Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Lav puls

Redigeret 28 januar, 2016, 08:13 i Blod og blodsygdomme
I forbindelse med noget blodtryksmåling over en uges tid, konstaterede jeg, at min puls var meget lav i hviletilstand (sad på en stol) - for det meste under 55 og nogle gange mellem 47 og 50. Min læge undrede sig også lidt over det, men slog det hen med at jeg var i god form.

Det er bare meget lavt, når jeg tjekker på nettet . Jeg er da nogenlunde fysisk aktiv, bestræber mig på at få pulsen op ca. 30-40 minutter dagligt, men træerne vokser ikke i himlen for jeg kunne måske godt bruge lidt mere hverdagsmotion ind i min stillesiddende dag - altså de gøremål og ærinder, hvor man bruger kroppen. Nok er jeg en sporty 60 årig, men ikke nogen sportskvinde.

Synes bare det er underligt, om der er noget i vejen, eller jeg bare er mærkelig, jeg har det jo godt nok. Er der andre der "lider" af lav puls!

Kommentarer

  • Jeg har også for kort tid siden haft lav puls og Blodtryk lægen siger der ikke er noget galt med mig. men det evt kan være påvirkning af det medicin jeg får. og det må jeg bare leve med. og rejse mig langsom op så det ikke bliver sort for øjnene og jeg bliver svimmel. Du kan købe en blodtryksmåler den måler også pulsen . så kan du ligge mærke til om den kommer under det den må . eller hvis du føler dig utilpas må du gå til læge. held og lykke
  • Kære Calyps0,
    Hvis du ikke har symptomer med svimmelhed eller besvimelser, tror jeg ikke det betyder noget med den lave puls. Men for at blive klogere på din hjerterytme kunne du jo få målt et EKG, evt en døgnmåling. Altså hvis du vil undersøges nærmere for, hvad årsagen til den lave puls kan være..Men som sagt, hvis du går og har det fint, så er det jo nok ikke nødvendigt at gøre mere ved det :-)
  • Hej Calypso

    Min hvilepuls er også lavere end normalt for kvinder, men dog ikke så lav som din. Den ligger gerne på 57 eller 58.

    Sådan jeg har forstået det, så kan en lav hvilepuls forklares med, at vi er i god fysisk form, og jeg har altid fået at vide, at en lav hvilepuls er godt.

    Der kan selvfølgelig være andre forklaringer, f.eks. at man tager medicin, der nedsætter pulsen, men når man faktisk som du motionerer meget, så tror jeg, at den lave puls skyldes motionen, og at det er et sundhedstegn.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Tak, så slår jeg det hen, at jeg er mutant eller overnaturlig. Det er jo kun fordi man måler det, at man opdager det. Jeg har også en lav kropstemperatur, lige 36 grader om morgenen. Jeg lover at søge læge, hvis jeg reagerer voldsomt over for hvidløg og kors, eller føler trang til at hyle ved fuldmåne!
  • Jeg har også langsom puls, jeg tænker sommetider på, om jeg er syg. Hvilepulsen er 40-42, og jeg kan ikke for den til at stige ret meget. Jeg er 69 år og mand. Da jeg var soldat, var pulsen 35. Ti år senere var den steget til 37. Når jeg har ligget ned et en times tid, kan pulsen ikke længere måles. For tre år siden deltog jeg i et forsøg, hvor en læge kaldte min puls grotesk.
    Skal jeg være bekymret eller glad?
Log in eller Registrér for at kommentere.