Indstillinger
Bosted!?
Hej Derude..
Jeg står i den situation, at jeg igen IGEN er indlagt for min forbandede spiseforstyrrelse.
Jeg har lidt af anoreksi og bulimi i aaaalt for mange år, og NU kan det være nok!!
Jeg har netop fået at vide, at jeg nok skal på et bosted efter min indlæggelse.
I starten var jeg meget skeptisk og afvisende, for jeg vil jo bare gerne ud og leve livet som alle andre..
Men det er efterhånden ved at gå op for mig, at hvis jeg for alvor vil af med min spiseforstyrrelse, og have det smukke liv tilbage (hvilket jeg VIL!), så kommer jeg nok ikke udenom at skulle på et bosted for en tid!
Een ting er at være indlagt, arbejde intenst med sig selv, og tage alle de kilo på man har tabt - en anden ting er at blive udskrevet og holde ved det "nye liv".
Jeg er altid top motiveret efter en indlæggelse, og glæder mig hver gang sådan til at få livet tilbage - men så snart jeg kommer ud og jeg møder modstand, så ryger jeg fluks tilbage i den forbandede (med dog så trygge) sygdommen.
Dét skal sku være slut NU! Jeg VIL være rask! Koste hvad det koste vil..
Sygdommen har frarøvet mig alt ALT for meget.. 11 lange år af mit liv er gået med den lorte sygdom, og nu må nok sku være nok! :-)
Jeg har derfor for første gang indset, hvor syg jeg egentlig er. Det har taget mig intet mindre end 11 lange år at indse, men nu er jeg der endelig. Og det er jo om noget første skridt til det sunde og raske liv, som jeg VIL leve!
Jeg har aldrig tidligere tænkt tanken om at JEG skulle bo et bosted..
Men for pokker, hvis det er det der skal til, so be it!
Jeg vil høre om der er nogen af Jer, der har erfaringer med et bosted?
Kriterierne for det er;
1. Det skal være med døgn bemanding (alt andet mener min læge er urealistisk)
2. det skal gerne være i Sønderjylland, eller tættest mulig der.. Ikke Sjælland ihvertfald - det er mig for langt væk :-)
3. Jeg ønsker faktisk ikke at det skal være et bosted KUN for spiseforstyrrede (som pomona huset f.eks. er). Jeg har erfaret at jo mere jeg går op og ned af andre spiseforstyrrede, jo mere fastholder jeg mig selv i sygdommen. Det skal derfor være et sted hvor de har kendskab til spiseforstyrrelser, men hvor det ikke nødvendigvis KUN er det de "behandler".
4 Sidst men ikke mindst; Jeg ser helst ikke at det er et sted for MEGET tunge og syge mennesker.. Forstå mig ret; Jeg kan ikke se mig selv bo et sted for alkoholikere, stofmisbrugere, stærkt skizofrene mm.
Jeg ved at så snart det hedder et døgnbemanding sted, så er folk jo ofte noget hårdere ramte end ellers - men bare det ikke bliver med alt for syge og dårligt- stillede beboere :-)
Alle former for viden omkring bosteder, modtages hjertens gerne!! :-)
Og så vil jeg slutte af med at sige, til alle jer spiseforstyrrede der må sidde derude; KÆMP, KÆMP, KÆMP for livet! Det er for kort og for smukt til at lade en spiseforstyrrelse frarøve Jer det!
Jeg står i den situation, at jeg igen IGEN er indlagt for min forbandede spiseforstyrrelse.
Jeg har lidt af anoreksi og bulimi i aaaalt for mange år, og NU kan det være nok!!
Jeg har netop fået at vide, at jeg nok skal på et bosted efter min indlæggelse.
I starten var jeg meget skeptisk og afvisende, for jeg vil jo bare gerne ud og leve livet som alle andre..
Men det er efterhånden ved at gå op for mig, at hvis jeg for alvor vil af med min spiseforstyrrelse, og have det smukke liv tilbage (hvilket jeg VIL!), så kommer jeg nok ikke udenom at skulle på et bosted for en tid!
Een ting er at være indlagt, arbejde intenst med sig selv, og tage alle de kilo på man har tabt - en anden ting er at blive udskrevet og holde ved det "nye liv".
Jeg er altid top motiveret efter en indlæggelse, og glæder mig hver gang sådan til at få livet tilbage - men så snart jeg kommer ud og jeg møder modstand, så ryger jeg fluks tilbage i den forbandede (med dog så trygge) sygdommen.
Dét skal sku være slut NU! Jeg VIL være rask! Koste hvad det koste vil..
Sygdommen har frarøvet mig alt ALT for meget.. 11 lange år af mit liv er gået med den lorte sygdom, og nu må nok sku være nok! :-)
Jeg har derfor for første gang indset, hvor syg jeg egentlig er. Det har taget mig intet mindre end 11 lange år at indse, men nu er jeg der endelig. Og det er jo om noget første skridt til det sunde og raske liv, som jeg VIL leve!
Jeg har aldrig tidligere tænkt tanken om at JEG skulle bo et bosted..
Men for pokker, hvis det er det der skal til, so be it!
Jeg vil høre om der er nogen af Jer, der har erfaringer med et bosted?
Kriterierne for det er;
1. Det skal være med døgn bemanding (alt andet mener min læge er urealistisk)
2. det skal gerne være i Sønderjylland, eller tættest mulig der.. Ikke Sjælland ihvertfald - det er mig for langt væk :-)
3. Jeg ønsker faktisk ikke at det skal være et bosted KUN for spiseforstyrrede (som pomona huset f.eks. er). Jeg har erfaret at jo mere jeg går op og ned af andre spiseforstyrrede, jo mere fastholder jeg mig selv i sygdommen. Det skal derfor være et sted hvor de har kendskab til spiseforstyrrelser, men hvor det ikke nødvendigvis KUN er det de "behandler".
4 Sidst men ikke mindst; Jeg ser helst ikke at det er et sted for MEGET tunge og syge mennesker.. Forstå mig ret; Jeg kan ikke se mig selv bo et sted for alkoholikere, stofmisbrugere, stærkt skizofrene mm.
Jeg ved at så snart det hedder et døgnbemanding sted, så er folk jo ofte noget hårdere ramte end ellers - men bare det ikke bliver med alt for syge og dårligt- stillede beboere :-)
Alle former for viden omkring bosteder, modtages hjertens gerne!! :-)
Og så vil jeg slutte af med at sige, til alle jer spiseforstyrrede der må sidde derude; KÆMP, KÆMP, KÆMP for livet! Det er for kort og for smukt til at lade en spiseforstyrrelse frarøve Jer det!
Kommentarer
Hvor blev jeg bare rørt over det du havde skrevet. Jeg har ingen forbindelse eller kendskab til sådanne bosteder, men jeg vil virkelig ønske dig alt godt fremover. Det fortjener du 100%!! Jeg håber du finder et godt sted at være...
Og så blev jeg utrolig glad, for det du skrev med at KÆMPE for livet. Det er sådanne små opmuntringer der får mig til at holde fast i viljen til at ville vinde over spiseforstyrrelsen. Tak skal du have
De aller bedste ønsker herfra...
Jeg ved, det kan virke grænseoverskridende med sådan en henvendelse som min, men jeg håber alligevel, du vil læse videre...
Jeg forbereder i øjeblikket et program om spiseforstyrrelser til talkshowet QTV med Pernille Aalund på Kanal 4.
I den forbindelse ville jeg rigtig gerne høre din historie. I første omgang uforpligtende, men naturligvis med henblik på programmet.
Men altså, jeg vil bare gerne tale eller skrive med dig.
Håber også, du vil tale med mig.
Du kan skrive her eller skrive mig en mail (eller ringe...)
Mange hilsner
Marie Tangaa Jensen
telefon 40873526
Mail: marie.tangaa@sbstv.dk
Dette indlæg er godkendt af Netdoktor.dks redaktion
hvor langt er du kommet med at finde bosted?
står selv i samme situation. desværre bor jeg bare i Århus kommune, og de vil ikke betale for det bosted jeg gerne vil på, da det ligger i Skanderborg.
til gengæld tilbyder de mig et bosted jeg tidligere har boet på, som ikke havde nogen gavnlig effekt på mig.
jeg er frustreret og aner ikke hvad jeg skal gøre. for jeg vil så gerne være rask nu, men ved at det ikke kan lade sig gøre uden større støtte i min hverdag.
håber du er mere heldig end mig.
jeg er henvist af læge til bosted, og kommunen har truffet afgørelse om at det skal jeg selvfølgelig. men de vil finde det billigste alternativ i EGEN kommune, dvs århus kommune.
jeg har fået afslag på stedet i skanderborg, og har an´ket det afslag. men det får jeg næppe noget ud af.