Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Candida

Redigeret 7 april, 2017, 08:53 i Irriteret tyktarm
Har i længere tid haft problemer med fordøjelsen, oppustet mave, tristhed og manglende energi. Min læge mente det var irritabel tyktarm, men har nu fundet ud af det nok skyldes candida svamp, da jeg har alle de samme symptomer.
Er derfor begyndt på en kur, hvor man skal undgå sukker, gær og en masse andre ting, for at sulte svampen ud.

Kunne godt tænke mig at høre om der er andre, som står i samme situation, og hvordan kuren har virker for jer? Jeg er nu begyndt at kunne komme på toilettet om morgenen hver dag, hvilket ikke var tilfældet inden kuren. Men nu har jeg fundet mystiske trevler i min afføring, ej runde, men lidt flade og underligt fibrede. Har andre med candida oplevet noget lignende? Tænker om det kan være de tråde candida svampen danner som trænger gennem tarmen, der nu kommer med ud?

Ikke et så spændende emne ved jeg godt, men kunne bare godt tænke mig at høre fra andre, der også har mistanke om eller er ramt af candida.
«1

Kommentarer

  • Hej

    For ca. 15 år siden, var jeg og mine to piger på Candidakur i ½ år.

    Jeg slap af med mange småskavanker og fik et generelt bedre velbefindende. Det vigtigste for mig var dog, at jeg tabte 8 kg på 14 dage. Dette skyldtes nok især, at jeg droppede brød med hvedemel og gær. Det bandt væske til kroppen.
    Børnenes mad var selvfølgeligt tilpasset deres alder (de var kun 3 og 5 år) men min ældste datter, der var lidt buttet, tabte lynhurtigt 5 kg af samme grund.

    Derudover opdagede jeg, at hun reagere meget stærkt på sukker og det forklarede en del af de problemer, hun havde haft. Efter vi var stoppet med sukker, blev hun hyper og meget aggressiv, hvis bare hun fik den mindste smule sukker.

    Efter ½ år begyndte vi at leve mere almindeligt igen. Det førte til, at jeg spiste 1 stk. fyldt chokolade og reagerede med den værste omgang skedesvamp, jeg nogensinde har haft.
    Jeg reagerede også ekstremt meget på hvedemelet/gæren. Jeg spiste 1 thebolle en eftermiddag og tog 3 kg på og det holdt sig i tre dage.

    Kuren kostede en formue, fordi jeg skiftede alt det usunde ud med sunde fødevarer, samt jeg købte mange vitaminer og andre helsekostprodukter.
    Jeg læste bogen 'Har du svamp?' af Eva Lydeking. Det blev nærmest min bibel i den tid :-)

    Desværre faldt vi efterhånden tilbage til de gamle kostvaner. Jeg havde desværre ikke overskud til at videreføre kostændringerne i en moderat form.

    P.S.: Dine spørgsmål omkring afføringen kan jeg ikke svare på.

    Hilsen Helene
  • Hej Helene.

    Mange tak for dit svar. Hvor længe gik der inden du kunne mærke, at kuren virkede? Jeg har nu holdt den i tre en halv uge, men synes ikke jeg har oplevet de resultater jeg havde håbet. Er stadig oppustet, kan dog komme på toilettet om morgenen men min afføring (undskyld det ikke så spændende emne) er meget ufordøjet. Jeg er også begyndt at tage mælkresyrebakterier, drikke aloe vera, ipe roxo te og spiser masser af hvidløg, men synes ikke det gør nogen forskel.

    Derfor tænker jeg, om den kur overhovedet virker og om det er besværet værd? Oplevede du, at det hjalp, og har du fået det meget værre efter du begyndte at spise normalt igen?

    Hilsen Kira.
  • Hej Kira

    Jeg kan ikke huske, hvor lang tid der gik, inden jeg for alvor mærkede virkning. Jeg startede jeg med at udelukke hvedemel og gær og erstattede det med et brød der var honning/salt hævet (uden hvedemel). Hvedemel iøvrigt erstattede jeg med økologisk ris- og majsmel. Efter en uges tid måske udelukkede jeg også alt med sukker. Brugte et planteprodukt, der hedder Sød Stevia (der søder 200 x mere end sukker) i stedet. Så røg mælken ud. Hvis jeg skulle bruge mælk i madlavningen blev det erstattet af ½ piskefløde (der er ok) og ½ vand.

    Det her var jo kun det grundlæggende, der var også meget andet at tage højde for. Bl.a. købte jeg alt økologisk (undtagen kød, det var for dyrt). Derudover var sådan noget som leverpostej f.eks. udelukket, for der er tilsat mælk og hvedemel. Jeg læste en bog, der hedder 'Pendulering' og lærte at teste, hvad der var godt og skidt. F.eks. var en mad med torskerogn helt okay, indtil der kom remoulade på. Pandekager af ris- og majsmel lavet med ½ fløde og ½ vand, samt økologiske æg, var sunde nok. Af hvedemel usunde. Og så videre....

    Sideløbende brugte vi også hvidløg, aloe vera og Ipe Roxo. Samt et sandt arsenal af forskellige vitaminer, mineraler og anden helsekost. Bl.a. er stærk C-vitamin udrensende mens man i starten skal være forsigtig med B-vitamin, da svampen næres af den.

    Så alt i alt er det en større videnskab. Er du blevet testet, at du har Candida i et omfang, så det giver problemer? Mange alternative behandlere antager bare, at det er Candida, der er problemet. Min datter skulle for nylig til at starte på en kur men en kinesiolog kunne hurtigt teste sig frem til, at hun slet ikke har Candida i et problematisk omfang.
    De symptomer du nævner, kan også skyldes så meget andet. Måske kan der være nogle energiubalancer, der kan rettes mere eller mindre op på med f.eks. akkupunktur eller zoneterapi. En kinesiolog eller biopat kan spore sig ind på, hvad det handler om. Det kan også være et fysisk symptom på et grundlæggende psykisk problem.

    Jeg vil anbefale dig at læse 'Har du svamp?' af Eva Lydeking. Dels fortæller hun detaljeret om kuren og dels er der i bogen et større afkrydsningsskema, der indikerer, hvorvidt det er Candida, der er problemet.

    De forandringer og forbedringer jeg oplevede af kuren aftog selvfølgeligt, da jeg faldt tilbage til mine gamle kostvaner.


    Hilsen Helene
  • Jeg er ikke blevet testet for det, men skal til at have lavet nogle afføringsprøver, for at undersøge om det kan være en parasit eller noget andet, der er skyld i generne. Men tvivler på min læge vil anerkende Candida som værende et problem, da mange læger jo ikke anser det som værende noget farligt eller unormalt da candida er en naturlig del af tamen.

    Hvad er det for en kinesiolog din datter har været ved? Hun lyder ret god. Er nemlig nervøs for at søge alternative behandlere, da mange af dem jo bare er interesserede i at tjene penge, og derfor bare stikker en eller anden diagnose ud.

    Jeg tænker dog at det nok er candida, da mange af symptomerne passer på mig, med mange opgange influenza/småforkølelser, uregelmæssig menstruation, uren hud, oppustethed, fordøjelsesproblemer og nu tror jeg også jeg har fået underlivssvamp. Selvom jeg godt nok lidt håber det kan være noget andet, da jeg synes kuren er meget hård at overholde og at meget af min livskvalitet og sociale liv er røget fordi jeg aldrig kan tillade mig søde sager eller alkohol.
  • Nej, lægerne tror ikke på, at Candida normalt kan give disse symptomer. Så skal man testes, skal det være af en alternativ behandler.

    Kinesiologen, min datter var ved, er én vi kender igennem mange år, fordi hun har den lokale Helsekostforretning (Frederikssund).
    Der findes både gode og mindre gode alternative behandlere. Det bedste er selvfølgeligt, hvis man kender nogen, der kender nogen, der har været hos én, der var god. Ellers kan man søge på nettet og finde én, der er veluddannet indenfor området. Jeg blev i sin tid testet af en biopat, der brugte noget, der hedder VEGA-test. Hun var kanondygtig og ramte så meget plet i alt, hvad hun sagde både om mig og mine børn.

    Dine symptomer kan som sagt lyde som Candida men kan også være så mange andre årsager. Derfor vil jeg anbefale dig at låne den omtalte bog, så du kan tage testen. Der er jo ingen grund til at tage så skrap en kur, hvis andet og mindre kan gøre det.

    Hilsen Helene
  • Ja, jeg kender også til candida, den er svær at blive kvit, det er lidt ulækkert, men da jeg havde trevler i afføringen var det naturligt slim som hjælper med at optage føden, som forsvandt, typisk også efter penicilin. OBS vægttab især når du spiser hvede! Jeg spiste af andre årsager hvidt brød og tabte 7 kg. på 6 uger. Efter det fik jeg konstateret glutenallergi (cøliaki) som netop er en tarmsygdom. Læs om den andre steder på nettet. De andre ting du nævner er også en del af min hverdag, undgå de ting du finder ud af du ikke kan tåle, måske skulle du lave dagbog så du kan gå tilbage og se. Læs deklarationerne hvergang, der kan blive ændret på indhold. En ny hjemmeside er meget udførlig om fødevareoverfølsomhed, det kan du også søge på. Andet steds her i debatten er der mere om det, se og skriv evt. under Allergi - som det ofte forveksles med, eller Sund kost, redaktionen har fået forslag om et nyt emne, men indtil da - god bedring.

    Faktisk fik det mig til at tænke på om der er en forbindelse mellem candida og efterfølgende øget fødevareintolerance, det kunne jeg godt tænke mig at få at vide, så til dem der ser det, kom endelig med jeres evt. erfaringer i den sammenhæng.
    I den forbindelse vil jeg henvise til Allergi og Sund kost, se venligst disse hvis det er aktuelt for dig! VH Helle8
  • Hej Alle som lider af Candida
    Hvis I er tvivl om hvad, man må spise og drikke må I tage til Biblioteket og låne en bog som hedder CANDIDA MAD SOM MIDDEL.
    Det er faktisk meget nemt at følge det opskrifter dagligt., så undgår man at det går galt, Candida er faktisk meget farlig sygdom som man kan dø af, hvis det går for vidt, har mistet min mor pga. Candida. Så pas på derude;-(( Det er tropisk sygdom som er ikke ret gammel i Danmark, dvs alm læger i Danmark ved ikke så meget om det. Og hvis I får en recept på et eller andet fra din læge, lade være med at bruge det, det er med til at ødelægge de gode tarmeflore i kroppen.!!!!! BRUG TATUR PRODUKTER OG NATUR VITAMINER!!!!!!!!fra HELSE butiker.

    Hold jer væk fra sukker,gær, søde frugter,glutten.
    I kan også lave dejlige desert af, søde middel til kager og deserter STEVIA som lavet af plante.

    Med venlig hilsen
    Alia
  • Hej
    Mange af det symptomer der er ved Candida, er faktisk næsten det samme som ( FIBROMYALGI ) Jeg har desvære begge sygdom.

    Jeg har accepteret at live med det, jeg siger til mig selv at begge sygdom er mine venner for livet, så lære man også at live med det og pas godt på det ;-))).

    OBS: prøv at gogle ( FIBROMYALGI )så kan I/du prøve at samligne....
    ;-))) Alia
  • Hej
    Det lyder som om du selv har søgt videre og fundet vigtig viden til gavn for dig selv og andre, TAK for det. Man kan også dø af mangel på næring, hvis man får gluten allergi som ikke bliver konstateret eller hvis man ikke holder den nødvendige diæt. Mvh. Helle8
  • Candida er meget mere udbredt end de danske læger anerkender. Jeg har skrevet en artikel om emnet, læs hvis i har lyst på http://ren-nydelse.dk/sundhed/candida-s ... haengighed
Log in eller Registrér for at kommentere.