ud af det, ved at fokusere på noget andet, som f.eks. at bevæge mig. Men tankerne bliver ved med at kredse om emner som: hjertestop, blodprop i hjernen, svulst i hjernen o.lign.
Jeg håber der er nogen som kan rådgive mig i denne situation.

persille1

Jeg tør jo ikke gætte på, hvad der er galt, men kan fortælle jeg for mange år siden havde det på den måde.
Jeg følte det mærkeligt, som om jeg skulle besvime. Det prikkede og stak i kroppen. Hjertet hamrede.

Det var "nervøst hjerte".
Lægen sagde dengang, at følelsen var, fordi jeg uden at tænke over det trak vejret for hurtigt. Derved fik jeg ikke ilt nok til hjernen og så besvimer man.
Så snart man er besvimet holdet det op, for så trækker man vejret normalt.
Da grunden til min nervøsitet aftog gik det væk.

Du kunne jo prøve at trække vejret i en pose for at se om det hjælper. Den besked fik jeg. Hjælper det ved du hvad det skyldes.

slettet32418

Jeg har i sidste uge fået taget blodprøver og et EKG, og alle prøver var normale. Det i sig selv er jo fint nok, men man står tilbage med spørgsmålet hvad er der så galt?
En typisk situation, var her den anden dag hvor jeg med min kone og datter skulle på familiebesøg, og da vi kommer på motorvejen, tænker jeg: Bare jeg nu ikke bliver svimmel mens vi kører, og ganske rigtigt, kort efter biver jeg svimmel, svedt og snurrende i hænder og fødder. I en grad så jeg er nødtil at holde ind til siden, og lade min kone køre resten af vejen.
I dag fik jeg det skidt under aftensmaden og gik en tur for at få luft, og idag som andre gange, føles det som at gå på en skib der gynger. Jeg har efterfølgende enormt svært ved at slippe det, følelsen bliver i kroppen måske fordi jeg bare venter på at det skal ske igen.

Lige nu mens jeg skriver dette, begynder jeg at blive svimmel og varm, tilsyneladende bare fordi jeg tænker på tidligere episoder.

Helene2

Det lyder som angst eller stresssymptomer. Svimmelhed er et almindeligt symptom.

Der er nok ingen tvivl om, at dine negative forventninger, får det du frygter til at ske. Men man kan jo ikke bare slippe af med de negative forventninger.

Jeg vil foreslå dig at være opmærksom på, hvad der sker forud for disse anfald. Hvordan har situationen været? Hvordan havde du det i situationen?

Du nævner f.eks. situationen på motorvejen. Årsagen til, at du befandt dig der, var, at I skulle på familiebesøg. Hvordan havde du det med det? Hvad var gået forud, inden I tog hjemmefra? Var der noget dér, der belastede dig? Dårlig stemning, travlhed, ulyst etc.?
Situationen ved aftensmaden: Hvordan havde stemningen været? Var der noget i situationen, der ikke føltes godt? Var der behov, du ikke fik dækket? Hvordan havde du det, inden anfaldet?

Det er klart, at du går og venter på, at det vil ske igen, for det vil det jo gøre, hvis det er uløste problemer, der er årsagen. Skal symptomerne forsvinde, må årsagen til dem først forsvinde. For at årsagen kan forsvinde, må du blive bevidst om, hvad årsagen er.


Hilsen Helene

persille1

Jeg mener du så udemærket beskriver de stress symptomer, som jeg for mange år siden led af.
Er der en grund til du ikke vil afprøve mit råd om at trække vejret i en pose, når anfaldet begynder. Så besvimede jeg ikke og følelsen af prikken og stikken holdt op. Hjertet hamrede ikke så kraftigt.

Som Helene så rigtigt skriver, du må også forsøge at finde årsagen til din stress, så det kan stoppes. Det er naturligvis lettere sagt end gjort og ikke altid så nemt. Men nok det eneste, der er at gøre.

anna84

Enig med de andre. Det lyder helt og aldeles som stress eller angst.

Du bør tage en snak med lægen om det. Altså det psykiske af det. Jeg tror sagtens du kan blive fri af det med en smule samtaleterapi

slettet32418

Jeg har prøvet det med posen et par gange, men syntes ikke rigtigt at det har den store effekt.
Jeg takker for de mange svar og aftaler en tid hos lægen senere i dag. Jeg overvejer en delvis sygemelding, da det udemærjet kan være jobbet der stresser.
Endnu en gang tak for hjælpen.

Ajde11

Jeg er en gymnasieelev og elite sportsudøver på 17. Der har døjet med følelsen af at besvime i to dage nu. Jeg har været på hospitalet, fået taget blodprøver og blevet gennemtjekket. De kunne ikke se noget, der skulle være galt med mig.
Jeg genkender det meste af det du skriver, jeg får dog ingen snurren i arme og ben, kun at jeg har svært ved at holde mig stående.

Hvis det kan være stress eller angst, hvordan får man det så bekræftet eller afkræftet?

Kh den meget bange og udmattede pige

P.s tjek evt. mit indslag i: åben debat for kvinder og eller angst. Det ville betyde en del, hvis du sidder inde med et råd eller et svar

studerende88

Det du beskriver er angstanfald - det kan være meget voldsomt, faktisk så voldsomt så man føler man skal dø. Jeg synes du skal tage en snak med din læge om det - angst kan afhjælpes med terapi og medicin. Jo før du kommer igang med behandling jo bedre. Det er vigtig at få bugt med den inden det bliver til en ond cirkel hvor man er bange for alt, og for at få anfald. Skær samtidig ned på alt for stress. Sygemelding lyder som en god ide..