Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Naboen har 17 katte.

Hvad gør man?
Min veninde er ved at fortvivle, så jeg indsætter lige nedenstående fra hendes hjemmeside, måske nogen her har et godt råd.
Citat:
For resten – jeg har så forbandet mange katte rendende – kan ikke have mine døre åbne. Der er nogen af dem, der er så frække, at de går langt ind i stuen ….. hankatte, som måske lige er inde og strinte for at gøre indtryk på ”Fimse”. Det er naboens de 19. Jeg så ham i haven i går. Kaldte på ham og sagde: ”Ib det er altså for mange katte du har”. Han vendte sig om, pegede og sagde, ”den, den og den, er ikke min.”. ”Jeg ved ikke vis de katte er, men jeg ved, at når du har 19, så kommer der altså mange flere til her i forårstiden.” ”17”, rettede han mig og fortsatte: ”Nu skuffer du mig altså, for mine katte er mine børn, og du har to. Kan du undvære nogen af dem? ”

”Misforstå mig nu ikke”, svarede jeg, ”men jeg kan altså ikke have alle de katte rendende. De skider langs hele huset og går ind ad mine åbne døre.”

”Jeg kan ikke undvære dem – ellers kunne jeg lige så godt hænge mig selv.”

Og så stod jeg der med uforrettet sag.

Nu er klokken godt 11, og endnu har jeg ikke set en eneste af naboens katte ….. det er da synd for kattene, hvis han holder dem inde ….. måske er det min skyld.

Det er ikke nemt at være menneske – måske skal jeg bare se igennem fingre med, at alle de katte har deres smutvej hen over mine aurikler og kommende urtehave …. Måske skal jeg bare lade kattelortene ligge langs husmuren. Katte er jo renlige dyr og skider vel ikke på jord, der er mættet af kattelort….. God søndag.

Kommentarer

  • Når man har husdyr, har man pligt til at holde dem på egen grund, så de ikke er til gene for andre. Det er i praksis ikke muligt med katte. Ikke desto mindre har din veninde retten på sin side.

    Jeg vil foreslå, at hun kontakter Kattens Værn eller Dyrenes Beskyttelse ell. andre organisationer for at høre, hvad de vil råde hende til.

    Naboes argument med at sammenligne kattene med børn, holder naturligvis ikke, for børn render ikke ind til andre mennesker og besørger på andre menneskers ejendom.

    Problemet er selvfølgeligt bare, at hvis din veninde får held til at få fjernet (nogle af) kattene, så kan det jo skabe temmelig mange problemer mellem hende og naboen, så hun kan måske nok vinde kampen men i stedet ryge ud i en nabokrig.

    Et alternativ kan måske være (hvis hun har råd og lyst) at få sat en slags dørramme med et insektnet på, så kattene ikke bare kan rende ind i hendes hus.

    Hilsen Helene
  • ...eller få naboen til at sætte hegn op - omend jeg godt nok syntes, at det vil være synd for kattene.

    Måske veninden selv kan sætte hegn op om sin grund; evt. lave en overkomst med naboen om at denne betaler en del af udgifterne.
  • Du må have fat i naboen, så I kan finde en løsning på problemet, for at have sådan et helt hold af katte løbende i tide og utide, det er jo helt uholdbart.

    Hilsen

    Monne
    http://weekendopholdikøbenhavn.dk/
  • Jeg har nogenlunde samme problem
    her er det bare mig der er ejer til katten
    har en hankat der går over til en af naboerene og kun ham og hans familie og pisser på deres vasketøj der hænger udenfor og bliver tørt
    problemet her er at vi bor i et egendomskompleks med ejer lejligheder hvor det er fælles gård og p-plads osv
    og vi har mange katte her men han siger det kun er min kat der gør det hvilket jeg har lidt svært at tro på plus han sagde de hader katte og de har sat lejligheden til salg pga vores katte.
    han forlangte stort set at jeg gik af med min kat hvilket jeg ikke har tænkt mig det er mit (barn) jeg siger jo heller ikke til ham hvis hans barn gør noget dumt at han skal skille sig af med barnet ved godt det ikke helt er det samme men i dette tilfælde har jeg ingen børn og kan heller ikke få noget så min kat er ligesom mit barn han opføre sig næsten også sådan...
    mit spørgsmål er hvad skal jeg dog gøre?
    hvis jeg skiller mig af med ham flytter de jo alligevel snart så kan jeg stå der og være idiot, tilbød ham også at hvis det var så måtte han komme ove med sit tøj så skulle jeg nok sende det til rens hvilket han overhovedet ikke synes var en fair deal??

    HJÆLP??
  • Nu er det jo ikke hel normal adfærd for et kat at tisse op ad vasketøj, der hænger på snoren, men hankatte - jeg går ud fra som givet, at han er kastreret? - kan ofte have nogle urinvejsproblemer, så jeg vil foreslå dig, at du tager ham til dyrlæge og får undersøgt, om det ganske enkelt er det, der er problemet med denne adfærd.

    Nu ved jeg godt, at der findes nogle mennesker, der simpelt hen ikke kan acceptere katte, og bruger alle midler - også løgnehistorier - for at få dem fjernet. Det kan man desværre nok ikke ændre på, men hvis denne person er ved at flytte, så løser det her problem jo sig selv.

    Men - om ikke andet - så for kattens egen skyld, bør du lige få undersøgt, om det handler om en urinvejsinfektion.
Log in eller Registrér for at kommentere.